Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/265

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
211
Mødet i Kjøbenhavn i Juni og Juli 1513.

saagodtsom alle Sager, som tidligere havde været henlagte under Raadets Afgjørelse nu afgjordes af Kongen dels paa egen Haand, dels efter Behandling af det danske Kancelli. Det nye Centralstyre, som oprettedes i 1506, var kun en Fortsættelse af denne Politik efter en mere gjennemført Plan. Alligevel lader det til, at det nye Vicekongedømme af Nordmændene har været foretrukket for det tidligere Regimente, hvad enten Kristierns Godkynthed mod Almuen eller andre Aarsager har medvirket hertil. De Klagemaal, som hørtes over Kong Hans’s Regjering her fra Landet, var langt mindre høilydte og omfattende end de, som førtes over den første Oldenburgers Styre.

Mødet i Kjøbenhavn i Juni og Juli 1513. Det norske Rigsraads Besværinger. Kristiern II’s Giftermaal og Kroning Dronning Elisabet.


Allerede i 1487 var Kristiern, Kong Hans’s Søn, hyldet af de danske Stænder, og to Aar efter fulgte det norske Rigsraad Danskernes Exempel. Senerehen havde det danske Rigsraad 2 Gange (i 1497 og i 1512) gjentaget sine Forsikringer, ligesom ogsaa enkelte af Rigsraadets Medlemmer havde udstedt skriftlige Forpligtelser om at hjælpe Kristiern til at blive Faderens Eftermand efter dennes Død. Ikke desmindre var hans Anerkjendelse som Landets Konge langtfra sikret, da hans Fader var falden fra. Thi omendskjønt Kristiern i 1512 ved sit Komme fra Norge, hvor han havde opholdt sig næsten uafbrudt i 6 Aar, var bleven modtagen med almindelig Jubel og Begeistring, viste det sig dog nu, at der i Jylland var et sterkt Parti, som heller vilde have hans Farbroder Fredrik til Konge. Med denne aabnedes der saa Underhandlinger i al Hemmelighed. Men Fredrik modtog ikke den Krone, som saaledes blev ham tilbudt. Selv sagde han senere, at det var af “Modestie“ (Beskedenhed); det har neppe nogen magtet at tro, men Grunden til hans “Beskedenhed“ har man ikke rigtig Rede paa.

Kristiern havde imidlertid truffet Anstalter til at sikre sig Rigets Slotte og Stridsmagt, og da han tillige havde Stemningen i de andre Landsdele og hos Almuen for sig, vovede Fredriks Parti ikke at reise Hovedet altfor høit.

Vi har ovenfor set, at der paa Mødet i Malmø det foregaaende Aar var bleven vedtaget, at der ved St. Hans Tider 1513 skulde holdes en