Det norske Folks Historie/1/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Vikinge-Tiden danner Overgangen fra den heroiſke til den hiſtoriſke Tidsalder i Norden. Den bragte vore Forfædre i nærmere Berørelſe med Udlandet, lærte dem at kjende og antage Chriſtendommen, og gav dem gjennem Chriſtendommen og den Civiliſation, ſom den medførte, bedre Midler til ſkriftlig Optegnelſe og Forevigelſe af Begivenhederne, end Hedendommens ubehjelpelige Runeſkrift. Vikinge-Tiden, iſær dens ſidſte Periode, kan ſaaledes allerede fremviſe betydelige og omſtændelige hiſtoriſke Skrifter, der viſtnok ikke ere forfattede aldeles ſamtidigt med Begivenhederne, og idetmindſte ere nedſkrevne i en ſildigere Tidsalder, da Chriſtendommen og den chriſtelige Civiliſation allerede længe havde været den ene herſkende; ſom derfor vel heller ikke altid ere ganſke paalidelige, og ſtedſe maa benyttes med megen Varſomhed; men ſom dog umiskjendeligt ſtøtte ſig til Traditioner, der endnu paa Nedtegnelſens Tid ſynes at maatte have været friſke og levende, og hvoraf kun faa allerede ſynes at have antaget en mythiſk Charakteer. Hertil kommer, at den Berørelſe, hvori vore Forfædre kom med Udlandet, ogſaa bragte Udlandets ſamtidige Skribenter til at ſkjenke dem og deres Anliggender en langt anden Opmerkſomhed, end hidtil. Vi have derfor allerede i denne Periode fremmede, paalidelige Skribenters Verker ved Siden af vore egne Oldſkrifter til deres Udfyldelſe, Kontrol og Berigtigelſe.

Vikinge-Tiden omfatter den Periode, i hvilken Aaſa-Religionen, der allerede havde overlevet ſig ſelv, veg Pladſen for Chriſtendommen. Den omfatter den Periode, i hvilken en højere Civiliſation under et paa Overfladen ſpillende Barbari, ſom dog i Virkeligheden kun var en Yttring af de foryngede Nationers overſtrømmende Livskraft og Handlingsdrift, ſlog faſte Rødder. Den omfatter den Periode, i hvilken Nordens Smaariger ſamlede ſig til ſtørre Masſer. Og nærmeſt omfatter den den Periode, i hvilken det ved Sigurd Rings Sejer paa Ruinerne af de ſidſte Hleidrekongers Vælde grundede og ved friſke Kræfter udvidede ſtore nordiſke Erobringsmonarchi og det deraf igjen dannede Danavælde eller de nyere nordiſke Daners Rige var det herſkende i Norden og det, ſom meeſt tildrog ſig Udlandets Opmerkſomhed, medens det ved Siden deraf opſtaaede Sviavælde formedelſt ſin afſides Beliggenhed ſpillede en mindre iøjnefaldende Rolle, og det tredie nordiſke Rige, Norges Rige eller Noregsvældet, kun efterhaanden og under ſtadig Kamp med Danevældet, tildeels endog ved at tilegne ſig enkelte af dets Beſtanddele, opnaaede at kunne træde i Rækken med de to andre, ſaa at endelig den ſikkrede Chriſtendom fandt tre uafhængige, ſideordnede Riger oprettede i Norden.

Vikinge-Perioden omfatter endelig den Tid, i hvilken den nordiſke Nationalitet, ligeſom tidligere den ſyd- og mellem—germaniſke, gjorde ſig gjeldende i Europas øvrige Lande, tildeels endog gav disſe og deres indre Forfatning et forandret Udſeende, og lagde Grunden til den Tingenes Orden, af hvilken den ſaakaldte moderne Civiliſation er udſprungen.