Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

extraordinære store Forseelser maatte Delinkventerne appellere til den store Ret, hvortil nogle Krigs-, Hof-, Kancelli- og Kammerraader af de andre Kollegier hver 3dje Maaned skulde komme sammen (jfr. Interims-Instrux af 2 Januar 1661 og Instr. 25 Juni 1670 § 7). – Paa lige Maade skulde Admiralitetskollegiet administrere Justitien over alle Delinkventer, som hører under Admiralitetet, enten det angaar Liv, Ære eller Gods, og have Jurisdiktion over alle Konfiskationer. Priser og over alle Kontraventioner mod vor Søret, – hvilket imidlertid ved Instr. 25 Juni 1670 forandredes derhen, at Justitssagerne først skulde foretages for Holmens Ret, og derfra appelleres til Admiralitetskollegiet, hvorfra de siden kunde appelleres til Højesteret; hvorimod Sager angaaende Konfiskationer o. dl. a prima instantia skulde paadømmes af Admiralitetskollegiet, under Appel til Højesteret, jfr. Instr. 17 April 1673 § 6 og 22 Marts 1690 §§ 8–11. – Ved Reskr. 7 Juli 1665 blev der anordnet 2 Admiralitetsraad, for det søndenfjeldske og det nordenfjeldske Norge til Paakjendelse af Prisesager og andet mellem de engelske og hollandske Kapere efter Traktater, Søretten og andre Forordningen deres Domme kunde indstevnes for Kongen selv. Men de ophørte ved Fredsslutningen 1667.

Angaaende Grænsen mellem den civile og militære Jurisdiktion blev det for Danmark ved Fr. 4 Juli 1664 §§ 22 og 23, jfr. 9 April 1670 §§ 21 og 22, og for Norge ved Fr. 27 Januar 1666 § 21 og 18 Septbr. 1671 § 19, der er Kilder til Lovb. 1–2–7 og 8, bestemt, at alle Militære i „Sager, der angaar deres Liv, Ære, Gage og Gevær“, alene skal svare for Krigsretten; men hvad deres Gaarde og Gods, Grunde og Ejendom vedkom, samt alle andre deres civile Sager, skulde forblive ved Lands Lov og Ret, og derpaa alene kjendes og dømmes af den civile Øvrighed – Se iøvrigt Krigsrets-Instruktionen af 9 Marts 1683 og Fr. 8 Juli 1690.

Den oprindelige Tanke ved den i 1660 foretagne ordning af den øverste Styrelse var, at de enkelte Kollegier tillige skulde være Overdomstole, hver inden sin Forvaltningskreds. Saaledes skulde Justitskollegiet under Kanslerens Præsidium