Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/416

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Lagmænd og Lagrettesmænd (d. e. Sorenskriveren) af Partiskhed undlader at indtage begge Parters Bevisligheder i sine Domme, ej heller lader skrive paa de Breve, som for dem kommer i Rette, at man deraf kan forfare, hvad Breve de har haft at dømme efter, og naar den, som Dommen gaar imod, beklager sig over Lagmanden eller Lagrettesmændene (Bygdetinget), som dømt haver, at de ikke har villet agte eller anse hans Breve, og mener sig at være skeet Uret, og Lagmanden eller Lagrettesmændene bliver derfor stevnt og tiltalt, forevender de, at de Breve, som nu frembæres, var ikke for dem udi Rette, da de dømte; endog det ofte befindes, at Brevene har været udi Rette og dog ikke er blevne anseede af den Aarsag, at Dommeren har været den anden Part som en ond Sag har, mere tilneiget. Det paalægges dem derfor strengeligen „at lade Skriveren læse og inddrage udi deres Domme alle de Breve, som begge Parter for dem udi Rette fremlægger, saa og tilholde Skriveren at skrive paa samme Breve, saa man deraf kan se og forfare, hvad Breve for dem har været udi Rette“.

Dombøgerne var imidlertid, som ogsaa kan sees af de citerede Lovbud, ikke Tingbøger eller Justits-Protokoller i Nutidens Forstand; de indeholdt ikke en fortløbende, samtidig Nedtegning af, hvad der ved Retten passerede; men de var Kopibøger, og indeholdt alene Afskrift af de udfærdigede Domme. Selve Forhandlingerne er vistnok blevne optegnede paa løst Papir, alene til Retsskriverens eget Brug; derefter er da den egentlige originale Dom bleven udfærdiget, og derpaa igjen, ofte efter rum Tid, Dommene indførte i Dombogen, hvilken saaledes ikke er det umiddelbare Afpræg af selve Retsforhandlingerne. – Fra de første Herredage i det 17de Aarhundrede har man derhos bevaret nogle saakaldte „Stevningsbøger“. Disse er løst sammenheftede Bøger, indeholdende Fortegnelse over de til Herredagene udstedte Stevninger, hvori altsaa ogsaa de indstevnede Sagers Gjenstand er angiven. Disse Bøger har vistnok Rettens Formand haft for sig under Forhandlingerne, og man ser, at Christian d. 4de, der personlig overvar de tre Herredage i 1604, 1607 og 1610, med egen Haand har tilføjet Dommene Konklusion i Margen.