ophævede ved Berganordn. 7 Septbr. 1812 § 115 og Reskr. 13 April s. A., og Overbergamtsretten ved L. 13 April 1830.
Adelig Birkejurisdiktion fik først Indpas i Norge efter Suveræniteten. Vel oprettede Hannibal Sehested i 1649 paa engang 9 Birker i Norge, men de ophørte igjen ved hans Fald 1651. – Hals og Haand med Sekt- og Sagefaldsret over sine egne Tjenere havde den norske Adel derimod erholdt ved Herredagen paa Agershus i 1646, se Priv. 18 Juli s. A. – Først ved Grevernes og Friherrernes Privilegier af 25 Maj 1671 § 5 fik denne nyoprettede højere Adel Birkerettighed i sine Len; jfr. Erektionspatent for Larvigs Grevskab af 29 Septbr. 1661; for Jarlsberg Grevskab af 3 Januar 1684, og Lensbrev for Rosendals Baroni af 14 Januar 1678. – De øvrige Birker i Norge, hvilke var oprettede med Hjemmel af særlige Bevillinger, var Svanøen (Reskr. 16 Maj 1685), Lysekloster (Aab. Brev 12 Juli 1661) og Halsnø Kloster, hvilket dog sednere igjen blev ophævet (Reskr. 22 April 1673).
Særskilte Politidomstole oprettedes i Norge først i Begyndelsen af det 18de Aarh. Tidligere var Politivæsenet i Kjøbstæderne henlagt under Lagmanden og Byfogden (Gjaldkeren), især den sidste, i Forbindelse med Raadmændene; men kun for saa vidt det Administrative angik. Sager angaaende Politi-Overtrædelser behandledes paa almindelig Maade for de ordinære Domstole og paataltes af Byfogden. – Egen Politimester blev først beskikket i Trondhjem i 1686; men Posten gik ind ved Beskr. 13 Maj 1702 og blev først gjenoprettet ved Reskr. 11 Septbr. 1750. Bergen fik egen Politimester ved Reskr. 12 Marts 1692; men Kristiania først ved Reskr. 11 Septbr. 1744 og Kristiansand ved Reskr. 8 Maj 1767.
