Dronning Aslaug
„Kraaka er jeg kaldet selv.
Nu Navnet mit Du veed.“
Magnars Thaattur.
Blandt Færøiske Qvæder.
Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet Aslaughangen. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal Krakabækken, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn.
Anm. Dette Sagn, som Torfæus har omtalt, og som gjentages i Top. Journal 12, 35, existerer endnu. En gammel Kone paa Svennevik har for nogle Aar siden fortalt det ligedan til Hr. Assessor Schwach, der besøgte Stedet og har besjunget Tildragelsen i sine Digte 1, 1–23. Man viste ham endog den lille Ø eller det Skjer, hvor Manden paa Svennevik skal have fundet Guldharpen med Barnet i.
Ragnar Lodbroks Saga fortæller, at Aslaug var en Datter af Sigurd Fofnersbane og Skjoldmøen Brunehild. Hendes Fosterfader Heimer blev myrdet paa Spangerhede af et Par gamle gjerrige Bønderfolk, som bemægtigede sig hans Skat, og opfostrede den lille Pige, der laa i hans Harpe, som deres eget Barn, og kaldte hende Kraka. Hun blev haardt behandlet og maatte vogte Qvæg indtil Ragnar Lodbrok ved en Hendelse landede her og nogle af hans Folk traf paa Kraka, hvis Skjønhed og Klogskab fængslede dem saaledes, at Ragnar formedelst deres Roes selv blev nysgjerrig, og bød hende komme til sig „hverken klædt eller uklædt; uden at være fastende eller have spist; hverken ene eller ifølge med noget Menneske.“ Dette gjorde hun, og indtog saaledes Kongen, at han ægtede hende, og hun blev Moder til mange af hans berømte Sønner. Flere berømte islandske Slægter rose sig af at nedstamme fra hende.
At Kraka skulde være en Datter af Sigurd Fofnersbane strider mod al Tidsregning og de ældste Sange. Formodentlig har den kloge Kraka, som paa Grund af sin ringe Fødsel saa sig ringeagtet af Folket, foregivet at nedstamme fra denne berømte Helt. (Sagabibliothek 2, 93 og 478. Volsunga Saga C. 53. Ragnar Lodbroks Saga C. 4 og 5. Færøiske Qvæder samlede af Lyngbye 335–355).
Et færøisk Sagn kalder hende Osla, lader hende drive iland i en Kiste, og opdages af en fattig Mand ved Navn Kraka, der behandlede hende ilde, fordi hun var smukkere end hans Datter. Landets Konge, der var bleven Enkemand, vilde ingen anden ægte end den, der kunde passe hans afdøde Dronnings Klæder. Dette kunde Osla, som derpaa bliver Dronning, og da man bebreidede hende hendes ringe Herkomst, fremviser hun det Brev, hendes Moder havde lagt i Kisten, og da denne endnu var ilive, blev hun af hende erkjendt. Sagabibliotheket 3. 481.
Hvad Sagnets første Oprindelse angaaer, gjøre vi vist nok bedst i, med den lærde og skarpsindige P. E. Müller, at antage, „at det let kunde skee, at den romantiske Historie om Aslaug, der var almindelig bekjendt i Norge, kan have foranlediget Spangerhedes Beboere for nogle Aarhundreder siden, at ville forplante Aslaugs Minde.“ (Sagabibliothek 2, 96). „Imidlertid bliver Sagnet stedse et Beviis paa, hvorledes den gamle Saga har fundet sin Vei endog til Almuen og lever i dens Minde.“ (Geyers Svea Rikes Häfder 5, 49).