udøve den højeste Retspleje i almindelige Sager; Krigskollegiet under Rigsmarsken den højeste Retspleje ved Landmilitær-Etaten, og Admiralitetskollegiet under Rigsadmiralen den sømilitære Retspleje. – Paa samme Maade skulde Kammerkollegiet under Rigsskatmesteren (Prov. Ord. Art. 5; Instr. 8 – Novbr. 1660) have Jurisdiktion i alle Sager, Rigernes Intrader angaaende, hvorfra Ingen, af hvad Stand han endog var, og enten han var Hovedmand eller Forlover, skulde i de Sager, som angik de kongelige Indkomster, sig undslaa eller skyde sig til Værneting; men efter kongelig Citation for Kammerretten komparere, og der at lide og undgjælde, hvis efter Loven og Billighed endelig bliver paakjendt, se Fr. 30 Decbr. 1660 § 3, Instr. 30 Juli 1670 § 14, Kammerrets-Ordningen af 30 Juli 1684 og 18 Marts 1720, Kap. 1. Se og Lovb. 1–42–5; Fr. 16 Juni 1694 og 7 Maj 1701. – Medens Dommermyndigheden ved de førstnævnte Kollegier snart skiltes fra Administrationen, idet Højesteret allerede ved Fr. 14 Februar 1661 blev udskilt fra Kancelliet og særskilt organiseret, og Krigskollegiet i 1678 blev ophævet som Domstol og gik over til et Krigskancelli, samt Admiralitetets dømmende Myndighed i 1746 overgik til Overadmiralitetsretten (Kr. Art. Br. 29 Juli 1756 §§ 760–762), – beholdt Kammerkollegiet Jurisdiktionen i Regnskabssager i et helt Aarhundrede, idet disse først ved Fr. 15 Juni 1771 og 17 Februar 1774 henlagdes til de almindelige Domstole i første Instans, men under Appel umiddelbart til Højesteret.
Endelig kan som Special-Domstole mærkes Under- og Overbergamtet paa Kongsberg og Bergamtet i Trondhjem, hvorom kan sees Reskr. 21 Decbr. 1689 med det sammesteds i Wessel-Bergs Reskriptsamling Citerede. De var blandede, administrative og dømmende Kollegier, og havde Jurisdiktion saavel i alle Bergsager sønden- og nordenfjelds, som i civile Sager, vedkommende Indvaanerne paa Kongsberg og Røros. Overbergamtet var Appelinstans for Underbergamtet og for Kongsbergs Byting, og dets Domme appelleredes lige til Højesteret. Bergstaden Røros havde derhos sin egen Berg-Jurisdiktion under Appel til Bergamtet i Trondhjem, hvis Domme ligeledes gik lige til Højesteret. – Bergamterne blev
