Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/301

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
247
Forholdene i Sverige.

Kongen fik bedre Undervisning, og den Udsigt til egen Magt og Herlighed, der aabnede sig for Fristerens Blik udaf Slagtofrenes Blod, vilde slaa om til Ugunst, Vrede, maaske til endnu værre. Der maatte iles, der maatte ingen Stansning, ingen Omvendelse være mulig; derfor springes de Geistliges Degradation over, derfor forbyder Didrik Slaghæk at tilstede Ofrene Skriftemaal, — derfor dette tumultuariske Hastværk“.[1] Der er dog flere Momenter ved det rædselsfulde Drama, som opførtes saavel i Stockholm som i de øvrige svenske Landsdele, der endnu venter sin Forklaring. Navnlig fæster Opmerksomheden sig ved den paafaldende Vilkaarlighed, hvormed Henrettelserne er foregaaede. Der henrettedes nemlig flere Mænd, som ikke havde været med paa at udfærdige det farlige Brev af 23de November 1517, medens andre, som havde været med derpaa, gik fri. Endvidere blev der ved Exekutionen ikke taget det ringeste Hensyn til det Forhold, hvori vedkommende stod til Kongen og den nye Tingenes Orden, som nu var bleven gjennemført.

I Begyndelsen af December Maaned forlod Kongen Stockholm for at drage tilbage til Danmark. Men før Afreisen havde han truffet Anstalter til at danne et stort Handelsselskab, som skulde omfatte alle tre nordiske Lande og i det hele optræde som en Konkurrent af det store hanseatiske Handelsforbund. Det nystiftede Selskab, for hvilket der den 4de December blev vedtaget en Plan, skulde have Hovedkontorer i Kjøbenhavn, Stockholm, Nederlandene og Finland og nærmest være grundlagt paa Udførselen af nordiske og russiske Produkter, hvorhos det mod en passende Afgift skulde overtage Kronens Ret til Bjergverksdrift. Den hele Plan gik imidlertid under den paafølgende Tids stormende Optrin fuldstændig i Vasken. En Opdagelsesexpedition, som Kongen paa samme Tid havde tænkt at udsende til Nordamerika under Søren Norbys Ledelse, maatte ligeledes indstilles, først fordi intet Orlogsskib var i fuld sødygtig Stand, siden fordi Søren paa Grund af det svenske Oprør ingen Vei kunde komme. Var dette ikke kommen imellem, vilde Søren Norbys Navn visselig have straalet inden de store Opdagelsesreisendes Række.

Ogsaa Kong Kristierns Hjemvei til Danmark betegnedes med blodige Optrin. I Jønkøping skal han saaledes have ladet henrette nogle Herrer, som under hans Gjennemreise havde søgt at reise Folket mod ham. Den gængse Fortælling om, at to Smaagutter af Ribbingernes Æt herunder skal være blevne henrettede, beror sandsynligvis paa en Misforstaaelse af Kilderne. I Nydala Kloster blev Abbeden og 5 af hans Munke druknede til Straf for, at de havde negtet at skaffe Kongens Følge det fornødne Underhold. En sjette Munk blev reddet ved Kongens Skriver Jesper Brochmands Aandsnærværelse. Ialt skal efter den svenske Forfatter Olaf Petersens Paastand sex hundrede Mennesker være faldne som Ofre for

  1. C. Paludan-Müller, De første Konger af den oldenborgske Slægt, S. 375 ff.