Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/300

246

Norges Historie.

Med stor Skarpsindighed har den høit ansete danske Historiker C. Paludan-Müller analyseret Kongens Bevæggrunde til denne Udaad. Idet han gaar ud fra, at der ikke har foreligget nogen forud lagt Plan for Kongens Adfærd, hvilket dennes hele Holdning umiddelbart før og efter Kroningen synes at godtgjøre, antager han, at det først var under de Forhandlinger, som den 7de November førtes om Erstatning for den Gustav Trolle tilføiede Skade, at den uhørte Katastrofe fremkaldtes derved, at Fru Kristine Gyldenstjerne kom frem med Sammensværgelsesbrevet af 23de Novbr. 1517, hvis Tilværelse hidtil havde været Kongen, Erkebiskopen og det hele Slæng ubekjendt. “Jeg ser Kongen komme ud af Salen med Sammensværgelsesbrevet i Haanden; han lader sin Sekretær læse det: — det er jo Kjætteri! — Kjætteri? Ja, thi det er et Angreb paa den hellige Kirkes Enhed, som er en af dens Hovedlærdomme og Sagen er notorisk, da her er Brev og Segl for den, saa at der ikke behøves nogen Inkvisition; dette siger Kirkeloven udtrykkelig i disse og disse Steder! Her forelaa altsaa en ganske ny Sag, der hverken var Kongen eller Gustav Trolle bekjendt, dengang han stadfæstede Upsala-Overenskomsten af 6te Marts eller sluttede Kapitulationen af 5te September eller opfordrede Erkebiskopen til at træde frem med sin Klage; her behøvede man ikke engang at gjøre Brug af Pavens Banbulle, som kunde siges at være medoptagen i Kongens Tilsagn om Amnesti. Nu er det saa, at alt det gamle Nag, al den tilbagetrængte Vrede, alle de ulyksalige Minder fra Farfaderens og Faderens og hans egen Fortid, nu er det, at de mørke Udsigter i Fremtiden og Øieblikkets Trang til Konfiskationer vælder op fra Sjælens Dyb og løser den med Møie lænkebundne Lidenskab, der er karakteristisk for Kristierns Natur. Saaledes bukker han under for Fristelsen, den onde Dæmon ved hans Side faar Magten. Dog kjæmper han imod, navnlig de to Biskopers Henrettelse gjør ham tvivlraadig. Han vil have Vished for, at Sammensværgelsen virkelig er Kjætteri. Derfor opsættes Afgjørelsen, indtil Spørgsmaalet kan besvares af de Geistlige Thorsdag Formiddag, og derfor er det, at Henrettelserne først kan begynde saa sent paa Dagen. Men var blot en eneste forstandig og kyndig Mand kommen til Kongen, vilde han uden Vanskelighed have forstyrret det hele Blændverk; thi Sammensværgelsen kunde i det høieste gjælde for et Schisma, en mindre Grad af Kjætteri, og selv den egentlige Kjætter negter Kirkens Lov ikke Afløsning og Optagelse i Kirkens Skjød, naar han strax efter at være greben i Kjætteri afsværger dette og underkaster sig den paalagte Bod. Kun dersom de havde været aabenbare og haardnakkede Kjættere, som Aktstykket af 8de November kalder dem, skulde den verdslige Magt saavel efter Keiserretten som Kirkeretten og Sveriges Landslov udrydde dem strax. Og selv da maatte de Geistlige, hvis Hoveder skulde falde, først have været degraderede, der maatte have været foretaget en Retshandling med dem. Derom har Didrik Slaghæk ikke undervist Kongen; dennes Lidenskab maatte slippes løs strax, ellers kunde det ikke undgaaes, at