hans Færd. Paa Søndmøre gik det tilsidst saa vidt, at Bønderne reiste sig i Flok og Følge mod ham paa Thinget, slog ham selv ihjel og dræbte eller saarede hans Svende. Til Sjælemesser for ham oprettede hans Enke Fru Ingegerd et Præbende ved Nidaros Domkirke, der fik Navn efter Nordens tre hellige Martyrkonger.
Størst Opmerksomhed af alle de norske Begivenheder i denne Tid tildrager sig imidlertid Familiestridighederne mellem Knut Alvssøn og Henrik Krumedike og Knut Alvssøns Deltagelse i den svenske Reisning af 1501.
Ovenfor er fortalt, hvorledes Hr. Hartvig Krumedike for sin Delagtighed i Hr. Erik Sæmundssøns Drab paa Mødet i Skara i 1458 var bleven udstødt af Norges Rigsraad og ialfald for en Tid havde mistet alle sine Forleninger. Hr Eriks Eftermaalsmand var Hr. Alv Knutssøn af den svenske Familie de tre Roser, der havde overtaget Maalet paa sin svenske Broders, Hr. Jøns Knutssøns, Vegne. Hr. Alv Knutssøn var en af Norges mest indflydelsesrige Mænd paa hin Tid. Efter sin Moder, Agnes Alvsdatter Bolt, arvede han store Godser, deriblandt Manvik paa Brynlaanes, og ved sit Giftermaal med Fru Magnhild Oddsdatter, Enke efter den af Gudbrandsdølerne i 1446 dræbte Rigsraad og Ridder Bengt Harniktssøn, forøgede han sine Rigdomme i betydelig Grad. Foruden meget andet Gods bragte Fru Magnhild ham nemlig Gaardene Grefsheim paa Hedemarken og Finnen paa Vos. I Tidernes Løb voxede deres Bo betydeligt, da saavel Hr. Alv som Fru Magnhild var meget flittige til at samle, naarsomhelst en Anledning frembød sig. Vi har ovenfor set, hvorledes Hr. Alv var en af Hovedarvingerne efter Sigurd Jonssøn, hvis Søsters Dattersøn han var.
Til Trods for alle sine Rigdomme kom Hr. Alv Knutssøn ikke til at spille nogen fremragende Rolle, ihvorvel han en Tid var forlenet med Bergenhus. Grefsheim synes at have været hans og hans Frues kjæreste Opholdssted, og her var det vistnok ogsaa han døde i Aaret 1495 eller 1496. Fru Magnhild fulgte ham strax efter i Graven. Af Ægteparrets tre Børn levede Datteren Karine alle sine Dage paa Grefsheim, som faldt paa hendes Arvepart, og her døde hun ogsaa som gammel Jomfru i Aaret 1535. Derimod kom Sønnerne Knut og Odd, der begge sandsynligvis ved Kong Hans’s Kroning i 1483 blev slagne til Riddere; begge til at indtage en fremtrædende social Stilling i vort Samfund. Hr. Odd døde ugift allerede i 1497 efter at have indehavt Skiens Syssel som Forlening og senere været Høvedsmand paa Akershus Slot. Denne Stilling gik ved hans Død tilligemed den største Del af hans Ejendomme over til den ældre, mere navngjetne Broder Knut Alvssøn.
Denne var allerede tidlig bleven knyttet til Sverige først og fremst ved sin halvsvenske Herkomst, senere ved sit Giftermaal med Gyrild Eriksdatter af Gyldenstjernernes ansete Æt, der stod Karl Knutssøn og det svenske Selvstændighedsparti saa nær, som det bedst var muligt, idet Hr. Knuts