Vidner uenige, om Eden var rettelig aflagt, gjaldt deres Erklæring, som vilde bekræfte sit Udsagn med Ed; vilde begge Partier sværge, havde de Fortrinnet, som erklærede Eden lovlig. Unddrog nogen af Mededsmændene sig fra at sværge, betragtedes den hele Ed som falden, og Sagvolderen havde tabt sin Sag. Efter F. L X. 32 synes han derhos at have maattet erlægge en Bod til sagsøgeren for hver Edshjælper, som unddrog sig (vátta-fé). Han havde imidlertid endda, hvis det gjaldt Fredløshed, en Frist af 5 Dage til at søge sin Sikkerhed ved Flugten (fimtar-grið frá kirkjudyrum), ligesom han naturligvis ogsaa, ifald han ikke vovede at forsøge paa at faa Eden aflagt, hertil kunde benytte det hele Tidsrum af 10 Uger, hvori Adgangen til Ed stod ham aaben[1]. – Døde den, som havde fæstet Ed, inden denne var aflagt, skulde efter F. L. V. 19[2], B. R. 14, hans Arving aflægge Eden inden 10 Uger, efter at han var bleven myndig, hvis ikke Sagen imidlertid var bleven bilagt.
Magnus Lagabøters Lov indeholder ingen Forskrifter om Fremgangsmaaden ved Eds Aflæggelse; rimeligvis er dette paa Grænsen mod den kirkelige Ret liggende Emne med Forsæt blevet forbigaaet, i den Mening at lade den gjældende Praxis vedblive uforandret. Den oven omtalte Forandring med Hensyn til Vidners Edfæstelse, der farte til, at Vidneeden altid blev at aflægge til Tinge eller for sysselmanden (Rb. 1280 Art. 24), – hvilket vistnok ogsaa blev Tilfældet med de mere og mere hyppige Eder af Sagvolderen alene, – havde imidlertid, som det synes, til Følge, at ogsaa de øvrige Partseder efterhaanden blev aflagte paa denne Maade, og at Lagretten eller den fungerende Retsbestyrer afgjorde, hvorvidt den var rettelig aflagt.
- ↑ G. L. 24: En hverr maðr þeirra, er til skírsla gengr, hvárt sem hann vinnr eiða eba guðsskírslir, ok verðr fúll at, þá á hann fimtar-grið frá kirkjudyrum.
- ↑ F. L. V. 19: En hverngi eið, er maðr hefir festan, ok fellr hann í frá, ok er eiðrinn úunninn, þá skal arfi hans hafa þann eið af hendi sér fœrðan á 10 vikum sœrum eptir þat hann er fulltíða, nema fjárhaldsmenn vili fyrr sættast um þat mál.
