Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/106

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
78

rede, og at man maatte hente Vand en halv Mils Vei fra Staden, hvorfor det til daglig Renſelſe fornødne Vand tildeeltes i knappe Portioner. Kyndige Mænd paaſtode, at der paa den Tid var mere Viin i Bergen end Vand. Som en Følge heraf vare alle Veie ſærdeles, tørre, og man kunde aldeles uhindret nyde de ſkjønne Spadſeretoure til Kalfaret, langs Lunggaards-Vandets Bredder og udad mod Svartediget: Man trængte mere til at benytte Parapluien, eller, ſom den i Bergen meget pasſende kaldes, Regnhatten, ſom Solſkjærm end ſom Regnſkjærm.

Ifølge denne Vandmangel ſtode daglig en halv Snees Tjeneſtepiger flere Timer omkring Biſpens Kilde, for med deres Krukker at opſamle de fra denne langſomt flydende Draaber. Lector Bohr gik en Dag der forbi og hørte dem beklage ſig over denne Beſværlighed; idet En af dem tilføiede: „Men nu ſkal vi nok ſnart faae Vand; thi nu er her kommen en Stjernekikker fra Chriſtiania, ſom med Bohr ſkal opſøge Vandſtjernen, der er bleven borte, og naar de have fundet den, faae vi nok Vand“.

Mine Beſkjæftigelſer tillode mig kuns at beſee lidet af Bergen; dog kan jeg ei undlade at omtale Latinſkolen, hvis Locale-forekom mig ſkummelt, trangt og ubeqvemt. Lærernes Antal var vel ogſaa, ligeſom i Chriſtianias Latinſkole, noget for indſkrænket i Forhold til Disciplernes Mængde, og deres Lønninger for knapt tildeelte. Naar en Mand, efter at have tjent 15 til 20 Aar ved Skolevæſenet, ei har opnaaet mere end 400 til 500 Rdlr. aarlig Gage, og dertil har en betydelig Familie, maa han tabe Lyſten. Lærer-Poſten maa under ſaadanne Omſtændigheder betragtes ſom en Avancepoſt, ſom man jo før des heller ſøger at forlade, altſaa netop naar man er bleven ret fortrolig med, og duelig til dens Beſtyrelſe.

En meget efterlignelſesværdig Indretning ſaa jeg i Bergen, nemlig en Kunſtflids-Udſtilling af alle Slags Snedker- Dreier-, Vognmager-, Sadelmager-, Skomager- og Metal-Arbeider, hvilke ſolgtes til beſtemte Priſer. Intet Stykke Arbeide tilſtededes Adgang, ſom ei var forfærdiget i ſelve Staden, og ei udmærkede ſig ved fortrinlig Godhed og Smag. Hvormeget dette tjener til at vække Kappelyſt hos Arbeiderne, og derved bringe dem til at hæve dem over