Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Fredløshed umiddelbart ved selve Fornærmelsen, og det siges ogsaa, at Kongens Aarmand strax er berettiget til at optage alt Forbryderens efterladte Gods, undtagen Jord, og deraf skal strax udredes fuld Ret til den Fornærmede. Vil Fornærmeren bagefter faa sin Fred igjen, maa han „kjøbe sig af Skoven“ med 15-Marks-Bod, og da beholder han det Gods, som Aarmanden endnu ikke har optaget. Af disse 15 Mark skal atter udredes fuld Ret til den Fornærmede, og Resten tilfalder Kongen. Frostatingsloven tillægger udtrykkelig, at hverken den Fornærmede eller Kongens Aarmand kan nægte Forbryderen Fred paa disse Vilkaar. – Som det sees, betyder „Fredløsheden“ her i Virkeligheden dobbelt Rets Bod, og Forholdet er udentvivl det selvsamme, som nys ovenfor omtalt med Frostatingslovens úvænis-høgg (jfr. G. L. 238: øfundar-høgg): Idet Legemsfornærmelser i Almindelighed gik over fra Fredløsheds- til Bødesager og deltes i 2 Klasser: Saar (hvoraf de betydeligste fremdeles paadrog Gjerningsmanden Fredløshed, medens de ringere medførte Saarbøder og løgbaug) og Slag, – synes ogsaa af disse sidste visse grovere voldsomheder at være stillede i en Mellemklasse, der, foruden med den regelmæssige Bod: fuld Ret til den Fornærmede og 12 Ører til Kongen, maatte afsones med særskilte Tillægsbøder: ny fuld Ret til den Fornærmede og skógarkaup til Kongen.

For uden lovlig Grund at binde en fri Mand skulde ligeledes bødes fuld Ret til den Fornærmede og 15 Mark til Kongen, G. L. 253; F. L. V. 15 jfr. XIV. 12; B. R. 20. Ved M. L. IV. 19 jfr. Hkb. 36 er denne Bod nedsat til 5 Mark. – At sælge en fri Mand som Træl bødedes med Tegngilde, 40 Mark eller sednere 8 Ørtuger og 13 Mark, til Kongen, og fuld Ret til den Fornærmede eller, hvis ikke den solgte skaffedes tilbage, fuld Mandebod til hans Arvinger, G. L. 71; F. L. V. 37 (Hkb. 41); M. L. IV. 7. Samme Bod, Tegngilde og fuld Ret, bestemmer G. L. 210 for at underkaste fri Mand Tortur, hvilken nemlig ansaaes ene anvendelig paa Trælle.

G. L. 212 og B. R. 15, 74 bestemmer fremdeles, at, naar Nogen slog en Anden 3 eller flere Slag, skulde han,