Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige
Kun dunkle og faa ere de Sagn, som findes om Haralds mange Sønner. I den Gravhaug paa Jarlsberg, der heder Farmands Haug, hviler Bjørn Farmand, og i tvende Kjæmpehauge paa Møllerbakken ved Tønsberg viser man endnu Olafs og Sigrods Grave. Paa Kløvstad paa Hadeland skal efter et Sagn Ragnvald Rettilbein have boet, og Hakonshelle ved Bergen minder endnu om den ædle Hakon Adelsteins Fostre, som fødtes og døde her, men efter Sagnet blev begraven paa Gaarden Seimb i Hosanger, i den endnu saakaldte Kongshaug. Blandt Hakons Heltebedrifter hørte Seiren ved Augvaldsnes, hvor Guttorm Eiriksson faldt (Snorre H. S. Cap. 20). Hertil knytter sig følgende Sagn. Paa den saakaldte Blodhei ved Angvaldsnes stod der i gamle Dage et stort Slag mellem en gammel Konge og hans Brødre, og en Prinds, som faldt i Slaget, ligger begraven i en af de store Risehauge paa Aasryggen. Paa Gaarden Totland paa Moster fortæller Sagnet, at Hakons Moder Thora var født. Her findes ogsaa en stor Bautasteen ved Foden af en Gravhaug, der kaldes Thoras Haug. Samtidig med Hakon var den gjeve Eigil Skalagrimsson, som ifølge Eigils Saga i en Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller, at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen kalder Liftur den Bleike, paa Søre-Vartdal, 2 Gaarde i Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav. Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn, med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal |272i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder Arinbjørn Herses Grav.
Anm. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon ibid. C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4. 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).