Hopp til innhold

Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg/II

Legg til lenke
Fra Wikikilden
Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg
J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri,  (s. 6-13).
◄  I.
III.  ►
Lauremberg bliver Professor ved Sorø Academi. Hans mathematiske Skrifter og Kartarbeider.

Quum soli natalis arva, quaque vagii domum
Exteris mutare volui trans fretum penatibus,
Illa magni fama regis, illa sedes coelicas
Orbis et transgressa fines, larga munificentia,
Quaeque ceu sidus novellum fulgurans recentibus
Aucta radiis lumina in se verterat mortalium,
Sora celebris, provocarunt illici me praemio.
 (Jo. Laurembergius, Daphorini Querimonia v. 9—15).

Det er overflødigt at omtale, at Danmark i hine Dage stod i den mest levende Forbindelse med Nordtydskland. Med Meklenburg og dets Universitetsstad var Samkvemmet i særegen Grad baade gammelt og mangesidigt. Der er kun ganske kort Vei fra Rostock til Danmark, ja der er neppe nogen tydsk Søstad, for hvilken Overfarten er lettere; thi saasnart man har tabt St. Nicolai og St. Petri høie Taarne af Syne, faar man næsten strax Øie paa Gjedsøroddes langstrakte Rev. Denne Søvei var fordum forholdsvis endnu stærkere befærdet end senere. Vendiske Colonister havde i ikke ringe Udstrækning nedsat sig paa de danske Smaaøer i Tiden nærmest før Valdemar I. og Absalon.[1] Derefter havde Meklenburg en Tid staaet under dansk Høihed. Efterat Rostock og Wismar vare blevne blomstrende Handelsstæder, besøgtes de jevnlig endog af smaa danske Bondeskuder, hvis Eiere fandt sin Regning ved her paa første Haand at afsætte sine Varer og gjøre sine Indkjøb, en Trafik, som naturligvis var den danske Borgerstand en Torn i Øiet, og som Christiern II. derfor i Kjøbstædernes Interesse stræbte at afskaffe.[2] Det i 1419 stiftede meklenburgske Landsuniversitet havde stadig trukket til sig talrige Skarer af danske, norske og svenske Studenter, en Tilstrømning, der længe vedligeholdt sig uformindsket trods Oprettelsen af Kjøbenhavns Universitet, ligesom ogsaa danske og norske Forfattere hyppig lod sine Skrifter trykke i Rostock. Forbindelsen mellem Meklenburg og Danmark var igjennem et langt Tidsrum ogsaa befordret gjennem Fyrstehusenes jevnlige Svogerskaber. Albrecht den smukke havde ægtet en Søsterdatter af Christiern II., hvilket gav Anledning til hans Indblanding i Grevefeiden og langvarige Ophold i Kjøbenhavn saavelsom ogsaa til, at nogle af Danmarks fornemste Adelsmænd maatte tilbringe mere end et Aar som Fanger i Hertugdømmet. To af Frederik den førstes Døtre indgiftedes i den hertugelige Familie, den ene af dem endog to Gange. En af disse danske Prindsesser, den af Samtiden afholdte og høit agtede Elisabeth, hvis Liv Humanisten Caselius har skildret, og som døde under et Besøg i Fødelandet, kunde se sin Datter Sophia († 1631) som Danmarks og Norges Dronning, ja i sin Alderdom opfostre to Datterdøtre og to Dattersønner af det danske Kongehus. Den ene af disse Dattersønner var den senere Kong Christian IV., hvis første Barneaar saaledes kom til at henrinde i Meklenburg.[3]

Baade som Student og som Professor har altsaa Lauremberg havt fuldt op af danske Commilitoner,[4] hans egen Fader havde, som allerede berørt, erholdt en Kaldelse til Kjøbenhavn, og Danmark kunde ingenlunde være ham noget ubekjendt Land. Han havde ogsaa engang fundet en Leilighed til at henlede det danske Hofs og de danske Landes Opmærksomhed paa sit Navn. Den i 1603 afdøde Hertug Ulrik af Meklenburg havde i sin lange Regjeringstid i en ganske særegen Grad gjort sig fortjent af Rostocks Universitet, og ved dette holdt man hans Minde i høi Ære og ihukom ham ofte ved academiske Festligheder.[5] I 1621 havde Lauremberg ved en saadan Anledning reciteret og derefter udgivet en latinsk Panegyricus over Hertugen i 470 latinske Hexametre. Dette Digt havde han tilegnet Christian IV., Ulriks Dattersøn, samt Rector og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet.

Om det maaske paa den Tid har været Laurembergs Ønske at opnaa en Stilling i Danmark, maa lades uafgjort, men længe skulde det ikke vare, førend han for sit hele følgende Liv blev knyttet til dette Land.

Christian IV. anlagde i 1623 et adeligt Academi i Sorø, hvor allerede Faderen i Aaret 1586 havde grundet en Latinskole for 30 adelige og 30 uadelige Disciple.[6] Hensigten med Academiets Stiftelse var, som bekjendt, at modarbeide Adelens kostbare og i flere Maader lidet heldige Tilbøielighed til Udenlandsreiser i umodne Aar. Ved Inddragelsen af Maribos Jomfrukloster og paa anden Maade tilveiebragtes betydelige Midler, Academiet blev saaledes rigt doteret, og det kunde stadig glæde sig ved Stifterens varme Kjærlighed og Interesse, der ogsaa viste sig derved, at han senere gav Academiet Rang som et Universitet, saa at en Tid ogsaa Promotioner fandt Sted i Sorø.

Tydske Forfattere kalde dette ældste Academi i Sorø ligefrem »eine deutsche Universität«, og man har ikke glemt at tilføie, at »en saadan tydsk Stiftelse af en af Danmarks største Konger ligesaa lidt var til Skade for den danske Nationalitet, som Indkaldelsen af Klopstock under Frederik V.«[7] I Virkeligheden kan det heller ikke negtes, at Academiet fik et meget stærkt tydsk Tilsnit: der blev prædiket paa Tydsk, de fieste Forelæsnínger holdtes i dette Sprog o. s. v., medens Modersaalet i den Grad var banlyst, at der i Fundatsen var indtaget et udtrykkeligt Forbud mod, at Professoreme skulde bruge det i Samtaler med Ungdommen.[8] Tydskerne vare ogsaa meget stærkt og overveiende repræsenterede i Academiets Lærerpersonale, af hvilket ogsaa flere tidligere havde været Lærere ved tydske Universiteter.

Mellem de indkaldte tydske Professorer var ogsaa Dr. Johan Lauremberg. Han blev udnævnt den 13de Juni 1623 og forlod kort efter sin Fødestads Universitet, hvor han ved sin Forflyttelse netop var det philosophiske Facultets Decanus. Men medens han i Rostock havde været Professor i den latinske Poesi, blev han i Sorø Professor i Mathematik og derhos Lærer i Ingenieurvidenskaben. Man levede dengang i Polyhistoriets Dage. Den nye mathematiske Docent havde dog allerede tilforn beskjæftiget sig med mathematiske og dermed beslægtede Arbeider, ligesom den ovennævnte Broder Peter, der, som vi ovenfor have seet, var mathematisk og physisk Lærer i Hamburg, jo ogsaa egentlig var Philolog, ja endog fornermnelig har gjort sig bekjendt ved et Skrift i denne Retning. Johan Lauremberg havde allerede i Rostock tegnet det Kart over Hertugdømmet Meklenburg, der er det ældste i sit Slags og siden oftere er aftrykt. Derhos havde han tegnet et Specialkart over Universitetsstaden selv og dens »Weichbild«.[9] Før Bortreisen fra Rostock havde han ogsaa forfattet et lidet mathematisk Arbeide paa Latin, der senere ogsaa oversattes paa Tydsk og var af samme Art som hans senere Skrifter i dette Fag, der siden skulle opregnes.[10] Som Professor skulde han nyde en Løn af 300 Daler Courant og som Lærer i »Fortification og ald hvis ad rem militarem hører, intet undertagen i nogen Maader«, yderligere 200 Courant-Daler. I den første Egenskab skulde han læse 6, i den anden 4 Timer om Ugen.[11] Aflønningen, hvortil dog vistnok kom nogle Emolumenter, idetmindste Embedsbolig,[12] var omtrent den samme som de øvrige Professorers, men det fortjener at anføres, til en for Tiden høist betegnende Sammenligning, at Beriderens Gage var 800 Daler.[13]

I det classiske Sorø kom nu Lauremberg til at virke indtil sin Død. Stedets bekjendte yndige Beliggenhed var allerede dengang paaskjønnet, og vi have et udtrykkeligt Vidnesbyrd herom fra den af Laurembergs Colleger, som maaske stod ham nærmest, Hollænderen Johannes Meursius. Denne berømte Lærde havde i 1625 af politiske og religiøse Grunde — han havde hørt til Olden-Barnevelds og Grotius’s Parti — ombyttet sit Professorat i det høitberømte Leiden med et lignende i Sorø. Kort efter sin Ankomst skriver han i begeistrede Ord til Holland om sit nye Opholdssteds Behageligheder, om, hvor bekvemt det var for sit Øiemed, og om den Opmærksomhed, der vistes ham, formodentlig da ogsaa de andre Professorer, fra Kongehusets Side.[14] I Sorø var der nemlig dengang som et lidet Hof, thi foruden at der residerede en Rigsraad som Academiets Hovmester, talte dette i disse Aar (1624—1627) Kongesønnerne Frederik (III.) og Ulrik blandt sine Studerende. Ogsaa en anden af Datidens mest berømte soranske Professorer, Historikeren Stephanius, har med meget større Udførlighed givet et Billede af Sorøs Udseende ved den Tid.[15]

Som classisk Philolog har Lauremberg neppe forfattet noget Skrift siden sin Overflytning til Danmark. Omtrent ved 1631 blev han opfordret til at udgive en græsk poetisk Chrestomathi, der skulde indeholde Udvalg af Theognis, Hesiod, Pindar, Homer o. s. v. og ledsages af Anmærkninger til Skolebrug, men dette Arbeide synes aldrig at være udført.[16] Derimod saa en Række mathematiske Bøger Lyset i de følgende Aar. Saavidt jeg som Lægmand kan slutte af disse Bøger, har Lauremberg som Mathematiker nærmest været, hvad man kunde kalde en aandrig Dilettant. Det har været hans Hensigt at gjøre sin Undervisning saa populær som muligt og at lokke sine adelige Junkere til at lære lidt af den tørre Videnskab, som han skulde foredrage for dem, ved at give den en concret og praktisk Fremstilling deraf. En af disse Bøger har saaledes Titelen Lusus & recreationes ex fundamentis arithmeticis depromptae. (Hafniae 1634). Man vil her finde Anvisning til forskjellige legende Experimenter og Øvelser med Tal, deriblandt endog Kortkunster.[17] Skriftet Joco-seria, af hvilket maaske intet Exemplar mere er tilovers, har aabenbart havt et lignende Indhold. Otium Soranum sive Epigrammata (1640) indeholder 61 Opgaver, indledede ved græske paa Latin oversatte Hexametre og fremsatte gjennem historiske Anekdoter. Opløsninger ere tilføiede paa Latin o. s. v. Skriftet, der af N. M. Petersen med Føie kaldes »en ret kuriøs Bog«,[18] er dediceret Hovmesteren for Sorø Academi, Hr. Just Høg til Gjordsløv (Fader til Norges senere Vicestatholder af samme Navn), og Forfatteren fortæller ogsaa her, at han har bestræbt sig for at gjøre sin Mathematik smagelig for den adelige Ungdom ved praktiske Opgaver og ved Anekdoter. »Man anser gjerne Arithmetiken kun for at være for Kjøbmænd og ikke for unge Adelsmænd; denne Fordom har han villet modarbeide, derfor har han samlet og sammenstillet disse sine Epigrammer.« En Arithmetica (1643), dediceret Henrik Ramel, der havde efterfulgt Just Høg i Hovmesterembedet, har et lignende Præg; det gjælder fremdeles gjennem en pikant Behandling at indsmugle lidt Mathematik i de Studerende, der maaske fuldt saa gjerne modtoge den vellønnede Beriders Undervisning.[19] En af Ligningeme i denne Bog er af

Vigtighed som Kilde til Forfatterens Biografi, nemlig for Tidsbestemmelsen af hans Reiser, paa hvis Enkeltheder mit Øiemed har anseet det for unødvendigt at gaa ind.[20] Endnu nogle flere lignende Arbeider udgav han, af hvilke Logarithmus (1628) er dediceret til adskillige af hans Discip1e.[21] Det er neppe tvivlsomt, at et Eftersyn af disse Skrifter vilde kunne have baade Interesse og Nytte for en mathematisk Skolemand, omtrent paa samme Maade som en Lærer eller Lærebogsforfatter i Historie den Dag idag med stort Udbytte kan læse Holbergs lille Synopsis historiae universa1is.[22] Leilighedsvis har Lauremberg ogsaa bistaaet Skolemænd med Raad og Hjælp i Henseende til mathematisk Undervisning.[23]

Academiet var i Laurembergs Tid ret vel besøgt. Foruden de to Kongesønner, vi allerede have omtalt, studerede ogsaa flere tydske Fyrster i Sorø, nemlig Hertug Hans af Glücksburg (1639—1640), Landgreverne Wilhelm Christopher og Georg Christian af Hessen (1641—44), Hertug Frants Philip af Glücksburg og Johan Bugislav af Norburg (1641—1646), Landgreve Georg af Hessen (1650) og Hertug Christian August af Holsten-Gottorp, dertil Christian IV.s Søn med Kristine Munk, Grev Valdemar Christian (1630—1636). De øvrige Studerendes Navne er stort, men da de ere anførte sammen med Skolens adelige Disciple, er det ei godt at afgjøre, hvor mange af dem have studeret ved Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/21 Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/22 Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/23 Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/24

  1. ↑ F. Schiern, Historiske Studier. II. S. 440 flg.
  2. ↑ C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie. II. S. 265.
  3. ↑ E. C. Werlauff: Sophia af Meklenbourg, Dansk hist. Tidsskr. III. S. 50 flg., samt S. M. Gjellerup, Nogle Bemærkninger om Samfundsforholdene, især Opdragelsen hos den danske Adel, Dansk hist. Tidsskr. 4. R. IV. S. 8—9.
  4. ↑ Hans Navn forekommer f. Ex. i Jørgen Theophili Sadolins Stambog 1623 (Samlinger til Fyens Hist. og Topographi. IV. S. 176) og udentvivl i flere lignende danske Alba eller Philothecae.
  5. ↑ O. Krabbe, Die Universität Rostock, paa flere Steder, fornemmelig S. 750—756.
  6. ↑ S. M. Gjellerup, Studier til de Soranske Stiftelsers Historie, Dansk hist. Tidsskr. 4. R. VI. S. 483. Christian IV. har selv (noget tidligere) været undervist i Sorø. Sammesteds, S. 477. En Fortegnelse over »Disciplene af Sorø Skole 1586—1623« er trykt af F. R. Friis, udkommen i Kbhvn. 1878. 8. Af disse Disciple angives 2 Adelige og 27 Uadelige at have hørt hjemme i Norge. Det er en Unøiagtighed af Holberg, naar han i sin Dannemarks Riges Historie (Levins Udg. II. S. 471) fortæller, at denne Skole »forvandledes« til et Academi, thi Skolen blev bestaaende ved Siden af dette.
  7. ↑ Lappenberg l. c. S. 169.
  8. ↑ E. G. Tauber, Udsigt over Sorø Academies Forfatning under Kongerne Christian IV. og Frederik III. Kbhvn. (1827). Fol. S. 23.
  9. ↑ Lappenberg l. c. S. 168.
  10. ↑ Instrumentum proportionum, quo universa Arithmetica et Geornetria compendiose demonstratur et usui accomodatur. Lappenberg l. c. S. 184.
  11. ↑ Tauber l. c. Aktstykker, S. VII.
  12. ↑ Da Christian IV. siden lod Professorresidentserne sælge, tillod han de Professorer, der ønskede det, at kjøbe sine Gaarde med Afslag i Vurderingssummen. Lauremberg kjøbte sin Gaard for 150 Rdlr. Tauber l. c. Aktstykker, S. XXIX.
  13. ↑ Tauber l. c. S. 10. Berideren havde foruden den egentlige Ridekunst at undervise ogsaa i andre Færdigheder, »Drillen«, Ringrenden, »Qvintanrenden« o. s. v. Sammesteds S. 24. Desuden havde man en Fegter, en Danser, Exercermester, Boldmester o. s. v.
  14. ↑ »Locus multo est amoenissimus, sylva, lacu et segetibus undique cinctus, itaque ambulationes praebet jucundissimas. Certe nullum domicilium nobilitati regni sui instituendae convenientius gratiusque rex eligere potuisset. Postridie, quam advenissem, duces Fridericus et Udalricus, regis filii, qui hic studiorum caussa commorantur, ad prandium me invitarunt et eundem item honorem ex eo tempore mihi saepe habuerunt.« Joannis Meursii operum Tom. XI. col. 432. (Blandinger fra Sorø, I. S. 159). Formodentlig er det denne Meursius’s Skildring, der halvandet hundrede Aar senere bragte David Ruhnken til i Fortvivlelse over de politiske Stridigheder i Holland at udbryde i de Ord: »Me quidem adeo poenitet Hollandiae, ut si Soram vocarer, sicut olim in simili rerum conversione Jo. Meursius, conditionem acciperem.« Vita. Davidis Ruhnkenii, auctore Daniele Wyttenbackio. Lugd. Bat. et Amstelod. 1799. p. 196.
  15. ↑ Meddelt i Oversættelse efter et latinsk Haandskrift: i Upsala af Chr. Molbech i Det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter, 1816 og 1817, S. 451 flg. Molbech, selv født Soraner, nærede stedse en varm Interesse for Sorø. Han har ogsaa (Dansk hist. Tidsskr. VI. S. 301 fig.) meddelt »den ældste Plan til Sorø Academies Indretning under Kong Christian IV.« og senere, da Academiet nærmede sig sin sidste Nedlæggelse, tog han ogsaa ivrigt Del i den offentlige Debat om dets Fremtid.
  16. ↑ R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge gjennem Aarhundreder. III, 1. S. 97.
  17. ↑ Jeg hidsætter følgende Linier af Fortalen: Ea est mathematicarum scientiarum indoles, ut difficultatem, quam prae se ferant, admirandae subtilitatis illecebris attemperent, laborem et molestiam jocunditate evincant et impensum tempussumptusque factos utilitate ac fructu dulcissimo condiant. Sicuti vero princeps earum scientiarum est arithmetica, ita nulla reliquarum mentem jucundius demulcet. — — — Ceterum quum vita nostra alternos amet laboris et otii vices, et lassus seriis negotiis animus laxamentum postulet, quo denuo recentetur, etiam hac in parte vobis inservire volui, juvenes, ut quotidianas studiorum oocupationes veluti cupediis quibusdam possetis edulcare, quae etsi ludicra et ad fallendum tempus tantum nata ea videantur, plurimum tamen habent acuminis et industriae. — — Habete igitur vobis hoc strenuae inertiae exemplar, neque ejus tantum spectaculo satiemini, sed et in caput ac fontes artis inquirite, unde tam lepidi scaturiunt amoenitatum rivuli.
  18. ↑ Bidrag til den danske Literaturs Historie. (1ste Udg.) III. S. 243.
  19. ↑ Samtiden ansaa denne Bog for at være let, klar og efter en god Methode. R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge gjennem Aarhnudreder. III, 1. S. 117.
  20. ↑ Ligningen findes aftrykt hos Lappenberg l. c. S. 188.
  21. ↑ De opregnes i Danske Magazin. V. S. 98—99, samt i Suhms Samlinger til den Danske Historie. I, 3. S. 152.
  22. ↑ Se om dette Skrift Chr. Bruun: Ludvig Holberg som Lærer i Historie. Kbhvn. 1872, og F. Schierns Recension deraf i Dansk historisk Tidsskrift, 4. R. III.
  23. ↑ Se hans Brev til M. Hans Mikkelsen Ravn, da Rector for Slagelse Skole, Dansk hist. Tidsskr. 3. R. IV. S. 570—571.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_Humanisten_og_Satirikeren_Johan_Lauremberg/II&oldid=14656»