Middelmaadighed og Selvklogskab, hvori Haandværkerne i Norge, uagtet Nationens umiskjendelige Anlæg til mechaniske Kunster, befinde sig, vil enhver indsee. Her var derfor intet Stykke at see, som man jo med sand Fornøielse kunde betragte. Dersom vi havde en lignende Indretning i Christiania, saa vilde vist snart Byens Damer blive fritagne for den besværlige Nødvendighed, at forskrive deres Sko fra London, Paris, Stockholm eller Kjøbenhavn (thi at en skikkelig Fod krymper sig for at indæskes i en Christiania Træsko, kan man ei fortænke den i, hvor upatriotiskt det Modsatte end monne lade), ei at tale om de andre Fuskerier, hvormed man maa tage til Takke[1].
Ved denne bergenske Udstilling blev ethvert Arbeide tilbageviist, om hvilket Mesteren ei kunde bevise, at han selv havde forfærdiget det. En Skomager havde forfærdiget et Par smukke Sko, som man fandt faa udmærkede, at man tvivlede om de ikke vare Franske eller Engelskt Arbeide. Mesteren svarede, at han om et Par Dage kunde levere Mage til dem. — Ja men disse kunde jo ogsaa være bestilte fra Udlandet! — Ih! svarede Mesteren, I kunne jo forlange dem af vilkaarlige Dimensioner, saa store, at det er klart, at ikke saadanne kunne være sendte fra Udlandet. — Dette fandt man antageligt, og der forlangtes en Sko af tre Quarteers Længde. Skomageren leverede efter nogle Dages Forløb en saadan Kjæmpesko, som endog vilde have været for stor til den bekjendte Kjæmpe Bernhard Gilli, men var ligesaa smukt gjort, som de forhen indleverede; og Commiteen blev tilfredsstillet.
Paa alle Karter forestilles Hardanger- og Filefjeld som en høi Fjeldryg, der adskiller Agershuus Stift fra Bergens Stift og saavel mod Vest som mod Øst sænker sig ned til lavere Egne. Denne Forestilling er urigtig. Hele Bergens Stift er en eneste Fjeldmasse[2],
- ↑ Som f. Ex. at man ikke kan faa skaaret en Jernskrue med ordentlige Gænger, da jeg neppe troer der er en eneste Smed, som eier et Engelskt Skrueblik. Jeg siger, jeg tror; Smedelauget tilgive mig, om jeg feiler; jeg har rigtignok mange Erfaringer for mig, men muligt er det, at jeg ei har truffet den Eneste rette.
- ↑ At det egentlig i det Hele maa, som anført, ansees som en saa at sige eneste Fjeldmasse, deraf kommer det, at det dyrkelige Jordsmon her et saa saare ubetydeligt i Forhold til det hele Areal, hvilket med mere læres af de interessante „Oekonomiske Efterretninger om Bergens Stift“, som daværende General-Toldforvalter, siden Toldinspectør i Bergen, salig Justitsraad Nicolai Christian Lassen har meddeelt i Maanedsskriftet Dansk Museum for Marts 1782 Side 247-90.
