indtil den endelig afskaffedes af Magnus Erikssøn 1320, se Helsingelagen, Ærfdab. Kap. 16.
Vandprøven for Troldkvinder og Baareprøven for dem, der var mistænkte for Mord, tilhører et sednere Tidsrum og optoges sammen med Torturen[1].
Den Fremgangsmaade, der anvendtes i alle de øvrige nordgermaniske Lande, at søge omtvistede Fakta afgjorte gjennem edeligt Sandsagn af dertil opnævnte gode og kyndige Mænd, saaledes som den islandske kviðr, den svenske og den danske nævnd, den normanniske enqueste, den engelske assisa et jurata[2]. – var i Norge ikke brugelig. Disse Institutioner var vistnok ligefrem Udtryk for den selvsamme Grundtanke, som gaar igjennem den norske Rettergang, nemlig at retlig Afgjørelse skal være bygget paa Notorietet, – og som kommer tilsyne i MededsInstitutionen, og især ved Heimskviden, hvor det netop er det Omdømme, der inden Parternes Omgivelser har dannet sig om sagens Sammenhæng, der bestemmer Afgjørelsen. Men der er dog den væsenlige Forskjel, at Mededsmændene ikke havde nogen Pligt til at afgive en bestemt Udtalelse for eller imod; Mededen var et Befrielsesmiddel, som det ganske var overladt til Sagvolderen selv at tilvejebringe. Mededsmændene havde alene, hvis de var overbeviste om den sigtedes Uskyld, at udtale sig i denne Retning; i modsat Fald kunde de unddrage sig for enhver Udtalelse. Som Institution var altsaa Mededen ganske forskjellig fra Sandsagnet; mærkeligt er det ogsaa, at den islandske Lov, der anvender Kviden som regelmæssigt Bevismiddel, som Hovedbevis, fremført af Sagsøgeren, og som Modbevis, fremført af Sagvolderen, omvendt aldeles ikke anvender Meded.
I enkelte Tilfælde, dog, som det synes, af yngre Oprindelse, foreskriver imidlertid de norske Love en Afgjørelsesmaade, der kommer Nævningebeviset temmelig nær. Dette er
- ↑ Jfr. Ugeblad for Lovk. IV. S. 16–17, Osenbrüggen, Rechtsgesch. Studien S. 327–32.
- ↑ Jfr. H. Brunner, Die Entstehung der Schwurgerichte, Berlin 1872; K. Maurer, i Kritische Überschau V. S. 374–90; J. E. Larsens Skrifter, I. 1. S. 78 fgg.; Hertzberg, Den ældste norske Proces S. 259–69, jfr. Kritische Vierteljahrschrift XVIII. S. 74–6.
