Bedømmelse, som de af begge Parter opnævnte Vidner ved Edsaflæggelse skulde afgive, om denne var rettelig aflagt (meta eið, G. L. 136), ej at tale om den Bedømmelse af Vidnernes Godhed, som paalaa Mændene ved Skilledom. Løsningstaxter m. v. (meta vitni, G. L. 274, jfr. F. L. X. 12).
Som virkelig selvstændig Retshandling optræder Skjønnet ved Udskiftning af Fællesskab, G. L. 87 og F. L. XIV. 4, jfr. om Gjærdepligtens Fordeling G. L. 82 og F. L. XIII. 18, – hvor det endelig afgjør Retsforholdet uden videre Rettergang. Skjønnet er her bundet til bestemte Former og indledet med lovlig Stevning; Udskiftningen skulde, hvis Parterne ikke var enige, foretages af upartiske Mænd (valinkunnir heraðsmenn), og Fordelingen ske ved Lodkastning paa Tinget; jfr. ovf. I. S. 224. Dernæst ved Løsningssummens Fastsættelse i Odelstilfælde (G. L. 266, 269, 274, 287), hvilken, hvor Løsningsretten er paa det rene, foregaar som en Akt for sig selv og i lovbestemte Former; Taxationsmændene opnævnes halvt af hver af Parterne. Endelig kan mærkes G. L. 310, der anordner, at, naar Kongens Ombudsmand paastaar, at Ledingsskibet ikke er i sødygtig Stand, skal der tilkaldes Mænd af et andet Skibrede, hvilke skal „sværge, om Skibet er sødygtigt eller ikke“; vil de ikke sværge, skal der anstilles Prøve med Skibet. Her antager aabenbart Undersøgelsen Præget af en afsluttet Forretning, der i og for sig afgjør det faktiske Spørgsmaal.
I den nye Lov har Skjøns-Instituttet modtaget en meget betydelig Udvidelse derved, at saavel Boden til den Private som Skades-Erstatningens Størrelse skal bestemmes ved Skjøn af 6 eller 12 Mænd, opnævnte af Retsbestyreren (se M. L. IV. 5, 15, 19, 21, 23, 24, 25; VII. 17, 20, 27, 28, 37, 48, 49, 50, 62; VIII. 27 o. fl.). Disse Skjøn, der afgives under den offentlige Myndigheds Auktoritet, efter at selve Sagen forud er afgjort, erholder ganske Præget af selvstændige Retshandlinger; Afgjørelsen benævnes ogsaa jevnlig Dom og stilles ganske ved Siden af Tingets Afgjørelse af den egentlige Hovedsag (jfr. M. L. IV. 17, 20). – Det er neppe heller tvivlsomt, at Afgjørelsen af Skyld-Spørgsmaalet og Ansættelsen af Bøderne og Erstatningen i den virkelige Brug ofte er
