Kong Augvald
Augvaldsnes paa Karmøen skal efter Sagnet have faaet sit Navn efter en Oltids Konge, som her havde sin Bopæl og tilsidst blev overvunden og dræbt paa den nærliggende Kongshei, hvor Spor af Kjæmpehauge og Bautastene findes. I en af de Gravhauge, som findes ved Augvaldsneskirke, beretter Sagnet, at Kong Augvald blev jordet, og i en anden, „Kohaugen,“ skal en Ko med Guldklave ligge begraven.
Anm. At der omtrent i det syvende Aarhundrede har boet en Kong Augvald paa Karmøen, og at han blev begraven tilligemed en Ko, som han tilbad, i to store Hauge paa Augvaldsnes, stadfæster vor gamle Historie (Halfs Saga C. 2). Olaf Tryggvason skal, ledet af Sagnet, have ladet begge Hauge opkaster og i den ene fundet Been af et Menneske og i den anden af en Ko. (Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 71). Ved Kohaugen, hvori Augvalds Guddom sandsynligviis blev jordet, staaer en 13 Allen høi Bautasteen, der af Almuen nu kaldes Maries Synaal, og formodes at være reist til Ære for Augvalds Ko. (Kraft 4. 221).
Om det hedenske Olds andre Heroer, en Half, en Starkadr, en Frithiof og Flere findes, saavidt jeg veed, ikke egentlige Sagn, endskjønt deres Navne paa flere Steder leve i Folkets Minde. Om Kong Thrym gaaer det Sagn, at han har boet i Nærheden af Arendal paa Trommestad, hvor en stor Gravhaug findes, og at hans Flaade har lagt i Colbjørnsvik og Kallevik.
Paa Træbergslot paa Bragernesaasen skal Kong Brake, have boet, og gamle Folk mindes, at de i deres Ungdom hørte tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen, hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal skal der findes et Sagn om den bekjendte Orvarodd, der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr (nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa „Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal. (Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier, oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus H. N, 1, 274).
Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong Eriks Ridebane, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).