Naade Og desligeste at ingen skal stevnes af Riget, med mindre de har været udi Rette for Rigets Raad tilforn.
Item kunde her findes noget Brev eller Register, som Norges Rige er anrørendes, at Eders Naade vilde værdiges at skille dem did til Riget igjen.
Item, at Norges Riges Raad og gode Mænd skal have deres frie Kjøbmandskab med indenlandske og udenlandske, ihvor dem det Behov gjøres.
Item, at Raadmænd og Kjøbstadsmænd i Norge maa nyde deres Frihed, som de udi langsommelig Tid har havt og deres Privilegier indeholder, som de har derpaa.
Item, at ingen Privilegier gives udenlandske Kjøbmænd imod Norges Lov og Privilegier uden Rigets Raads Samtykke i den Landsende.
Item, at Eders Naade vil holde de Breve, som Eders Naades Fader og Farfader har udgivet paa Pant eller Tidsbreve og Privilegier og dertil alle de Artikler, som Eders Naades Herre Fader Kong Hans lovede og svor, som Riget og Rigets Indbyggere paarører og til Bestand er, skal holdes og blive ved Magt baade gamle og nye.
Item ingen Hesteløb skal paalægges eller holdes ydermere end gammel Sædvane.
Item, at alle de Fogder, som ikke er indfødte, maa nu strax afsættes.
Item, at Raadet, gode Mænd og Rigets troe Indbyggere ei foragtes, haanes eller beskattes af Kongens Fogder, Tjenere eller Sendebud.
Item, at de, som løber fra sin Husbonde med “Umynde“ og ufortjent Løn, skal ei have Forsvar af Kongen eller hans Embedsmænd eller af nogen anden.
Item, at ingen Udlændinger annammes udi Raadet uden Rigets Raads Raad, Villie og Samtykke.
Item skal ingen gives Frihed (d. e. Adelsrettighed), uden det er med Rigets Raads Samtykke, om han er “befællig“ dertil, uden han forhverver det udi Marken.
Item skal Rigets Raad og Norges Riges Ædlinger og indfødte Mænd nyde deres Skoge, Fiskeri og Eiendele frit og ubehindret“.
Hertil blev der senere, sandsynligvis efter Samraad med det danske Rigsraad, der paa samme Tid ogsaa indgav lignende Besværinger, udtalt Ønsket om, at alle Slotslove i Landet efter Kongens Død skulde holdes til Raadets Haand.
Men medens der fra Kongens Side ligeoverfor Danskernes Fordringer, der tildels var af det mest ublue Slags, vistes den største Imødekommenhed og Hensynsfuldhed, affeiedes Nordmændenes Klagemaal paa en om just ikke frastødende og afvisende, saa dog selvsikker og tildels spids Maade. Han vidste godt, at han ligeoverfor Nordmændene ikke havde noget Hensyn at tage; thi de gik saa den Vei, de danske Rigsraader anviste, alligevel. Enkelte
