Sagvolderen selv har Skylden, saavelsom i enkelte Tilfælde, hvor der er særskilt Opfordring til at lette Sagsøgeren Beviset. Saaledes kunde efter G. L. 314 og F. L. VII. 25 Ejeren, som søger Erstatning af Vikinger, der har plyndret ham, aflægge Sigtelsesed, og denne kan kun mødes med Jærnbyrd; hvorimod den, som sigtes for at have kjøbt det røvede Gods, kan værge sig med Lyrittered. Fremdeles var den Værge, der havde modtaget Myndlingens Gods uden behørig Vurdering, efter G. L. 119, F. L. IX. 22 pligtig at tilsvare ham saa meget som Myndlingen vilde sigte ham for med sin Ed. Efter F. L. XIII. 2, M. L. VII. 1 havde Jorddrotten Ret til at fordrive Lejlændingen, naar han med sin Ed bekræftede at han var Boslitsmand; derimod hører Bestemmelsen i F. L. XIII. 1 (forandret ved M. L. VII. 7) ikke hid, da her Bevisbyrden var vendt om, idet Lejlændingen var paalagt at føre Bevis for, at han havde erlagt hvad han pligtede. F. L. X. 48: at den, som først under Rejsen opdager skjulte Fejl paa den kjøbte Hest, med sin egen Ed kan stadfæste sin Paastand om, at Fejlen er opdaget i betimelig Tid, – saavelsom M. L. IV. 19: at den, som har bundet en Misgjerningsmand, med sin egen Ed kan bekræfte, at han ikke uden dette var istand til at bringe ham til Ombudsmanden, er alene at anse som Tilfælde, hvori en Del af Bevisbyrden er eftergiven. – Stundum paalægges ogsaa Eden, uden Hensyn til Bevisbyrden, den ene af Parterne, og undertiden paalægges det den Forpligtede at bekræfte hvad han skylder, med sin Ed; men dette er naturligvis altid subsidiært og afhængigt af, at ikke Beløbets størrelse paa anden Maade er godtgjort. Saaledes kunde ifølge F. L. XI. 6, hvis Manden havde forsømt at lade vurdere, hvad Konen medbragte i Boet, den Længstlevende, hvad enten det blev ham eller hende, under sin Ed ansætte Beløbet. Herhen hører endvidere Værgens Ed paa, hvad han er sin Myndling skyldig (F. L. IX. 23); fremdeles Tiendeyderens Ed paa, at han erlægger, hvad han pligter (F. L. II. 18); den, som indløser Forsalejord, at han erlægger saa meget, som han i sin Tid modtog for Jorden (F. L. XII. 2; M. L. VI. 12), samt den, der urettelig har høstet anden Mands Jord, at han bringer lige saa meget
