Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/107

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
79

Middelmaadighed og Selvklogſkab, hvori Haandværkerne i Norge, uagtet Nationens umiskjendelige Anlæg til mechaniſke Kunſter, befinde ſig, vil enhver indſee. Her var derfor intet Stykke at ſee, ſom man jo med ſand Fornøielſe kunde betragte. Derſom vi havde en lignende Indretning i Chriſtiania, ſaa vilde viſt ſnart Byens Damer blive fritagne for den beſværlige Nødvendighed, at forſkrive deres Sko fra London, Paris, Stockholm eller Kjøbenhavn (thi at en ſkikkelig Fod krymper ſig for at indæſkes i en Chriſtiania Træſko, kan man ei fortænke den i, hvor upatriotiſkt det Modſatte end monne lade), ei at tale om de andre Fuſkerier, hvormed man maa tage til Takke[1].

Ved denne bergenſke Udſtilling blev ethvert Arbeide tilbageviiſt, om hvilket Meſteren ei kunde beviſe, at han ſelv havde forfærdiget det. En Skomager havde forfærdiget et Par ſmukke Sko, ſom man fandt faa udmærkede, at man tvivlede om de ikke vare Franſke eller Engelſkt Arbeide. Meſteren ſvarede, at han om et Par Dage kunde levere Mage til dem. — Ja men disſe kunde jo ogſaa være beſtilte fra Udlandet! — Ih! ſvarede Meſteren, I kunne jo forlange dem af vilkaarlige Dimenſioner, ſaa ſtore, at det er klart, at ikke ſaadanne kunne være ſendte fra Udlandet. — Dette fandt man antageligt, og der forlangtes en Sko af tre Quarteers Længde. Skomageren leverede efter nogle Dages Forløb en ſaadan Kjæmpeſko, ſom endog vilde have været for ſtor til den bekjendte Kjæmpe Bernhard Gilli, men var ligeſaa ſmukt gjort, ſom de forhen indleverede; og Commiteen blev tilfredsſtillet.

Paa alle Karter foreſtilles Hardanger- og Filefjeld ſom en høi Fjeldryg, der adſkiller Agershuus Stift fra Bergens Stift og ſaavel mod Veſt ſom mod Øſt ſænker ſig ned til lavere Egne. Denne Foreſtilling er urigtig. Hele Bergens Stift er en eneſte Fjeldmasſe[2],

  1. Som f. Ex. at man ikke kan faa ſkaaret en Jernſkrue med ordentlige Gænger, da jeg neppe troer der er en eneſte Smed, ſom eier et Engelſkt Skrueblik. Jeg ſiger, jeg tror; Smedelauget tilgive mig, om jeg feiler; jeg har rigtignok mange Erfaringer for mig, men muligt er det, at jeg ei har truffet den Eneſte rette.
  2. At det egentlig i det Hele maa, ſom anført, anſees ſom en ſaa at ſige eneſte Fjeldmasſe, deraf kommer det, at det dyrkelige Jordsmon her et ſaa ſaare ubetydeligt i Forhold til det hele Areal, hvilket med mere læres af de interesſante „Oekonomiſke Efterretninger om Bergens Stift“, ſom daværende General-Toldforvalter, ſiden Toldinſpectør i Bergen, ſalig Juſtitsraad Nicolai Chriſtian Lasſen har meddeelt i Maanedsſkriftet Danſk Muſeum for Marts 1782 Side 247-90.