Harald Haarfager og hans Samtidige
Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige. Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Orkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede.
Paa Sletten imellem Gaardene Meelhus og Eggen, hvor en Mængde nu næsten ukjendelige Kjæmpehauge findes, leveredes efter Sagnet et Slag mellem Høne (Hogne) Konge i Guledalen, og en anden Konge, som kom søndenfra og undertvang alle andre Konger. Paa Sletten mellem Værneskirke og Gaarden Mæle i Størdalen findes 3
store Kjæmpehauge, som bære Navn af Kongshaugene, og
hvor Sagnet beretter, at et Slag i fordums Dage har staaet mellem Kong Børge, som boede paa Gaarden Berrig, og en anden Konge ved Navn Harald. Denne gik af med Seiren. Borge og mange af hans Kjæmper bleve slagne og begravne i Kongshaugene. I Nærheden ligger Haraldsakeren, hvor Kong Harald skal have hvilet sig efter Kampen.
Tæt ved den smukke Alstahaug Kirke i Levanger ligger en stor Kjæmpehaug, hvor Kong Alf med syv Aars Skatte ligger begraven. Denne Kong Alf boede paa Alfsnes, hvor Oldtidsminder endnu findes. Mange troe, at Alf var en af de 4 Konger i Indherred, som Harald Haarfager overvandt.
Paa Lekø i Nummedal boede tilforn to Konger eller Kjæmper. Den ene, som hedte Herlo, gjorde sig en stor Jordhaug, som han gik ind i for at undgaae den christne Religion og han tilbragte samfulde syv Aar i denne Haug. Af Haralds øvrige Vaabendaad findes, saavidt vides, ei flere Sagn, naar man undtager, at det berømte Søslag i Hafrsfjorden efter Sagnet skal have staaet i Nærheheden af Sømsøerne i den indre Hafsfjord. De Dræbte bleve begravne i de mange med Bautastene prydede Gravhauge, som findes rundt om Fjorden, blandt hvilke een bærer Navn af Soteshaug. Harald døde 933, og blev efter Snorre begraven paa „Haugar ved Karmtsund.“ Nogle mene, at han hviler i den saakaldte Haralds Haug ved Skaare-Kirkegaard; Andre søge hans Grav paa Gaarden Gare. Selv paa Shetlandsøerne lever Haralds Minde; thi den Bugt, hvor han skal have landet, kaldes endnu Haraldswick. Blandt Haralds Samtidige, som leve i Folkesagn, fortjene at nævnes: 1) den kjekke Thoralf Qveldulfsson. Efter Sagnet ligger han begraven paa Sandnes i en Gravhaug, hvorpaa en stor Bautasteen staaer. 2) Atle Jarl, som efter Sagnet boede paa Atlø, der skal have faaet sit Navn efter denne anseede og mægtige Høvding. Øen har flere Oldtidsminder, hvoriblandt to store Bautastene paa Gaarden Vilnes, som derfor ansees for Jarlens Bopæl. Sagnet gaaer, at hans Borg skal have ligget nedenfor Kirkegaarden i Vest, hvor man har en vid Udsigt til Havet mod Vesten og til Fiorden mod Syd og Øst. Dette Stykke af Vilnesgaard kaldes nu Haugen. Paa den Høi, hvor en Deel af Kirkegaarden nu er og et Steenkors staaer, viser Sagnet Atle Jarls Grav. Efter Historiens Vidnesbyrd blev han, som bekjendt, dødelig saa- ret i den nærliggende Stafanesvaag og bragt til Atlø, hvor han døde. Paa Thorsnesset paa Atle findes en Gravhaug, hvor en af de i Stafanesvaag faldne Kjæmper, ved Navn Thor, ligger begraven. 3) Ganger Rolf, der skal have boet paa Gaarden Roald paa Øen Vigres paa Sondmør. I en liden Dal viser man her endnu, hvor hans Skibsværst har været, og 4) Fjordekongen Vemund, der efter Snorre med 90 Mænd blev nedbrændt af Ragnvald Mørejarl paa Naustdal, hvor en stor Bautasteen findes, der maaskee minder om denne Daad. Sagnet viser endnu det Sted, paa hvilket Vemunds Gaard skal have staaet.
Anm. Klüvers antiqvariske Reise 61, 99, 48. Sagnet om Haugen paa Lekø henpeger udentvivl paa Snorres Beretning C. 8 om, Brødrene Herlaug og Rollaug, af hvilke den første selv tolvte gik ind.i en stor Haug,hvorpaa der var arbeidet i 3 Aar og derpaa lod den kaste igjen efter sig, fordi han ei vilde underkaste sig Harald. Paa Gaarden Skey paa Lekø findes en rund Gravhaug, der er over 700 Fod i Omkreds og 35 Fod høi. Den blev opkastet 1778 og man fandt i samme murede adskilte Rum og i et af dem et Beenrad af et Menneske i siddende Stilling med Ryggen op til Muren og ved dets Side et Sværd. I et andet Rum fandtes en Deel store og smaa Been af Kreaturer. Sammenlign Schönning 2, 37. Fortalen til Suhms Danmarks Historie 2, hvor Haugen er aftegnet og Kraft 6. 237.
Kong Gryting blev efter Snorre C. 5 tagen til Fange og maatte gaae Seierherren til Haande. (Mundtligt og det Kgl. norske Vidensk-Selsk. Skrifter 1, 2. 353). Hafrsfjorden (Kraft 4, 247. Snorre C. 19). Sote Jarl, en af Høvdingerne for Haralds Modstandere, og Broder til Kong Sulke i Rogaland faldt i Slaget, og hviler rimeligviis i Soteshaug. Om Haralds Grav see Snorre C. 45, Biskop Hansens Archiv 1, 266 og Kraft 4, 270, Urda 2, 4. Thoralf Qveldulfsson, en af sin Tids kjekkeste, mægtigste og mest anseede Høvdinger, faldt for Haralds egen Haand paa Sandnes hvor han boede. Schønings Historie 2, 144. Atle Jarl hiin Mjose paa Gaulom og hans Kamp med Hakon Griotgardsson, Snorre C. 13. Budst. 5, 517, Urda 2, 12. Kraft 4, 934. Ganger Rolf, Ragnvald Mørejarls berømte Søn, der for Strandhug blev landsforviist og stiftede et Rige i Normandie, Snorre C. 24. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 40. Om Vemund Kamban Snorre C. 12, Budst. 7, 64.