flydelsesrige Stillinger. Paa Baahus Slot finder man saaledes i 1480—Aarene en dansk Mand, Ebbe Munk, som Høvedsmand. Han synes (omkring 1489) at være bleven afløst af Henrik Krumedike, der vistnok kan anses for at være Nordmand af Byrd, men som dog med alle sine Sympathier omfattede den danske Politik. Hans Eftermand her var igjen fra 1503 af Dansken Otte Rud. Ogsaa Akershus Slot og Bergens Kongsgaard var paa faa Undtagelser nær overdragne til Udlændinger, især Danske. Hertil kom, at Kongen uden Raadets Samtykke og Bemyndigelse paalagde nye Skatter. Et saadant Skattepaalæg har det muligens været, som i 1493 fremkaldte et Opløb i Viken, hvor Lagmand og Foged blev slaaede ihjel. Nogle Aar senere (1496) sandt der et alvorligt Opløb Sted paa Søndmøre, hvor den mægtige Rigsraad, Væbneren Arild Kane var Sysselmand. Arild Kane tilhørte den anselige adelige Familie, der havde sit Sæde paa Kanestrøm i Nordmøre. Han havde i Slutningen af 1480—Aarene ægtet Ingegerd Erlandsdatter af Losnaætten, der var barnløs Enke efter Ridderen Olaf Guttormssøn til Hananger paa Lister († 1485). Strax efter deres Giftermaal (1490) tilfaldt der hende en rig Arv paa Skiftet efter den omkr. 1476 afdøde Junker Hans Sigurdssøn,[1] en Søn af Drotseten Sigurd Jonssøn, vistnok den største Jordegodseier, som nogensinde har levet i Norge. Arild Kane synes at have været en hjerteløs Bondeflaaer, der fik et daarligt Ord paa sig, hvor han færdedes. Fra 1494 høres der saaledes fra Viken Klagemaal over
- ↑ Se Stamtavlen Bd. IlI. S. 772 f. Skiftet efter Junker Hans Sigurdssøn holdtes i Bergen den 11te September 1490 og foretoges af Erkebiskop Gaute, Biskop Hans Theiste af Bergen, Provsten ved Apostelkirken i Bergen Kristiern Pederssøn, Ridder Nils Henrikssøn, Væbner Didrik Pining og Lagmanden Erland Frak af Bergen. Hele Godset stiftedes i tre lige store Lodder, mellem 1. Ridderen Hr. Alv Knutssøn og hans Søskende, 2. Ridderen Hr. Otte Matssøn og hans Søskende og 3. Væbneren Arild Kane paa hans Hustru Fru Ingegerds og hendes Søster Fru Sigrids Vegne.
Paa den første Lod, som tildeltes Hr. Alv Knutssøn og hans Søskende, faldt Sudrheim med underliggende Gods paa Romerike og i Hallingdal, Skinheimren Gaard i Oslo. Giskegodset i Romsdal og paa Søndmøre, Yrjen med Holmene, Kerlingvik, Stene, Leirvaag og Hundestad i Kvædfjord. Tredieparten af Landslodden i Øiefjord, Gryflefjord og Thorskefjord, alt i Senjen, samt en betydelig Del Jordegods paa Hjaltland.
Paa Otte Matssøns Lod faldt Hval i Sogn med alt derværende Gods, Akrefjord og Lid i Søndhordland, en Gaard ved Næsset, alt Gods i Nordfjord, hele Sandøen i Finmarken, Berg i Senjen med Sandtorv og Grimsholm, Teistevik, nedre Gaard i Bjarkø m. v., den anden Trediepart af Landslodden i de nævnte Fjorde samt forskjelligt Gods paa Hjaltland.
Den 3die Lod, Arild Kanes Hustru og og hendes Søster fik, udgjorde: Dønnes paa Helgeland med alt underliggende Gods, halv Landslod i Vægen, alt Gods i Surendalen og andensteds i Ædøens Len, Midfjord i Senjen med Trælen og Hop, øvre Gaard i Bjarkø, Ballesvik, Grytøen, Slagestad, en Gaard i Aristafjord, og den 3die Trediepart af Landslodden samt endelig en Del Gods paa Hjaltland. Boets Gaarde i Bergen forblev derimod uskiftede.
