intet deraf bevaret. – Ved Recessen af 1568, der gjentager forskjellige Bud af Rb. 1308, paalægges det i Art 6 under Straf enhver Lagmand at „holde en klar Bog, hvori han kan indtagne og registrere sine Domme og Breve, som Magt paaligger, ingen undtagen, paa det at man deraf kan forfare, hvorledes hver Sag sig forløbet haver“. Imidlertid kjender man nu ingen ældre Protokol end Bergens Lagtingsprotokol 1592–1594 (Norske Samll. I. S. 221 fgg. og 321 fgg.). Ved Fr. 21 Juli 1587 blev det gjentagende indskjærpet Lagmændene at holde „en klar og rigtig Tingbog, udi hvilken de ved sine skrivere skal klarlig og nøjagtig lade optegne alle Domme, Afskur (ɔ: Orskurd), Skjødebreve, Vidne eller andre Breve, som for Lagting forhandles og gives beskrevet, med samme Brevs Datum“, hvilke Protokoller derefter skal indsendes til de kongelige Befalingsmænd, som skal holde dem tilstede i god Forvaring. Ligeledes bestemmes, hvor meget Lagmanden skal være berettiget til at tage i Brevpenge, nemlig for en Dom eller orskurd paa Pergament 4 gl. Daler i det højeste, og paa Papir højst 2 gl. Daler; for et Prov og Tingsvidne paa Pergament højst 2 gl. Daler, og paa Papir højst 1 gl. Daler. – Ogsaa Bygdetingenes Domme finder man, er blevne skriftlig udfærdigede, hvilket indskjærpes Lagrettesmændene i Fr. 3 Febr. 1579 og 16 Aug. 1590. Men om nogen almindelig Anvendelse af Skriftlighed kunde ikke val være Tale før efter Sorenskriver-Embedets Oprettelse: skjønt der ogsaa tidligere paa enkelte Steder findes Spor til, at Almuen selv har antaget sig en fast Skriver. Retsprotokoller haves først fra det 17de Aarhundrede[1].
At Dommene skulde indeholde en fuldstændig Fremstilling af Sagen og af Parternes Anbringender og Bevisligheder, og at de irettelagte Dokumenter skulde forsynes med Fremlæggelses-Paategning, synes tidlig at være antaget, skjønt ikke altid overholdt. I Fr. 18 August 1598 ankes der over, at
- ↑ De ældste, som nu haves bevarede, er Jæderens og Dalernes Tingprotokol for 1613, Ryfylkes Tingprotokol 1617 og Solør og Odalens Tingprotokol 1633. Iøvrigt findes ingen ældre end Aarhundredets Midte.
