Det norske Folks Historie/1/3

Legg til lenke
Fra Wikikilden

I Sydsverige og Danmark, saavelsom i de øvrige af Europas Lande, findes der i betydelig Mængde Levninger fra en Kulturtilstand hos de ældre Beboere, der dannede Overgangen fra den første Vildheds- eller Halvvildheds-Periode, i hvilken man ikke kjendte Metallers Brug, til den Kunstfærdighedsgrad, paa hvilken man forstaar at udvinde og bearbejde det til ordentlig Agerdyrkning og følgelig til fuldkommen Civilisation nødvendige Jern. Fra. hiin Overgangstilstand finder man Vaaben, Huusgeraad og andre Levninger af Kobber og i Særdeleshed af Bronce, det er en Sammensmeltning af Kobber og Tin, der er haardere og saaledes mere tjenlig til huggende og skærende Redskaber, end det bløde Kobber. Disse Levninger ere endog arbejdede med en ikke ringe Grad af Smag og Færdighed, og de vidne om, at det Folk, fra hvilket de hidrøre, ej kan have befundet sig paa et ganske lavt Kulturtrin. Der har været stredet meget om Bronce-Oldsagerne i Danmark hidrøre fra det danske Folk paa et tidligere Kulturtrin, eller fra en anden, fra den danske aldeles forskjellig, Folkestamme. Det sidste synes dog at være det rimeligste, ligesom det nu ogsaa er det almindeligst antagne. De i Danmark forefundne Bronce-Oldsagers Form er saa aldeles og væsentlig forskjellig fra de Jernsagers, der med Vished vides at hidrøre fra den germaniske Befolkning, at ingen gradviis Overgang kan spores, men at Talen blot kan være om en temmelig pludselig indtraadt Afløsning af eet Folk ved et andet. Bronce-Oldsagerne i Danmark bære derhos saa umiskjendelig Lighed med dem, der forefindes paa de britiske Øer, i Frankrige og andre, fordum af de saa bekjendte og i Historien indgribende Kelter beboede Lande, at man ej kan andet end sætte dem i Forbindelse med et Folk, der har været nærbeslægtet med Britanniens og Galliens ældre Beboere[1]. Da man nu tillige, saa langt vore historiske Minder, ja endog dunkle Oldsagn, naa, finde vore Forfædre i Besiddelse af og fortrolige med Jernet[2], da vi heller ikke finde nogen anden germanisk Stamme omtalt uden som jernbrugende[3]; da man saaledes maa antage at de germaniske Stammer have gjennemgaaet deres Bronce-Periode, – hvis de øverhoved have haft nogen – førend de vandrede ind i de Egne af Europa, hvor vi allerførst opdage dem, medens man derimod har udtrykkelige Vidnesbyrd om at Kelterne lige til henimod Christi Fødsels Tider brugte Vaaben m. m. af Bronce: saa har det mest Rimelighed for sig, at henføre de i Danmark, Sydsverige, Tydskland, Britannien og Frankrige forefundne Bronce-Oldsager til forskjellige keltiske Stammer, som have beboet disse Lande. Til Bronce-Oldsagernes Periode høre ogsaa særegne Gravsteder, der som oftest bestaa af mindre Jordhøje med forholdsviis smaa Gravkamre af Steen, og med Levninger af brændte Lig, nedlagte med Vaaben, Huusgeraad og Smykker, de sidste stundom af Guld[4]. Af Bronce-Oldsager have enkelte, dog yderst faa, været fundne baade i de nordlige og sydlige Egne af Norge, og af Gravsteder fra Bronce-Alderen har man inden Norges nuværende Grændser kun stødt paa to, men alene paa den sydvestlige Kyst, og fra Bronce-Alderens sildigste Tid; Bohuslen derimod, som for 200 Aar siden endnu var en Deel af Norge, slutter sig med Hensyn til de der forefundne Levninger fra Bronce-Alderen til Sydsverige. Heraf er man vistnok berettiget til at slutte, at, med Undtagelse af Bohuuslen, har Norge ikke været beboet af noget broncebrugende Folk, eller har med andre Ord, ej haft nogen keltisk Befolkning; thi de løse, enkeltviis forefundne Levninger, hidrøre snarere fra Handel og Bytte, eller vel endog fra senere indtrufne Tilfældigheder, end fra nogen fast Beboelse, og de enkeltstaaende Gravsteder forklares bedst ved Skibbrud eller tilfældige Handelsbesøg paa Kysten. En fuldstændig Befolkning vilde have efterladt sig Gravsteder og andre Levninger i ligesaastor Mængde, som de forefindes i Danmark og Sydsverige.

  1. ↑ Samlinger o. s. v. 6te B. S. 453–457.
  2. ↑ I de ældgamle Eddadigte forudsættes stedse at alle Vaaben og de sædvanlige Redskaber, hvortil Metal anvendes, ere af Jern; endog i de gamle mythologiske Sagn tales der om Jernpustere, Jernskove, Jernvaaben, aldrig om Bronce.
  3. ↑ Tacitus, der beskrev Germanerne i det første Aarhundrede e. Chr., omtaler dem som jernbrugende, og veed intet om at de brugte Bronce-Redskaber, uagtet han udtrykkeligt siger, at de ej havde Overflod paa Jern. (Germania C. 6).
  4. ↑ Worsaae, Danmarks Oldt. S. 72.–77.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Det_norske_Folks_Historie/1/3&oldid=203370»