Kongens løsslupne Lidenskab paa denne hans “Eriksgata“, som han selv kaldte Færden.
Til at styre Riget under sit Fravær indsatte Kong Kristiern et Regjeringsraad med Didrik Slaghæk som Statholder og Formand. Forøvrigt bestod det af Gustav Trolle og Jens Anderssøn Beldenak samt af et Par af den førstnævntes Tilhængere. Stockholms Slot indehavdes af Henrik Slaghæk, Didriks Broder, og Kalmar af Søren Norby.
Men allerede Maaneden efter, at Kong Kristiern havde forladt Sverige, oprettedes der et indenlandsk Styre her, idet Gustav Erikssøn Vasa i Januar 1521 udraabtes til Høvedsmand over Dalarne. Hermed indtraadte Sverige i en ny Epoke af sin Udvikling, i sin saakaldte Nydannelsestid.
Senest den 3die Februar 1521 var Kong Kristiern atter tilbage i Kjøbenhavn, hvor han strax gav sig ifærd med de omfattende Lovgivningsarbeider, som gjennem længere Tid havde været forberedte. I disse har Kristiern virkelig reist sig et Minde, som vil holde sig gjennem Tiderne; thi disse er, som Allen siger, den Side af hans Regjering, som man i det hele kan betragte med ublandet Tilfredsstillelse. I nær Forbindelse med hans Bestræbelser for Handelens og Skibsfartens Opkomst staar hans under 26de Mai 1521 udfærdigede Lov om Stranding og Vrag. Medens den skibbrudne hidtil gjennem hele Middelalderen paa ganske faa Undtagelser nær havde været at betragte som fredløs paa den Strand, hvorpaa han var kastet op, og hans Gods hjemfaldet som Bytte for Landets Fyrste eller hans Lensmand, bestemte Kristiern II, at Godset skulde tilhøre den skibbrudne, og at Kongens Lensmand skulde bistaa ham ved Bjergningen deraf. De jydske Bisper klagede over, at Kongen forandrede Rigets gamle Vedtægter og berøvede dem deres Indkomster Men Kongen mente, at han ikke forandrede Vedtægterne, medmindre de stred mod Guds Ord og Befaling. Bisperne sagde da, at der ikke stod noget i Bibelen om Vrag og Strandinger, men affærdigedes af Kongen kort og godt med Spørgsmaalet, om de da aldrig havde læst det femte og syvende Bud. For sit personlige Vedkommende
