vistnok alene handler om Odelsprocessen, men synes at udtale en almindelig Regel: ogsaa G. L. 266 antyder det samme[1]. – Modvidnerne blev da at føre ved en ny Skilledom.
Udeblev Sagsøgeren fra Skilledommen, havde han tabt sin Sag. Sagvolderen fremførte i saa Fald Kvada-Vidnerne og forlangte Domsmændenes Kjendelse for, at Sagsøgeren „var ude af sin Sag“ (dómflogi). – Udeblev Sagvolderen, var han brødig 3 Ører; men Sagen havde ligefuldt sin Fremgang: Sagsøgeren førte sine Vidner paa alle Formers Iagttagelse og derefter sine vidner i Sagen selv. Derpaa afgav Domsmændene Kjendelse for: at Sagsøgeren rettelig havde fremmet sin Sag (at hann er kominn at sókn sinni). Sagsøgeren havde dernæst at lægge ny Dom, d. e. beramme en ny Skilledom efter 5 Dages Frist paa det samme Sted. Udeblev Sagvolderen ogsaa fra denne Dom, forfaldt han atter i 3 Ørers Bod og havde tabt sin Sag; men mødte han, havde han fuld Adgang til at føre sine Vidner (X. 12, jfr. 25). Ogsaa ved denne Dom blev naturligvis afgivet Kjendelse om, hvorvidt Sagvolderen rettelig havde udført sit Forsvar. „Derefter“, tilføjer Loven, „skal Sagsøgeren lægge den tredje Dom paa samme Sted med 5 Nætters Frist“. Og Kap. 25 tillægger: at „hver Mand maa holde sin Sag til 3dje Dom“.
Ved denne tredje Dom (veðjanar-dómr) skulde Domsmændene fra begge de foregaaende Domme møde, altsaa tilsammen 24, og tage Plads i 2 Rækker lige over for hinanden. Derpaa skulde Sagsøgerens Domsmænd tilbyde Sagvolderens Væddemaal saaledes, at hver erlagde 2 ører Sølv, der nedsattes hos en upartisk Tredjemand. Modtoges Væddemaalet, gav Mændene hinanden Haanden, og hvis de ikke kunde naa hinanden, skulde de i siddende Stilling rykke sammen; ti hvis nogen af Domsmændene rejste sig op, var Dommen spildt. Undslog nogen af Domsmændene sig for at indgaa Væddemaalet, havde hans Parti tabt, og Modpartiet æskede herom de tilstedeværende Tilhørere (heyrendr, dómstaurar) til Vidne. Blev Væddemaalet indgaaet skulde Sagsøgeren stevne sin Modpart til Tings (skjóta dómi sínum veðjaðum til þings).
- ↑ Þá skal hann með því dóm rjúfa, at hann hefir vitni í gegn nefnd.
