Det norske Folks Historie/1/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Vi have i forrige Afsnit fremstillet de Formodninger om Maaden hvorpaa, og Tiden naar, vore Forfædre toge Norge i Besiddelse og deelte Landet mellem sig, der forekom os at stemme meest overeens med Landets Beskaffenhed, de nuværende Stedsforholde, og saavel fremmede som indenlandske Skribenters Vidnesbyrd. Vi havde der kun Nationen i sin Heelhed og dens Hovedafdelinger for Øje, vi iagttoge dens Udbredelse i Rummet som en samlet Masse, uden endnu at opholde os ved Forholdene mellem dens enkelte Medlemmer indbyrdes. Nordmændenes ældste Samfunds-Forholde, saaledes som de allerede ved Indvandringen maa have været beskafne og som de sidenester under Besættelsen og Fordelingen af Landet maa antages at have ordnet sig, ville i dette Afsnit beskjæftige os, da man uden det nødvendige Kjendskab dertil ikke ret vil kunne forstaa eller paa den rette Maade kunne forklare de Sagn og Fortællinger om de ældste Nordmænds Bedrifter, som vore egne og fremmede Skribenter have efterladt os. Men ligesom vi, ved at undersøge de nordiske Folks Stamme- og Sprogforholde, under Forudsætning af alle germaniske Nationers Nedstammelse fra en fælles urgermanisk Rod, hentede Oplysninger fra hvad der hos fremmede Skribenter fortælles om sydligere germaniske Folk, saaledes maa det ogsaa antages, at jo længere man gaar tilbage i Tiden, desto mere maa de enkelte germaniske Nationers indre sociale og politiske Forholde have stemmet overeens med hinanden indbyrdes, og i den allerældste Tid hos alle de enkelte Stammer endog været aldeles de samme; at man altsaa er berettiget til at benytte de Vink og Oplysninger, der hos fremmede Skribenter meddeles om de sydgermaniske Folks Samfundsudvikling, til at udfylde de Huller eller forklare de Dunkelheder, der i vore egne indenlandske Kilder forefindes hvad denne Materie angaar. Da forresten vore Forfædre, saa at sige, senere ere udsprungne fra den fælles Urstamme, end de egentlige tydske Nationer, og senere end de kom i Berørelse med Fremmede, ligger det ogsaa i Sagens Natur, at deres Samfunds-Ordning ogsaa maa bære et mere simpelt og oprindeligt Præg, end Tydskernes, og at hvad der om vore Forfædre endnu gjelder temmelig langt ned i den historiske Tids-Alder, om Tydskerne kun maa have gjeldt i en forud for deres nu opbevarede historiske Optegnelser liggende Tid; at saaledes, hvad de ældre Samfundsforholde angaar, Tydskerne snarere maa ty til Norden, end Norden til Tydskerne, for at erhverve de nødvendige Oplysninger.