De gamle Varder

Jacob Gulowsen

De gamle Varder

Historisk Tidsskrift, fjerde Række, femte Bind, 1909 (s. 507-531).

DE GAMLE VARDER.

AF

I. GULOWSEN.

---

Mobilisering ved Hjælp af Varder (Veter) anordnede inden de forskjellige Bygder efter et bestemt System omtales fra de ældste og lige ind paa vore Tider som et praktisk Middel til at samle Folket under Vaaben. Vitar (Veter, nordenfj. Viter, Vaatter) nævnes i Haakon den Godes Saga. Efter Kampen ved Agvaldsnæs mellem Haakon og Erikssønnerne satte Kongen det i Loven, at alle Bygder ved Sjøsiden over hele Riget og saa langt op i Landet, som Laxen gik høiest op i Elvene, skulde ordnes og inddeles i Skibreder fylkevis, og bestemte, hvor mange Skibe der skulde være i hvert Fylke, og hvor store de af hvert saadant skulde udrustes, naar hele Almuen skulde ud i Leding. Til saadan Udrustning var hele Almuen pligtig, naar udenlandsk Hær kom i Landet. Det skulde ogsaa følge dette Udbud, at man skulde gjøre Veter paa de høie Fjelde saa nær, at man kunde se den ene fra den anden. Der sagdes, at paa 7 Nætter for Hærbudet fra den sydligste Vete til det nordligste Thinglag i Haalogaland. – Den ældre Gulathingslovs Bestemmelser »Um vita vörðu« optoges i Kristian IV.s norske Lovs Kap. IV i Udfare- eller Landværnsbalken, hvor det hedder: »Er der feide formodendis paa riget, da skal vædvarder oc vardehusze færdig gjøris^[1]. Ombudsmand skal lade bønderne tilsige vædvarder færdig at gjøre paa steder, de aff gammel tid verit haffuer. De bønder, som bor i den fjerding næst hosz vædvarder, skulle varder oc vardehusze^[2] bygge met tag paa oc fire dørre paa huert husz ..... Ombudsmand skal steffne thing oc tilsige bønderne at holde vagt. Tre frelse oc fuldmyndige, indenlands føde mend, der øyenen, ørren oc fødder ere helbrede paa, skal holde vagt oc vere paa varden, naar de tilsiges ..... Middagstider skal mand paa varden gange oc sidde der til anden middag oc icke afgange, uden den ene ganger den andens erinde. Soffue de mend, paa varden vagt holde,: skulle oc brende vædvarden sønden eller nordenforre, da haffue de forbrut deris boeslod .....

Konningens ombudsmand skal tilskicke skjellige mend, som hver dag skal randsage vagten oc bestille, ut altingest dermed gaar ret til ......«

Uagtet denne Balk allerede ved sin Udgivelse var antikveret, saa har dog dens Bestemmelser anvendte efter Tidsforholdene havt sin særlige Betydning som nødvendig Forsvarsforanstaltning under Oprettelsen og Udviklingen af den norske nationale Hær og sammes Organisationer ned igjennem Tiderne.

I Chefen for Akershusiske Infanteriregiment, General major Georg Reichweins Kopibog for 1646–1657^[3] anfører denne i en Forestilling til Statholderen Gregers Krabbe Aaret 1652 blandt andet følgende om de fornødne Mobiliseringsforanstaltninger:

»Weed Wardene eller Baaler will ochsaa repareris och i thjde forsjunis, at dermed efter Wdfar Balchens 4 Capittel, eller hvorleedis det efter jtzige thiders tillstand och leiligheed, kunde goed befindis, och commanderis, maatte forholdis.

Huilchet sandelig i disse lande iche en ringe thing haffuer at betyde, och heelt wellbethenckt aff frembfahrne ehr aff Arrilds thid forordnet.«

Varderne havde ikke været reparerede siden den sidste Krig og vare paa Grund deraf meget forfaldne.

I samme Kopibog – 1653 – findes detaljerede Bestemmelser for, hvor Almuen af Akershus Lehn skulde samles, naar Varderne havde varslet Mobilisering – efter følgende Supposition: »1) Omb fienden kom offuer Magnorbroe och Eidzschaugen; 2) offuer 12miilschaugen^[4] (som dogh for dend lange weig jgjennem thycke schaugen och offuer morasser iche lettelig formoedes); 3) offuer Wengsfjeldet^[5] – och ilden komb derfra. 4) Schulle mannd ved søekanten bliffue attaqueret och ilden derfra thentis udj Wedwarderne eller ochsaa budstikken bleff opschoren. 5) Schulle mannd tillige ved søekanten och fra Suerig bliffue attacqueret. –«

Mødestederne vare for førstnævnte Alternativs Vedkommende de forskjellige Overfartssteder ved Glommen til Blakjer Sund for Bønder fra Solør, Vinger, Odalen, Elverum, Hedemarken, Gudbrandsdalen, Valders, Øvre og Nedre Romerike. De nordenfor Elverum liggende Bygder henvistes til Kobberværket (Røros). Heggen og Frøland Skibreder skulde samles ved Haneborg i Urskog. Hadelands, Sigdals, Modums og Ringerikes Bønder skulde marschere den beneste Vei over Fjeldet til Nannestad og samles i Næs paa Romerike. Toten ligeledes til Næs og samles ved Kjølstad. Land, Biri og Vardal til Eidsvold. Follo til Lersund. Hallingdal og Bragernæs og hvad der ellers kom under Vaaben, til Nitsund under Gjelleraasen. Akers Herred skulde forblive ved Slottet, hvortil Ruten for Vardesignalerne fra Eidskogen var:

1) Malmebjerg i Eidskogen.

2) Trogstadbjerg i Vinger.

3) Varbjerg i Odalen ved Ossund.

4) Eiebjerg i Næs.

5) Hexebjerg i Gjerdrum.

6) Gjelleraasen.

Ved Gyldenløvefeidens Udbrud 1675 indskjærpedes igjen Bestemmelserne om Vagthold ved Varderne efter Lovens Paabud. Kristian V.s norske Lov optog de gamle Forordninger, men i modificeret Form. Kongens Ombudsmænd skulde lade Bønderne tilsige at gjøre Varderne istand paa de Steder, hvor de fra gammel Tid havde været, og de, der boede i Sogne, som laa Varderne nærmest, skulde bygge disse og Vardehuse med Tag og 4 Døre. De, der tilsagdes og forsømte at gjøre det, skulde bøde 2 Lod Sølv foruden at udføre den dem paahvilende Del af Arbeidet. – Med Hensyn til Vagt etc. skulde enhver forholde sig i Overensstemmelse med, hvad der i Krigstid maatte blive forordnet.

Under den store nordiske Krig vare Varderne i fuld Aktivitet. Saaledes sees f. Ex. i Henhold til Retsdokumenter fra den mod Oberst Kruse efter Hølandsaffæren 1716 førte Proces, at de dette Aar vare tændte i Rakkestad og omliggende Bygder, ligesom de ifølge en Indberetning af 1767, hvorom nedenfor, i Aaret 1718 vare tændte i hele det Nordenfjeldske ved de Svenskes Indfald mod Stene Skandse i Værdalen.

»Den 11te September lod General Budde om Aftenen, da det var blevet vel mørkt, anstikke alle Vætterne omkring Steene Skandse, og gik det saa fort samme Nat over det hele Land, at man udi Trondhjem Kl. 10 saa mange Vætter udi lys Lue, saa hastigt løb saadant Tegn om ....«^[6]

Under ³⁄2 1759 indsendte daværende Stiftamtmand i Akershus Stift Caspar Herman v. Storm en Forestilling gaaende ud paa Ophævelse af endel gamle Bestemmelser om, at Bønderne paa deres Gaarde, Strandsiddere og Husmænd skulde være forsynede med lange Bøsser, Kaarder, halve Piker eller Spyd etc., ligesom om Vedvarders Vedligeholdelse; Bestemmelser, som da ikke længere syntes at kunne have nogen Betydning og alene maatte være at anse som en Overblivsel fra de ældre Tider, da hverken staaende Milits, Fæstninger eller Besætninger vare indrettede^[7]. Det paalaa nemlig Amtmanden baade at holde Vaabenthing og foranstalte Vedvarderne færdiggjorte. – Herpaa faldt under ²²⁄10 1762 en Resolution^[8], der gik ud paa, at halve Piker og Spyd skulde være afskaffede, hvorimod alle de, som ikke maatte staa i Rullerne som Dragon, Soldat eller Landværn, skulde – enhver Hel- eller Halvgaards Mand – holde en lang Bøsse, et halvt ℔ godt Krud og 30 til 40 Kugler samt 6 gode Flintestene, en Kaarde med Gehæng og en Øx, de paa Fjerdings celler øde Gaarde alt foran nævnt undtagen Kaarde og Gehæng, men Tjenestedrenge for fuld Løn, der vare indrullerede Reserver til Supplering af Afgaaede, alene en god Øx. – For Vedvardernes Vedkommende, saa kunde de vel i Fredstider undværes; men under paakommende Feide maatte der gjøres Foranstaltning til, at de igjen kunde opreises paa de Steder, hvor de før havde været vedligeholdte. – Disse Bestemmelser vare fattede efter Indhentning af Erklæring fra den kommanderende General Gustaf Grüner^[9] – Et Par Aar efter – 1766 – udgik der Befaling fra Krigsdirektoriet til endel af de østligste søndenfjeldske Regimenter og hele det nordenfjeldske Kommandodistrikt om at indsende detaljerede Oplysninger vedrørende de gamle Varder, hvor de laa, om Beliggenheden fremdeles var den fordelagtigste, om den Tilstand, hvori saavel Varden som Vagthuset befandt sig etc. Paa denne Tid arbeidedes der paa en Omorganisation af saavel den danske som den norske Hær. Jeg har tænkt mig, at disse Undersøgelser har staaet i Forbindelse hermed. – Regimenternes Udtalelser gik, som nedenfor ved Vardefortegnelsen vil sees, i Almindelighed ud paa, at de fleste Varder vare anbragte paa de fordelagtigste Steder og der, hvor de havde været fra de ældste Tider af, men at særdeles mange nu vare forfaldne og nedraadnede, hvilket gjaldt saavel Varderne som Vagthusene. 2det Trondhjemske Infanteriregiment oplyser, at de i sammes Distrikt forefundne vare oprettede i 1709 tilligemed et lidet Vagthus, omtrent 3 Alen i Kvadrat, hvori holdtes en Vagt i Krigstider, som kaldtes Vettevagt^[10]. – I 1718 blev Varderne brugte og antændte; men efter den Tid vare Husene nedraadnede, saaat kun nogle Rudera af de nedfaldne Trær vare at finde som Kjendemærke paa, at der havde været oprettet saadanne sammesteds. Nordenfjeldske Dragonregiment anfører, at de i Regimentsdistriktet værende 33 Varder blev afbrændte i 1718 og igjen opbyggede 1719 af vedkommende Sogne, men at de nu vare aldeles forfaldne og med de smaa hosstaaende Vagthuse nedraadnede, uden at man siden havde gjort nogen Foranstaltning til deres Istandsættelse. Efter Eskadronschefernes Oplysninger skulde de fra ældgammel Tid af være anlagte paa san bekvemme Steder, at deri ingen Forandring kunde gjøres. Omtrent lignende Rapport indsendtes fra Skiløberkorpset, der dengang bestod af 3 Grændsekompagnier nordenfjelds, Snaasen, Meraker og Holtaalen, og 3 søndenfjelds, Hof, Elverum og Aamot. Om der herefter blev taget Forholdsregler ligeoverfor Varderne, vides ikke. Systemet omtales imidlertid i flere af de henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede udkomne Bygdebeskrivelser, f. Ex. i Gjellebøls Hølands Beskrivelse (1771) og Hiorthøys Gudbrandsdalens (1785) som paabudt Forsvarsforanstaltning. Af alt synes at fremgaa, at de fleste Sogne, hvor ikke Naturforholdene gjorde dette unødvendigt, havde sine Varder, ligesom at disse fulgte Dalførene og ikke fortsattes over Høifjeldene. – De foranstaltedes opførte af stort Tømmer og lange Bjelker, stillet enten op mod hverandre eller mod et stort Træ.

For nærværende er vel alle gamle Varder og Vagthuse borte fra de kjendte Varaase og Varhauge, der rundt omkring i Bygderne med Sagn og Traditioner minder om skarpe Tider i Norges Krigshistorie, Tider, som i det store og hele kan sees tilbage til med national Stolthed og i mangt og meget tages Exempel fra, naar vi samles i Arbeidet for Reisningen af vort Forsvar.

Opgave

over Varder 1767 i Henhold til Rapporter:

fra 2det Akershusiske	Infanteriregiment	(2. A. I. R).
1ste Smaalenske	–	(1. S. I. R.).
1ste og 2det Oplandske	–	(1. & 2. O. I. R.)
1ste og 3die Søndenfjeldske Dragonregiment (1. & 3. S. D. R.).
1ste, 2det og 3die Trondhjemske Infanteriregiment (1, 2, & 3. T. I. R.).
Nordenfjeldske Dragonregiment (N. D. R.).
Skiløberkorpset.

Søndenfjelds sees ikke andre Regimenter at være afæskede Frklæringer, – for det nordenfjeldskes Vedkommende er det hele Kommandodistriktet.

Sogn.	Beliggende ved Gaard, Plads, Kirke etc.	Bemærkninger.
Søndenfjelds
Id	Ved Sannesund	»Der burde oprettes en Varde i Enningdalen« (1. S. I. R.).
Berg	Alsrød	Alsrødfjeldet lidt n. f. Sponviken.
Aremark	Skotsberg	Vareaasfjeldet.
Rakkestad		Paa Linneklep. – Her skal i disse Dage bygges et Vagttaarn mod Skogbrand (Aftenposten 1907 N. 343).
–	Lund	Lundsvarden.
Borge	Borge Kirke	Lidt n. f. samme.
Onsø	Borge	Rygh nævner (Smaal. 313), at Navnet Borge er at forklare af en fhv. Bygdeborg. »Levninger af Muren skal endnu findes«.
–	Ytterstad.
Aasarud		Efter Rygh forsvundet Navn (Smaal. 323). 1. S. I. R. oplyser, at Vagtstuen behøvede Reparation – ellers var Varden god og befandtes paa »Aaserødbjerget« i Kristiansø Annex.
Raade	Slangsvold	Vetaasen. Der er ogsaa i Regimentets Rapport anført en Varde ved Gaarden Borge, der antagelig er den samme som Slangsvoldvarden, idet disse to Gaarde ligge saa nær hinanden.
Rygge	Støtvik	Denne Varde anvendtes Natten til 18. Okt. 1760 til Lysning for de to Smaal. Bataljoner, som da embarkerede ved Larkollen for at transporteres til Kjøbenhavn (1. S. I. R.).
Vaaler	Vaaler Kirke	Noget v. f. samme.
Svindal	Spjøter.
Skibtvedt	Berg	Varaasen.
Eidsberg	Berger	Rygh nævner Varde ved Gd. Opsal.
Trøgstad	Langset	Varden paa Tolvløkkehougen ø. f. Hovedkirken (2. A. I. R).
Baastad	Skrattalsrud.
–	Aas.
Vestby	Roastad	I Nærheden af Soon.
–	Kindsli	? Kind.
Aas	Herum.
Ski		2. A. I. R. anfører en Varde »1⁄4 Mil fra Ski Kirke«.
Frogn	Seierstein.
Næsodden	Løs	[11]
Høland	Præstegaarden	»I Hølands Prg. paa Præstebolets Grund er bygget en Varde, som holdes vedlige; men Vagthuset er forraadnet« (2. A. I. R.). Gjellebøl anfører i sin »Hølands Beskrivelse« – 1771 – en Varde paa Aasen »Føgeleien – 1⁄2 M. fra Løkens Kirke, der deler Hølands og Fet Sogn. Varden saa høit beliggende, at man kan se 7 Kirker fra samme«.
Enebak	Rakkestad	Rakkestadvarden i Gd. R.s Skog. Paa Sognepræsten Hr. Rødders Eiendele (1. S. D. R.).
Fet	Løken.
Urskog	Killingmo.
Blakjer	Mørk.
Sørum	Vilberg	Vilbergfjeldet. Varsler i hele Eskadronsdistriktet og en vidløftig Distance udenfor (1. S. D. R).
Skjedsmo		Paa Gjelleraasen.
Nannestad		Vardeaasen i Almenningen.
Gjerdrum	Rud	Rudsfjeldet (2. A. I. R.).
–	Hexeberg	Kfr. Georg Reichweins Kopi bog 1653 (Meddelelser fra det n. Rigsark. II, S. 223).
Næs	Eie	Denne Varde omtales ligesom den forrige i G. R.s Kopibog som en af dem, som bragte Underretning om Angreb fra Sverig fra Kongsvingerkanten.
–	Stahoug	Der omtales ogsaa af 1. A. I. R. en Varde ved Finholdt, der muligens er den samme som den ved Stahoug.
Eidsvold.		Misbjerget. Denne Varde varsler ei alene i Eidsvold, men i alle nærmest omliggende Kompagnier (2. O. I. R.).
Bærum	Kolsaas	Kjølaasens Varde.
Røken		Varaasen.
Tranby (Lier)	Sørsdal	Essendrop meddeler i sin Liers Beskrivelse (1761), S. 29, at paa »Kroftkollen i Tranby Annex under Gd. Sørsdal, der er anseelig høi, og hvorfra man har en vidløftig Udsigt, er Sognets Vedvarde opreist. Den bestaar af en temmelig Mængde store og lange Trær eller Stokker, som er opreist mod hinanden i en Rundel. Efter gammel Skik stikkes den i Brand, naar Fienden er i Landet, derved at bekjendtgjøre for Indvaanerne ihast hans Nærværelse. I Fredstider holdes den vedlige; men i Krigstider holdes der ordentlig Vagt ved den, forat den ikke af Uvedkommende urigtig skal blive antændt«.
Modum	?
Sigdal		Graagalten, et høit Bjerg. »Varden i god Stand og bekvemt opreist saaledes, at ikke alene Hovedsognet og Eggedals Annex, men ogsaa de omliggende Sogne kan se den brænde. Ved samme er et Vagthus, som ligeledes er i god Stand« (2. O. I. R)[12].
Houg (Ringerike).	Glisæteren	Lidt i v. for den nordvestre Del af Øiang Sjø.
Jevnaker	Kinge	»Kingehougen«. »Herfra sees til Ringerike og til Gran« (2. O. I. R.).
Gran	Grans Kirke	Sølvsbjergets Varde. 1⁄4 M. v. f. Kirken.
–	–»–	Raanaasens Varde. 1 M. n. f. Kirken.
–	–»–	Brandbubjergets Varde. 11⁄4 M. n. f. Kirken. – »Herfra i Retning mod Valders til Struksnæsvarden i S. Land« (2. O. I. R.).
Eidskogen	Malmer	Malmebjerg. Georg Reichweins Kopibog (Medd. f. d. n. Rigsark. II, S. 223). Fortheignelse paa Wahrene fra Eidzschaugen till Gjelder Aas. »Paa mebjerg staar en Wahre, som mand dogh iche kand see udj Winger, mens omb en bleff satt paa Gjermundshuus berg, kunde mand see fra dend ene til dend anden«[13].
Vinger	Langeland	»Paa et Bjerg mellem Dragongaarden Sæter og Soldatergaarden Langeland, nær ved Kongsvinger Fæstning:« (2. A. I. R.) Den samme Varde, som i Reichw. Kopib. kaldes Varden ved Trogstad, hvorfra kan sees til Vardebjerget ved Ossund i Odalen: »Bakliaasvarden«.
–	Skandsgaarden	Skandsgaardshougen.
S. Odalen	Bakli	1. S. D. R. meddeler, at denne Varde paa »Bagliaasen« »for mange Aar siden har brændt formedelst Skogvarme«. Efter Reichw.s Kopib. kan herfra sees til Eiebjerg i Næs Sogn. (Varbjerg ved Ossund. – G. Reichweins Kopib.).
Grue	Næs.
Aasnes	Kjølengaarden	Kjølabjerget. Vardehøgden.
Stange	Vaale	Vaalkampen.
Løiten	Roko	Rokobjerget.
Næs		Helgeøen.
Furnes	Høsbjør	Høstbjørkampen.
Ringsaker (Brøttum)	Trætengen	[14]
Faaberg	Balberg	Balbergkampen. Sees i S. af Trætengens Vedvarde i Ringsaker i V. paa Lundekampen i Gausdal (1. O. I. R).
Gausdal	Lunde.
Øier	Raabøl	Raabølkampen. I S. Balbergkampen, i N. Stalsbjørkampen.
Tretten	Stalsbjør	Stalsbjørkampen. I S. Rasbølskampen, i N. Bakkehougen.
Ringebo (Fodvang)	Bakke	Bakkehougen. I S. Stalsbjørkampen, i N. Brækhougen.
–	Elstad	Brækhougen. I S. Bakkehougen, i N. Vardehougen ved Steig.
Søndre Fron	Steig	Vardhougen. I S. Brækhougen, i N. Kjørstadvarden.
–	Kjørstad	I S. Steigsvarden, i N. Rustebygdens Varde.
Nordre Fron	Rustebygden	I S. Kjørstadvarden, i N. Øldalens Varde.
Kvikne	Øldalen	I S. Rustebygdens Varde, i N. Koloens Varde.
Kvam	Koloen	I S. Øldalens Varde, i N. Solheimsvarden, i V. Hedalens Varde.
Kvam	Hedalen.
Sel	Solheim	Nær ved Selsværkets gamle Grube (1. O. I. R.). I S. Koloens Varde, i N. Selsrustvarden. I V. Lalombygdens Varde.
–	Selsrusten	Varden ovenfor Selsrusten viser i S. til Solheimsvarden, i N. til Varden ved Talleraasbroen.
Vaage	Lalombygden	Viser fra Vaage til Lom og Skiaaker.
Lom	Einarsvold	»Paa Kollen ved Lensmandsgaarden Enersvold« (1. O. I. R).
Skiaaker	Skrinde	Om denne og den forrige Varde siges der, at de vise over hele Bygden.
Dovre	Talleraas	Ovenfor Talleraasbroen. I S. til Selsrustvarden, i N. til Bottemsvarden.
Lesje[15]	Bottemgaardene
Lesjeskogen	Enstad	Den nordligste Varde i Lesjø, i S. til Bottemvarden, i N. til Romsdalens nærmeste Varde i Fladmarks Annex. 1. O. I. R.s Chef, Oberst Haxtausen, oplyser, at der er 24 Varder i Distriktet, hvor de Steder, paa hvilke de ere anbragte, »fra ældgammel Tid ere udseede som de bekvemmeste og mest nyttende:. – Beskrivelsen af, hvorfra og hvortil de forskjellige Varder lyse, er efter Oberst Haxtausens Raporter.
Ø. Toten	Totensviken	Viksvarden høiest paa Skreia. »Varden er i god Stand, men intet Vagthus« (2. O. I. R.).
–	Virsli nordre	½ M. v. f. Hovedkirken (3. S. D. R.).
Vardal	Berg	»Da Varden staar lige ved en Gaard, behøves intet Vagthus« (2. O. I. R).
Biri	Lunde	Paa et høit Bjerg (2. O. I. R.).
S. Land	Struksnes	Struksneshougen. 3. M. n. v. f. Grans Hovedkirke (2. O. I. R.).
–	Granum	Høiden ved Gd. G., 1½ Mil n. o. f. Struksneshougen. I temmelig god Stand, men Vardestuen forraadnet og mangler Tag, Døre og Vinduer (2. O. I. R.).
–	Viker	Paa Bjerget ovenfor Gaarden, 1 M. v. f. Hovedkirken. Kompagnichefen bemærker, at dette Distrikt er saaledes beliggende, at det bekvemmeligt betjenes af de tilgrænsende Kompagnidistrikters Varder, – fra Biri Præstegjæld kan sees over Mjøsen til Hedemarken.
Nordsinnen	Stue	»Da der kun findes 3 Varder i det Landske Kompagnis Distrikt og disse alene langs Landeveien (Granum, Viker, Stue), burde reises en i Etnedalen og en i Hedalen« (2. O. I. R).
Reinlid	Bratrud.
Aurdal	Gjelde.
Svennes		Ryeaasen.
V. Slidre	Slidre Kirke	Olberg, ½ M. v. f. Kirken.
–	Nordre Kvale	Kvithovd, ½ M. ø. f. Kvale.
Vang		Hugakollen.
Næs Hallingdal		Spisnabben.
–	N. Hovedkirke	¼ M. ø. f Kirken paa Bringenatten.
–	–»–	2 M. s. f. Kirken paa Gjetsundkjølen. Paa samtlige disse tre var Vagtstuerne i passabel Stand (2. O. I. R.). I Gol, Hemsedal og Aal ingen Varder (2. O. I. R.).
Nordenfjelds.
Grong	Ganaas.
–	Hein	med Maasens Varde.
Hølandet	Hammer	Hammerfjeld.
Ranem	Bjørnes.
–	Heglem.
Skage	Skage Kirke	Vattafjeld. 1. T. I. R. bemærker, at der burde være en Varde til paa Kvatningsfjeldet, hvilket Fjeldparti antagelig ogsaa betegner Stedet for anførte Varde, om hvem det hedder, at den staar paa Brudalsfjeld, en Del af samme.
Fosnes	Guldvik	Vatnahougen.
N. Flatanger	Utvorden.
S. Flatanger	Oksbaas.
–	Halmøen.
Snaasen	Berg.
Kvam		Regimentet anfører »1 Varde«.
For	Gustad.
Egge	Hegge.
Føling	Raamaa.
Solberg	Elnan	Vardeaasen. Sees til Visthøidens V.i Sparbuen og Hjellan V. i Beitstaden (N. D. R.)
–	Hjellan.
Aas	Sitter	Sees til Vist V. og Hegge (Elden) V. i Egge og Aasan (?).
Ogndalen	Kjøraas.
–	Kolaas	Vaattaberg.
Mære	Vist	Sees til Okul, Kvistad og Kjøraas V. samt Elnans V.i Beitstaden (N. D. R.).
Sakshoug	Kvistad	Kvistadkammen. Sees til Visthougen i Sparbu (N. D. R.).
–	Hø	Kverkilhougen. Sees til Nordberg V. i Værdalen og Hojem V. i Skogn (N. D. R).
Hustad	Bjerke.
Ytterøen	Jørstad.
Stiklestad	Nordberg	Sees til Oklans og Højem V. i Skogn og Kverkilhougen ved Gd. Hø, Inderøen (N. D. R.).
–	Oklan	Sees til Stene og Nordberg V. (N. D. R.).
Vuku	Stene (Skandse)	Er et høit Sted og lyser langt hen (Skiløberkorpset). Sees til Elnes og Oklans V. Ved det svenske fiendtlige Indfald 1718 vare alle Varder i Dragonregimentets Distrikt opreiste og afbrændtes som Signal, og antændtes da først Stene og Oklans Varder (N. D. R.s Rapp. 23⁄1 1767).
–	Elnes	Sees til Stene V. (N. D. R.)
Levanger	Hojem	Hojemhougen. Sees til Oklans og Nordberg V. i Værdalen og Burans i Levanger (N. D. R.).
–	Buran	Sees til Hojem og Jøraas V.
Ekne	Jøraas.
Aasen.	Hokling	Sonstadaas.
–	Vordal.
–	Gulberg	Yderst paa Pynten af Næsset, ø. f. et Bjerg kaldet Kløven tæt ved Gd. Hanen (N. D. R.).
Frosten	Haugan.
Skatval	Forbord	Lyser langt hen (Sk.korpset). Herfra kan man se lige til Beitstaden paa en Kant, til Strinden og over hele Trondhjems By til Byaasen. Sees ogsaa til Stræte V. i Laanke i Stjørdalen (N. D. R.).
Værnes	Bjordal.
Laanke	Stræte	Sees til Strandens, Forbords og Einangs V. (N. D. R).
Hegre[16]	Korphammeren.
–	Einang	Ved Einang var Befæstninger i det 17. Aarh. Sees kun til Stræte.
Meraker	Røsaas.
Leksviken	Borgaas(?)	Sees til Saksvik V. i Strinden (N. D. R.).
Stranden	Øverland	Do.
Stadsbygden	Vaattahougen	(3. T. I. R) Paa Rektangelkartet er anført Varheia.
Malvik	Saksvik	Sees til Byaasens V., Gulberg V. (yderst paa Pynten af Næsset i Aasen, ø. f. et Bjerg kaldet Kløven, tæt ved Gd. Hanem), Forbord V. i Skatval samt Strandens og Leksvikens V. paa den anden Side af Fjorden (N. D. R.).
Leinstranden	Solberg	Byaasens V. el. Kastet. Sees til Forbord V. i Skatval, Saksvik V. i Strinden, Hougen i Tilder og Holems V. i Melhus (N. D. R.) 3. T. R. bemærker, at herfra kan sees foruden over den hele Bygd til Varderne i de nærmest tilgrændsende Bygder.
–	Hougen	Sees til Halsets og Byaasens V. (N. D. R).
Klæbo	Halset	Sees til Hougens V.
Selbo	Renaa	3. T. R. bemærker, at denne Varde vilde været anbragt langt bekvemmere paa Stegebjerget, thi derfra kunde Ilden sees saavel i Klæbo som i Selbo Sogn. Stegen – Stegan – er Navn paa et Bjergpas paa Veien fra Klæbu til Selbusjøen. Gaardsnavnet existerer ikke længere. Gaarden maa være gaaet ind enten under Eidstu eller Grenstad (Rygh, S. T. A. S. 374).
–	Sandvik	Vottafjeld (Rekt.kartet).
–	Flønes.
–	Øraas.	Vottafjeld (Rekt.kartet).
Buviken	Bøgset	Sees til Holems V. i Melhus, Hangeraas i Bynesset og Herstad V. i Børsen.
Bynesset.	Hangeraas	Sees til Holems V. i Melhus og Bøgset V. i Budalen.
Børsen	Herstad	Sees til Bøgset V. i Buviken og Metterli V. (? Vottelien) i Børseskogn (N. D. R.).
Børseskogn	Skagset	Vottelien. Børsvottan. – 3. T. I. R. oplyser, at denne Varde »Skogseth Vaattan« blev afbrændt 1718 og var siden den Tid ingen ny opreist.
Hølandet.	Langaas	Sees til Holems V. i Melhus (N. D. R.).
Orkedalen		En Varde paa Vaattahougen, forraadnet og sammenfaldet – paa det aller bekvemmeste Sted, hvor fra kan sees 8 andre (3. T. I. R.).
Meldalen	Garberg	Paa Rekt.kartet er »Vettaasen« afsat noget længere mod V. ved Gaardene Holte, Løkken og Øien (½ M. fra Groset V. i Rindalen).
–	–	Einarshammeren i Meldalsskogen.
–	Kløvsten	Lige for M.s Præstegaard, ¾ M. fra forangaaende (2. T. I. R).
–	Jerpestad	Kaldet Vaattahougen, grændsende mod Rennebu, 1 M. fra foregaaende (2. T. I. R.).
Rennebu	Gunnes
Opdal	Mjøen	Aalmenbjerget. Herfra sees den 5½ Mil borte liggende Dragsetvarde i Soknedalen (3. T. I. R.)
Sunddalen (Romfog)	Gjøra	V. ligger paa det bekvemmeste Sted, omendskjønt den ikke kan give saa stort Skin, naar Hensyn tages til de andre særdeles høje Fjeld, da alle Gaarde ligge langs med Elven i den dybe Dal helt igjennem (2. T. I. R.).
–	Viken
Thingvold	Rottaas	Bent over Thingvoldsfjorden, ½ M. fra Eidet n. v. (2. T. I. R.).
Halse	Saksnes.
Hevne	Hevnsjel.
Melhus	Holem	»Hollumshoug«, en høit opliggende V., hvorfra kan sees: Sjølaas V. i Tilder, Solbergaas-(Byaas-) varden i Leinstranden, Bølandsaas V. i Flaa, Hangeraas og Bøgsetaas V. i Bynesset og Buviken, som man 1718 tydeligt kunde se i Brand fra dette Sted (N. D. R.).
Flaa	Bøland	Bolland. Vaattaaas.
Horg	Horg	antagelig samme V. paa Horjenaasen.
–	Samdal
Støren	Soknæs	Vaattaaasen (Lekaasen). Rekt.k.
Singsaas	Mørset.
–	Hindsværk.
Holtaalen	Eggen.
Aalen	Skordal	Ved Engenskandserne (17. Aarh.).
Røraas	Døhlen	Rambjerget.
–	Røragen og Kojan	Riskletten.
(Brekkebygden)	Vaulen	Vaakhammeren.
(Feragenbygden)		Fjeldet Vorten.
Soknedalen	Krukum Dragset (samme Varde)	Blandt forsvundne Navne. Krogen, Krogumb. Skal være Navn paa en Sæter under Gd. Løkken, som maaske tidligere kan have været eget Brug og isaafald kunde være denne Gaard (Rygh, S. T. A, S. 257). Varden nævnes og saa beliggende i Nærh. af Gd. Dragset. – Sees fra V. paa Aalmenbj. i Opdal ved Gd. Mjøen, 5½ M.s. Afstand (3. T. I. R.).
Budalen	Volden	Vollan.
Rindalen	Groset	Brandaasen. ½ M. fra Garberg V. i Meldalen.
–	Elshoug	Vetaasen. ¾ M. fra Groset V.
Mo	Aune	Dusaasen. 1 M. fra Elshoug V.
Ranes	Honstad	Honstadlien. 1½ M. fra Aune V.
Fredø	Aspøen	Aspøfjeldet.
Bolsø		Fjeldet Horjen paa Fastlandet.
Vedø	Nesje	Paa et Bjerg ved Sjøen.
–	Mettet	Udenfor Mettet, omtr. ½ M. derfra – og kaldet Mørkhougen (2. T. I. R.).
Nesset	Eidsvaagen	Ovenfor Gjæstgivergaarden, kaldet Kleppevarden, ½ M. fra Eidet s. v. (2. T. I. R.).
Vestnes		Aasbakken.
–		Lundshammeren.
Gryten	Næs	Næsaxelen.
–	Klungnes	Klungneskollen. Begge disse Varder kan sees i tvende Kirkesogne (2. T. L. R.).
Leka	Romskaala.
–	Dolma.
Kolvereid	Edshoug.
Nærøen	Sten	Anføres ogsaa ved Ramstad (Hrafnista).
Vikten	Ryem.
Osen		Fjeldet Bjørn (?).
Bjørnør		Vottan. Volliheia (Rekt.k.).
Stoksund	Stimmen	eller Tørvik.
Jossund	Rømmen.
Nes	Hellem.
Brønø		Haldsfjeld.

Anm. Den S. 515 nævnte Varde ved Aasarud var ikke i Onsø, men er den af 1. S. I. R. anførte i Kristiansø, det nuværende Ullerø, Annex til Skjeberg, paa Vettakollen sammesteds.

---

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. Magnus Lagabøters Lovs: »Da skal man skaffe Vite-Vagt (vita vörðr)« er i Kr. IV.s Lov overalt gjengivet med det urigtige Vedvarder, hvilken Misforstaaelse har bragt Urede i hele Kapitlet og givet disse Signaler et urigtigt Navn. Se Anm. i Keyser og Munchs Udgave af Norges gamle Love indtil 1387. I, S. 102.
2. M. L. Vardhus d. e. Vagthus.
3. Meddelelser fra det norske Rigsarkiv. II.
4. Paa Grændsen mod Wermeland og Dalarne.
5. Wengsfjeld ø. eller n.ø. for Aremark Kirke. Veien har gaaet derover til Ødemark, Ørje Bro og Sverige. (Sml. til d. n. Folks Sprog og Hist. II, S. 252).
6. Et Øienvidnes Beskrivelse over den svenske Armés Tog under Generallt. Armfeldts Commando, som indfaldt ved Steene Skandse udi Trondhjems Stift 12te September 1718 (Ny Minerva. Apr., Mai, Juni 1806, S. 38).
7. Vicestatholderskabets, Stiftamtmændenes og Amtmæændenes Breve 1717–1767 (Det norske Rigsarkiv).
8. Norske Tegnelser (Det danske Rigsarkiv).
9. 1759–1763.
10. Kfr. den ældre Gulathingslovs »vita vörðr«.
11. Gaardens Navn i gammel Form Ljóðhusar, om et Sted, hvor Folk jevnlig samles. Professor Daae har i sine Norske Bygdesagn, 2den Samling, S. 59 nævnt en Varde paa Næsodden i Nærheden af det saakaldte Kirkefloug, tvert over for Ildjernet, hvorfra den nærmeste Varde var Haaøens.
12. I de øvrige Sogne af Kompagnidistriktet: Flaa (Hallingdal), Krødsherred og Sogndalen findes ingen opreiste Vedvarder (2. O. I. R.). Sydligste Varde i Hallingdal paa Gjetsundkjølen, 2 M. s. f. Næs Hovedk. (2. O. I. R.), kfr. Næs H.dal.
13. Signalrækkefølgen mellem Grændsen ved Fidskogen og Akershus Slot var efter Georg Reichweins Kopibog følgende Varder: Malmebjerg, Trogstadbjerg (Langeland) – Vinger, Varbjerg ved Ossund – S. Odalen (Bakli), Eiebjerg – Næs, Hexebjerg – Gjerdrum, – Gjelleraasen.
14. Rygh nævner i sine »Norske Gaardnavne« en Gaard »Vardeberg« i Nærheden af Nærensjøen i den nordlige Del af Bygden, om hvilken der anføres, at den har sit Navn efter en isoleret Høide af samme Navn, som i ældre Tider maa have baaret en Varselsvarde.
15. Hiorthøy nævner i Gudbrandsdalens Beskr. (1785), 1, S. 18: »Valanspidsen, hvor Læssø Vedvarde er opreist, et høit Fjeld mellem Froen og Valders«. Paa Nissens Kart er anført »Valsæteren«.
16. I Hegre er af Rgt. nævnt en Varde ved Enli. Muligens Almli, der udtales Ælnlia, øverst i det Dalføre, der dannes af Forra. Enli findes hverken i Ryghs »Norske Gaardnavne« eller paa Rektangelkartet.