Et mislykket norsk Udvandringsforsøg 1737
Nedenstaaende Aktstykker, som Meddeleren har modtaget fra Archivassistent Fr. Krarup i Kjøbenhavn, findes efter dennes Oplysning i „Directionens Protocol“, som bevares i Geheime-Archivet blandt de andre Sager fra Vestindisk Guineisk Compagnis Archiv.
Dr. L. Daae.
Som adskillige norske fattige kuns folk fra den 29 innii sidstl. indtil dato her have indfunden sig for at udgaae til St. Croix i anleedning af den derom ao 1735 udgangne placat, bestaaende in allis udj 9 mænd og 9 quinder, hvoriblant endeel aldrende, samt 19 sønner og 13 døttre, hvoriblant nogle smaae børn, desligeste 2 ugiffte karle, tilsammen 52 personer, smaae og store, hvilcke alle ere fattige og derfore ved ankomsten hertilstæde ere blevene assisterede med liidet, à proportion af hver families antall, til deres ophold, indtil de self ved deres arbeide kunde fortienne deres føde.
Til saadan ende ere mændene bleven anviist, hvor de som daglønnere kunde fortienne 1 m₻ pro persona om dagen, og af iustitz raad Holmsted blev foranstaltet ved spinderiet i Myntergaden, at quinderne og de voxne børn kunde fortienne med at spinde hør og blaar og derfor oppebærge penge hos spinde mesteren Engelbert von Steege, saasom compagniet vilde skiæncke dem hør og blaar til at settes i arbeid med.
Men mand maatte med forundring fornemme, at intet af dette arbeide stod dem an, men de formeenede at vilde have en vis penge ugentlig af compagniet til at leve af, foruden hvad de efter eget tyske kunde fortienne ved deres arbeide, indtil skiibet blev færdig, hvormed de til St. Croix kunde transporteres, hvorom de indgav deres skrifftlig begiering af 18de hujus, som den 23 ditto ved adskillige dennem forrelagde spørsmaale blev besvaret, og de tilsagde samtlig dermed at indfinde sig udj directionens forsamling.
Saa er i dag fredagen den 26 iulii ao 1737 bemelte norske familier for directionen udj deres forsamling indkaldede og dennem forreholdet placatens indhold, hvilken de skreven fra Norge havde medbragt og her tryckt bekommet, som de og nu skrifftlig have erklæret at vilde holde sig efterretlig, og derefter dennem betydet, at compagniet icke er pligtig til at underholde dem her, nu de i urette tiid ere hidkomne, indtil skiibene gaar, men at de ved arbeide, som dennem bliver anviist, maatte fortienne, hvis de til deres ophold behøvede. Til hvilcken ende de, een efter anden, blev tilspurdt, om de efter den allereede giorde anstalt vilde arbeide nemlig: mændene paa det asiatiske compagnies plads og quinderne og børnene udj forommelte spinderie, eller og om de efter hands excellences hr. geheime raad og ober cammer herre von Plessens giorde tilbud vilde udgaae paa hands excellences gods, da alle og enhver af dennem, som kunde arbeide, skulle bekomme 1 m₻ daglig pro persona. Men som de befantes gandske haarnackede og egensindige og til ingen af deelene sig vilde resolvere, forregivende, at af 1 marck om dagen kunde de icke leve, og nogle af deres quinder vare svage og børnene kunde icke spinde ey heller arbeide, paastaaende at nyde noget vist ugentlig af compagniet til at leve af, da de vilde arbeide, hvor de lystede. Saa blev dennem forreholdet, hvor uriimelig saadan deres begiering var og gandske striidende imod plaecten, samt at de liigesaa liidet tiente paa St. Croix som her, naar de icke vilde arbeide, forrestillende dennem, hvor møysommelig de udj det varme land deres ophold maatte erhværve, og om de forrestillede sig anderleedes, vilde de befinde sig bedragne; hvorfore de nu strax eller i morgen formiddag i det seeneste skulle tilkiendegive for bogholderen, om de som ovenmelt vilde arbeide eller icke. Thi i fald de det icke vilde, kunde de gaae, hvor de lystede, som folk hvormed compagniet liigesaa liidet var tient, som de her eller i Norge ere nyttige, af hvilcken meening vi og befinde, at hands excellence er, efter bande excellences derom indkomne skrivelse til iustitz raad Holmsted, hvorpaa de da alle gik bort uden at give noget endeligt svar.
Og blev da giort en calculation over de af dennem forlangede 8 ß daglig pro persona, som kunde beløbe for 52 personer 4 rd. 2 ₻ daglig og fra dato indtil 13 novbr., da skiibet formodentlig kunde blive klar til at afseyle, som er 110 dage, tilsammen 476 rd. 2 ₻ foruden de dennem allerede forærede 68 rd.; hvilcken summa icke holdes tienlig for compagniet paa disse folk at bekoste, siden det er stridig imod placaten, og det icke holdes for at være til nogen nytte for den nye colonie, da disse icke kand eragtes for arbeidsomme og stræbsomme folk, men meere synes at være genegen og vante til omløben og leediggang, hvilket nærmere vil erfares, saafremt som de resolverer at gaae ud at arbeide paa bande excellences hr. ober cammer herrens gods; men hvis ey, findes det tienligst at see dem tilbage befordret, efter vores forhen givene skrifftlige tancker. Kiøbenhaun den 26de iulii 1737.
| F. Holmsted. | G. Klauman. | H. Gram. | P. Lemvig. |
Indbemelte af directionen forhen givene skrifftlige tancker angaaende de norske hidkomne folk lyder saaledes:
De fattige bønder folk fra Norge, som udj et temmeligt antall haver her indfunden sig, i den tancke at blive transporterede til St. Croix, bekiænde self at have seet og hørt læse den kongel. allernaadigste placat. Og kand de saa icke siiges at have været uviidende om conditionerne. Ikke desmindre have de fortsatt deres reyse, slæbet hid med sig endeel gamle og svage quindfolk foruden andet tros og paastaar nu at vorde underholdet af compagniet, saalenge indtil leiligheden igien forrefalder at kunde vorde til St. Croix bortførte.
Hvis nu directionen udj henseende til disse folkets armod skulle dispensere udj placaten og belaste enten sig i særdeeleshed eller compagniet i almindelighed med saa mange unyttige personer til at føde og klæde, kunde saadant vel have de suites, at mand endnu bekom mange fleere betlere paa halsen. Det vilde da gaae det Westjndiske og Guineiske compagnie icke et haar bedre end det gik Engellænderne, der udj en god meening baade til deres americanske coloniers nytte og til at hielpe deslige arme Europæer inviterede de fordrevne Reformerede fra det Chur-Pfaltzische. Men da de saae sig bebyrdede med en stor mængde faineants af begge kiøn, der vilde oppebærge barmhiertighed uden arbeide, maatte de tacke Gud for at slippe med den bekostning at føre dem tilbage igien til Tydskland.
Ieg skulle derfor holde for raadeligst, at den kongel. allernaadigste placat blev saa nøye, som mueligt var, effterlevet, og at hvosomhelst noget viidere prætenderede, end hvad høystbemelte kongel. placat indeholder, blev reent afviist.
Til hvilken ende her bør efter mine ringe tancker først forretages en nøyagtig undersøgning og examination af disse folk og et mandtall over dennem uden ophold forfattes, saaledes at derudj specificeris hver persons alder, samt hvortil enhver kand agtes og vist viides at være duelig og bequæm. Derefter saamange, som have de udj placaten ommelte requisita, være sig mænd, quinder eller børn, at beholdes til colonien, men de andre ingenlunde at antages.
Hvis de da, enten alle eller nogle af dem, herudj fantes veygerlige, da dennem at gives en reysepenge til at drage hiem igien, den vey de ere komne.
De vilkaar, som directionen haver offereret disse bemelte mennisker udj den 2den og 3die post, ere saa gode, at mig siunes, det de endelige dermed kunde lade sig nøye. Og hvo udaf dennem, der icke vil tage imod arbeide herpaa stæden for 1 marcks dagløn og quinder og børn at fortienne deres brød med spinden og deslige, kand vel neppe holdes for at være colonien paa St. Croix til nogen nytte, men snarere til byrde, last og skede, og det ey alleene med deres egne personer, men endog med deres exemple, andre didkommende colonister til forargelse og fordervelse.
Skulle der paa compagniets suckerhuus eller andenstæds ey kunde forskaffes arbeide til alle disse omtalte, da er vel billigt, at de øfrige nyder noget til underholdning, saalenge det icke er deres egen skyld, at intet arbeide eller dagløns fortienneste for dennem kand falde.
Naar forældrene findes villige til arbeide at antage og deres dagløn troeligen at fortienne, holder ieg uforgriibeligen for, at der kunde i nogen maade seeis igiennem fingre med de smaae børn og dem ey viidere paalegges, end de for nærværende tiid og deres svage omstændigheder ere mægtige for.
Men at gamle mænd og quinder tvert imod placaten skulle underholdes, holder jeg for compagniet uforsvarligt.
Kiøbenhaun den 24de iulii 1737.
H. Gram.[1]
Dette er og mine tancker.
F. Holmsted.
Ieg ligeleedes.
G. Klauman.
Ao 1737 den 5 augusti vare underskrevene compagniets directeurer og hoved participanter forsamlede for at see de fra Norge indkomne folk befordrede til deres hiem, fornemmelig i anleedning af en skrivelse fra hr. cammer juncker von der Lühe til hr. iustitz raad og borgemester Holmsted indkommen, hvorudj bande kongel. maits allernaadigste villie derom tilkiendegives og 63 rd., som til disse folk af com pagts cassa var betalt, igien af velbemelte herr cammer juncker efter høy ordre er indsendt med formeldning, at de ved denne gode aarsens tiid maatte seeis befordret til deres hiem.
Thi blev skipp. Ian Bøchmann fra Holmestrand anmodet at vilde indfinde sig paa compagnie-huuset, da med hannem blev accorderet at overbringe fornefnte norske folk til Holmestrand, som ligger strax ved Drammen 4 miile fra Christiania, for hvilcke compagniet betaler 4 m₻ pro persona, som giør for 49 personer, smaae og store, tilsammen 32 rd. 4 gik paa condition at de Norske self forsynes med proviant til reisen, som hand ingenlunde vilde resolvere sig til at indkiøbe og anskaffe.
Og som hand formeente, først udj tilkommende uge at være seilklar, og ingen bedre og bequemmere leilighed paa denne tiid for dennem findes, saa blev ovenmelte accord med bemelte skipper sluttet og bogholderen beordret, at give de Norske skrifftlig tilkiende, at de sidst i denne uge maatte holde sig færdig med fornøden proviant til reysen, for saa snart de derom advares, at indfinde sig omborde hos bemelte skipp. Bøchmann for at befordre deres hiembreise, hvortil dennem meddeeles saadan et pas, som i dag i forsamlingen blev resolvered at udfærdiges.
Skulle det forholde sig saaledes, som berettes, nemlig at de allereede har fortæret de penge, som dennem af hands kongel. mait til reisepenge allernaadigst var skiæncket, og de end da icke have betalt i deres logemente, da faar compagniet til deres hiembreise fournere forskrevene fragt og proviant, hvortil de forommelte 63 rdr. employeris, og legges til af compagniet det, som fattes.
| · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · |
| F. Holmsted. | G. Klauman. | J. Kling. | H. Gram. |
| P. Lemvig. | H. L. Kløcher. | ||
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Den bekjendte lærde Historiker Hans Gram.