den Sværgende tage Bogen op og med den i sin Haand aflægge Eden. Nægtede Præsten at indlade de Sværgende i Kirken eller skaffe Bog, skulde den Sværgende lægge sin Haand paa Kirkens Dørstolpe, og Eden var da fuldgyldig. – Saasnart Eden var fæstet (ved Skilledommen eller paa Tinget), og de Naboer, blandt hvilke Sagvolderen skulde vælge sine Medsværgere, var opnævnte, havde Sagvolderen 10 Ugers Frist til at faa den aflagt (fœra eið af hendi sér). Om Enseden siger G. L. 135, at Sagvolderen er pligtig at sværge den, naar som helst hans Modpart vil høre den „og har Bog at byde ham“. – Efter Bylovens almindelige Regel skulde derhos Sagvolderen ledsage sin Erklæring om at ville aflægge Ed med Borgen for, at den vilde blive aflagt, eller, i Mangel deraf, Gjælden betalt (eiðatak, jfr. I. S. 328), hvorhos Fristen kun var 3 Uger; kunde Sagvolderen ikke stille Borgen, kunde han holdes i personlig Forvaring og maatte aflægge Eden den paafølgende Dag, B. R. 23. – Til den Dag, da Eden skulde aflægges, havde Sagvolderen ifølge G. L. 30 og 136[1]; F. L. IV. 8, jfr. XV. 11; B. R. 24 og 37, hvis Parterne ikke forud var blevne enige om en bestemt Dag, at varsle sin modpart (bjóða eið) og, hvis Sagen ogsaa medførte Bøder til Kongen, tillige dennes Aarmand eller i Byen Gjaldkeren; mødte disse ikke, kunde Eden ligefuldt aflægges. Sagvolderen skulde i ethvert Fald medtage Vidner, og han og Sagsøgeren hver opnævne 2 Mænd til at paahøre Eden og skjønne, hvorvidt den rettelig aflægges (meta eið). Var de tilstedeværende
- ↑ G. L. 136: Nú er vel, ef þeir verða á sáttir, nær vinna skal; ellar stefni hann hánum til fimm náttum hit skemsta fyrir til kirkju þeirrar, er hann vill, innan fylkis. Nú kemr sá eigi, er eið skal heyra, njóti hinn vátta sinna fyrir kirkjudyrum, at hann stefndi hánum þingat til, ok vinni þá eið fyrir váttum. Nú koma þeir báðir þar, hinn er eið skal vinna, ok sá er heyra skal, þá skulu þeir nefna menn til, tvá hvárr þeirra, at meta eið. Nú skilr þá á; kalla aðrir rétt en aðrir rangt vunna, þeir skulu sitt mál hafa, er sverja vilja til; en ef hvártveggja vill sverja, þeir eru eiði nærr, er hjálpa vilja; njóti vátta sinna á næsta þingi, ef nokkurr leitar á. Ef hánum verðr eiðfall, þá skal þat sótt vera á fyrstum 12 mánuðum, sem hvert annarra. En ef eigi er þá sótt, þá er eiðrinn vunninn at løgmáli váru, þó at eigi sé vunninn.
