Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
80

der mod Veſt lidt efter lidt ſænker ſig fra omtrent 5000 Fod til 1000 eller 1500 Fods Høide, og derpaa ved Norges veſtlige Kyſter brat ſtyrter ſig ned i Havet. Man kunde foreſtille ſig Bergens Stift at være fremkommet paa følgende Maade: Et ſtærkt Tryk fra Veſten har drevet en blød Masſe foran ſig indad mod Norges Kyſter, og derved opdynget den til en Høide af over 5000 Fod. Efterat Trykket er ophørt, har den bløde Masſe efterhaanden ſunket tilbage imod Udkanterne, og derved faaet adſkillige ſtore Revner (Sørfjorden, Hardangerfjorden o. ſ. .v.) og nærmeſt Søkanten adſkilt ſig i mindre Brokker, den nærværende Skjærgaard. Uden disſe Revner eller Fjorder vilde den ſtørſte Deel af Bergens Stift være en aldeles ubeboelig Steenmasſe; thi kuns langs med Fjordene boe de tyndt adſpredte Indbyggere i Fjeldkløfter under de lodrette Fjeldvægge, hidlokkede af Søen, ſomt er deres vigtigſte Næringskilde. Naar man betragter Stiftet i Sammenhæng, ſaa kan man f. Ex. ikke ſige, at man er nede af Hardanger-Fjeldet, naar man er kommen til Ullensvang; man er blot nedſtegen i en af dets Revner. Thi ſætter man over den 14 Mil brede Sørfjord, ſaa har det veſtlige Fjeld Folgefonden atter omtrent ſamme Høide, ſom det øſtlige. Ved Samlenſjord ere vel Fjeldvæggene mindre lodrette, men Fjeldet ſelv ſer dog endnu for høit til at kunne beboes undtagen langs Fjordene. Det ſamme er for det meſte Tilfældet med Øerne langs Veſtkyſten. Jeg bilder mig aldeles ikke ind, at Bergens Stift virkelig er blevet til paa denne Maade (det maa Geologerne bedſt forſtaae), men det forekommer mig, ſom om denne Foreſtillings-Maade giver Phantaſien et let fatteligt Billede af det veſtlige Norges Dannelſe. Med faa Ord: hele Bergens Stift og den ſtørſte Deel af Chriſtiansſands Stiſt er Fjeldet; det hele nordlige Europas Dige og ſtærke Formur.

Den 3die Auguſt ſagde jeg mine Bergenſke Venner Farvel, og