Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/105

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
77

Jeg tilbagelagde derfor den ſtørſte Deel af Fjeldet til Fods. En ſvagelig Reiſende, der ei formaaede at gaae op ad disſe ſteile Bakker, vilde upaatvivleligt med ſaadan Heſt tilſat Liv eller Lemmer, naar den ſtyrtede overende og Vognen løb baglænds; og ſæt endog at han ſlap derfra med Skrækken, ſaa maatte han nødes til at ſende Skydskarlen 2 til 3 Mile fra ſig for at hente Hjelp, og imidlertid tilbringe 6 til 8 Timer i denne øde Egn under aaben Himmel, udſat for Veirets Ubehageligheder. Den Reiſende nødes ſaaledes til, for ſin egen Rednings Skyld, imod ſit Hjertes Tilſkyndelſe, at behandle det udpinede Kreatur ubarmhjertigt. Omhu for den Reiſendes Sikkerhed ſaavelſom Menneſkeligheds-Følelſe ſynes mig ſaaledes ſtærkt opfordre til at tage denne Sag i Overveielſe. Jeg indſeer ikke at dette paa anden Maade kunde afhjelpes, end at de Skydspligtige i disſe Egne ved offentlig Underſtøttelſe bleve forſynede med flere og bedre Heſte, ſamt med den nødvendige Fourage, og at Øvrigheden ved aarligt Efterſyn ſtrængt paaſaa, at disſe Heſte vare i forſvarlig Stand. Da det er ubilligt, at den Mil, paa hvilken Jordsmonnet hælder 10 til 20 Grader, ſkal betales lige med den, hvor det er ganſke horizontalt, ſaa kunde for disſe Fjeldmile betales en forøget Skyds.

I de førſte 8 Dage af mit Ophold i Bergen var Himlen beſtandig klar, og hvad ſom i denne Stad, der med Rette fører Tilnavnet den regnſulde[1], var endnu mærkværdigere, havde i 212 Maaned uafbrudt været klar, uden at ſkjænke den tørſtige Jord en eneſte Regndraabe. Følgen heraf var, at alle Kilder og Bække vare udtør-

  1. Da jeg havde meldt Hr. Dr. Peters, Directør for Obſervatoriet i Altona, at man i Bergen har anlagt et lidet Obſervatorium for Hr. Åſtrand, og tarvelig udruſtet det med Inſtrumenter, ſvarede han:
     „Meget interesſant var det mig at erfare, at der ogſaa i Bergen er oprettet et Obſervatorium, og en dygtig Mand der anſat. Himlen er dog vel der ikke gunſtig for Obſervationer. Man fortæller her, at en Skibscapitain, efter at han havde været 50 Gange i Bergen, og hver Gang der truffet Regnvejr, da han den 51de Gang ſandt klart Vejr, troede, at han havde forfejlet Stedet, og var ſeglet forbi.
     Profesſor Forbes, ſom fra Edinburg var reiſt til Bergen, for at iagttage den totale Solformørkelſe den 28de Juli 1851, havde den ſamme uheldige Skjæbne, at have reiſt forgjæves formedelſt vedholdende Regn.