Om Christiania Markeds Ælde

Gustav Storm

Om Christiania Markeds Ælde

Historisk Tidsskrift, tredje Række, andet Bind, 1892 (s. 289-292).

Det er, saavidt jeg ved, Prof. Daae, som første Gang har gjort opmærksom paa, at Christiania Marked maa være en Arv fra det gamle Oslo Marked („Det gamle Christiania“, 1ste Udg., S. 43). Hertil har Dr. Y. Nielsen (Indledningen til Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 77) oplyst, at dette er mere end en Hypothese, idet Biskop Jens Nilssøn i sine Dagbøger for Aar 1594 noterer, at han den 2den Marts d. A. under Opholdet i Vestby Prestegaard (Dagen efter, at han havde forladt Oslo) har talt med en Mand „nu i marchis dage“, – altsaa at Markedet i Oslo 1594 har været holdt i Slutningen af Februar. Dr. Nielsen mente, at Markedet har udviklet sig af de meget hyppige Rigsraadsmøder i Oslo i de første Maaneder efter Nytaar; men derimod har Daae i den nu udkommende nye Udgave af „Det gamle Christiania“ udtalt sig (S. 49), „thi Markeder holdtes jo saamange Steder, hvor Rigsraadsmøder ikke pleiede at holdes “.^[1] Sammesteds citerer Prof. Daae en utrykt Skrivelse fra Borgermester og Raad i Oslo (18 Aug. 1546), hvori der klages over konkurrerende Markeder paa Østlandet og foreslaaes, at Oslo Marked skal holdes efter Kyndelsmesse (3 Febr.) i fire samfulde Dage. Svaret paa denne Klage findes vistnok i den udvalgte Konge, Fredrik d. 2dens Privilegier for Oslo (21 Juli 1548), hvorved Sons Marked afskaffes, men det overlades til Lensherren paa Akershus, Peder Hansen, at afgjøre, om ogsaa Hamars Marked skal afskaffes.^[2] Ved denne Leilighed blev der neppe givet nogen ny Bestemmelse om Markedstiden i Oslo, thi ifølge Optegnelser fra c. 1580 holdtes Markedet i Oslo 1ste Søndag i Faste,^[3] hvilket ganske stemmer med Jens Nilssøns Optegnelse fra 1594, idet 1ste Søndag i Fasten dette Aar falder 17de Februar. Naar Dr. Y. Nielsen i det samme Skrift (S. 437 og 465) mener, at Markedet falder sammen med den der nævnte Stevne ved „S. Pauli Conversionis“ (25 Jan.), maa jeg anse det for urigtigt; 25 Januar er Mødetid for Lagthinget i Oslo, som ialfald fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede og altid senere holdtes paa denne Dag og de følgende.^[4]

„Første Søndag i Faste“ er forsaavidt en besynderlig Markedstid, som det er en meget variabel Tid, afhængig af Paasken, og kunde saaledes indtræffe i Tiden mellem 8de Februar og 14de Marts. Som nævnt, havde allerede Magistraten i 1546 foreslaaet dets Henlæggelse til fire bestemte Dage efter Kyndelsmesse; men Agtelsen for den gamle Tradition har dog i lang Tid forhindret Flytningen. Terminen hænger aabenbart sammen med katholske Kirkeskikke, og det er derfor betegnende, at Forslag om Forandringen allerede kommer frem saa kort Tid efter Katholicismens Afskaffelse som 1546, men at da Forslaget ikke trænger gjennem. Terminen stammer vistnok fra, at „første Søndag i Faste“ (Invocavit) har været en Kirkemesse i Oslo, rimeligvis St. Halvards-Kirkens,^[5] thi Markeder knyttedes overalt i Europa til Kirkefester og specielt til Kirkemesserne.

Markedet i Oslo nævnes ikke, saa vidt jeg ved, udtrykkeligt i nogen middelaldersk Kilde; men der kan dog ikke være Tvivl om, at det er gammelt. Ved en Gjennemgaaelse af Diplomatariet vil man let blive opmærksom paa, at mærkeligt mange Oslobreve er udstedte „første Søndag i Faste“ eller de følgende Dage „i første fulde Fasteuge“, som det udtrykkes.^[6] Navnlig viser mange af disse Breve, at netop i disse Dage Folk fra alle Egne af Østlandet strømmer sammen til Oslo, at de der afgjør sine Forretninger, udsteder Thingsvidner om Forhold i Hjembygden, sælger og kjøber Gaarde i fjerne Bygder o. l. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at „første Fasteuge“ i 14de og 15de Aarhundrede har været en fast Mødetid i Oslo, og det maa komme heraf, naar vi se Rigsmøder, Høvdingemøder og Rigsraadsmøder hyppig holdes i Oslo netop paa denne Tid. De mest bekjendte af disse Møder er Hirdstevnen i Febr. 1323, da Erling Vidkunnssøn valgtes til Rigsforstander, Rigsraadsmødet i Febr. 1388, da Margrete valgtes til Dronning i Norge, og Rigsmødet i Febr. 1437, da Erkebiskop Aslak fik Almuen i Oslo Bispedømme til at nedlægge Vaabnene og atter underkaste sig Kong Erik af Pommern; men der kunde ogsaa nævnes flere.

Disse Exempler strækker sig saa langt tilbage som til første Fjerdedel af 14de Aarhundrede; men at Markedet i Oslo var endnu ældre, kan bevises af et Brev, hvorpaa Dr. Fritzner har gjort mig opmærksom. Brevet Dipl. Norv. II No. 99 viser, at Vaaren 1309 solgte Bonden Halvard paa Stavin (Stave) i Aal i Hallingdal Vandet „ytre Laagen“, og for Betalingen fastsættes tre Terminer: Kjøberen skal enten betale til første Olafsmesse (29 Juli) en Hest til 3 Kjørs Værdi og en Øx, eller til Utekja tre Hundreder Jærn og samme Øx, eller til Halvardsmesse (15 Mai) tre Kjør og samme Øx. Utekja, som kommer af aka ut ɔ: kjøre paa Slæde ned til Kysten, maa efter Sammenhængen være en Termin mellem 29 Juli og næste 15 Mai, altsaa midtvinters, og betegne et Mødested nede ved Havet, altsaa et Markedsstevne etsteds ved Christianiafjorden; da der ved denne Tid aldrig tales om noget Marked i Drammen (det senere saa bekjendte „Branæs-Marked“), kan man kun tænke paa Oslo-Marked, som efter det ovenstaaende netop holdtes midtvinters. Oslo-Marked var altsaa allerede ved 1309 en almindelig Betalingstermin over store Dele af Østlandet, endog saa langt borte som i Hallingdal. Men deraf følger med Sikkerhed, at dette Marked maa være meget ældre, saa det ikke kan være en Affødning af Handelen med Tyskerne, hvilken i Oslo neppe er ældre end de sidste Aartier af 13de Aarhundrede. Og virkelig lader det sig gjøre sandsynligt af et Sted i Sverres Saga, at Oslo Marked allerede var til før Aar 1200.

Efterat Kong Sverre Sommeren 1199 havde seiret over Baglerne paa Strindsøen og derefter fordrevet dem fra Landet, opholdt han sig Vinteren 1199–1200 i Oslo og paalagde herfra Bønderne i Viken en Extraskat foruden Ledingen; Bønderne sammensvor sig hemmeligt om at overfalde de blandt dem fordelte Birkebeinerafdelinger og derefter rykke frem mod Oslo, hvor de haabede at omringe Sverre og hans Mænd. Birkebeinerafdelingerne blev ogsaa virkelig dræbte „Onsdag i Imbredagene“ (ɔ: i 1ste Fasteuge, altsaa 1ste Marts), og overfaldet paa Oslo skede den følgende Søndag (5te Marts), men mislykkedes som bekjendt. Den endelige Aftale af Planen for dette overfald var gjort saa godt som under Kongens Øine og det i selve Halvardskirken i Oslo. De her mødende var 8 Storbønder fra begge Sider af Fjorden, blandt dem Lagmanden i Borgarthing, Simon paa Thom (Raade), den senere Bagler-høvding Aamunde Burst (fra det sydlige Borgesyssel), Grim af Grettesvik (nu Græsvik i Onsø, Borgesyssel), Hallkel fra Angr (Sandesogn, Vestfold), Thord Ulfgestsson og hans Broder Thorlak Dravle fra Tønsberg samt de to ellers ukjendte Thorfinn blinde og Jon Kula.^[7] Det siges ikke, hvor mange Dage forud dette Møde holdtes, men det følger af sig selv, at det maatte være ganske kort Tid mellem Aftalen og Udførelsen, siden Kongen først om Fredagen (d. 3die Marts) faar Nys derom og da fra en af Bønderne selv, som bragte Efterretning om Overfaldene paa Kongens Mænd 2 Dage forud (Onsdag). Munch har med Rette undret sig over, at denne Aftale kunde være gjort i Oslo og i Halvardskirken, saa skarpt Udkik som Kong Sverre pleiede at holde mod sine Fiender. Men Forundringen vil falde bort, naar man erindrer, at Søndagen forud – altsaa 27de Februar – var „første Søndag i Faste“, da der var Markedsdag i Oslo; da maatte Bøndernes Høvdinger, begunstigede af Markedsuroen, kunne holde Møder i Oslo og i selve Halvardskirken uden at vække Mistanke, og naar Planen udførtes saa hurtigt efter, som virkelig skede, maatte man kunne regne paa, at intet opdagedes for tidligt.

Det tør altsaa ansees for sikkert, at Oslo Marked kan føres tilbage ialfald til 12te Aarhundrede, saa at „Christiania Marked“ nu er mindst syv Hundrede Aar gammelt.

23 okt. 1891.

Gustav Storm.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. Dette er jeg enig i, men skal nedenfor vise, at der dog er en Sammenhæng mellem Markedet og Rigsraadsmøderne.
2. Dipl. Norv. III No. 1166.
3. Historisk Tidsskrift, 2den Række, III S. 271.
4. Norges gl. Love IV 785. Christian IV.s norske Lov, Thingfarebolken Cap. 1.
5. Kirkemessen (Kirkens Indvielsesdag) holdtes vistnok sædvanligt paa ubevægelige Festdage, men dog findes i den røde Bog Exempler paa det modsatte f. Ex. Noreims Kirke Søndag efter Michelsdag (S. 345) og Bragasæters Kirke Søndag før Calixti Dag (S. 371).
6. f. Ex. Dipl. Norv. I No. 315, 372, 382, 538, 994; II No. 121, 727 981; III No. 556, 982, 996; IV No. 298, 352, 416, 630.
7. Sverres Saga Cap. 162 (Fornm. S. VIII, 396). En Gaard Kula findes i Arnedals Sogn (Vestfold, Røde Bog S. 61), men ellers findes Gaarde af Navnet Kulublik, Kulumork, Kulurud rundt om paa Østlandet.