Carl XII i Norge/7

Andreas Faye

Carl XII i Norge

Utgitt av Selskabet for Folkeoplysningens Fremme, 1868 (s. 60-65).

Krigsraad paa Gjellebek. De Svenske storme Gjelleraasen og angribe Krogskovs-Passet.

Hidtil havde Selmer holdt sig ganske rolig i sin stærke Stilling ved Gjellebek. Ved Begyndelsen af April begyndte der at blive mere Liv i Alt^[1]. Om det lykkelige Udfald af Overfaldet paa Norderhov eller en Ordre fra Kongen har været Aarsag hertil, er uvist. Det sidste er dog sandsynligst; thi først i April bragte Søkapitain Peder Wessel (siden Tordenskjold) paa sin Fregat Hvideørn op til Norge Generalmajor Grev Sponneck, Oberst Løvenørn, Oberst H. Huitfeldt og nogle Kapitainer, som skulde bruges ved de i Norge værende Regimenter^[2]. Ankomne til Bragernes reiste de derfra til Gjellebek, hvor Generalerne og Obersterne daglig raadsloge om Felttoget. Den 5te April reiste Løvenørn over Staværn tilbage til Kjøbenhavn^[3] og en Dagstid efter Sponneck til Fredrikstad for at afhandle den nye Krigsplan med Oberst Kragh og de øvrige norske Chefer i Fredrikstad, hvorpaa han vendte tilbage til Gjellebek. Planen synes at have været den, ei alene at hindre Carl i at udsende lignende Partier som Løwens, men at indslutte ham selv og afskjære ham al Forbindelse med Sverige.

For at naa dette Øiemed maatte man besætte med Militære de Forhugninger og Befæstninger, som vare gjorte ved alle de Veie, som førte ind i Landet, paa samme Tid som de norske Tropper, der nu fra Jylland førtes tilbage til Norge og landsattes i Fredrikstad, skulde stræbe at afskjære de Svenske Tilbagetoget. De norske Passer bleve altsaa nu ei blot besatte som hidindtil med bevæbnede Bønder, men tillige med regulære Tropper. Forhugningen ved Gjelleraasen blev saaledes forsynet med er Par Forskandsninger og besat med 3–400 Mand, og Passet paa Harestuskoven, som de hadelandske Bønder skulde have forsvaret mod Løwen, blev nu besat med et Par 100 Soldater under Oberstlieutenant Rasmus Olsen, Major Meyer og Capitain Meng; Forhugningen paa Krogskoven, som hidindtil var besat af Almuen paa Ringerike under Foged Lars Mikkelsen i Forening med en Del Bønder fra Valders og Hallingdalen, blev understøttet af et Kompagni Soldater (det valderske Kompagni) under Kapitain Anthony Jacob Coucheron.

Den 11 April udstedte Statholder Kragh fra Bragernes en Kundgjørelse, at Almuen under Livsstraf ei maa lyde Fiendens Opfordring eller frygte hans Trusel: „at den, som gribes i at løse sit Gevær paa Fienden, uden Skaansel skal ophænges“, men Enhver søge efter Evne at gjøre Fienden ved Nat og Dag al mulig Afbræk. Hvad Skade Fienden foraarsager dem, skal erstattes dem^[4].

Den 15 April forlod Oberst og Generalkvartermester Schøller Gjellebek, ledsaget af en Lieutenant og 50 Dragoner, formodentlig for at efterse Udførelsen af de i Rigsraadet tagne Bestemmelser. Han naaede samme Dag Posteringen paa Krogskoven og deltog i dens Forsvar. Derpaa ilede han den følgende Dag videre, tog endel af de Krigsfolk, som stode paa Harestuskoven, med sig og skyndte sig med dem til Skedsmo, hvor han den 19 April forenede sig med Almuen fra Hedemarken, der anførtes af Major Stockman og Fogden. Med denne Styrke indtog han en fast Stilling ved Nitsund, hvor et stærkt Brystvern anlagdes af det Sagtømmer, som der forefandtes^[5].

Carl, som kjendte eller anede de Norskes Planer, søgte strax at forekomme dem. En Aften bød han Oberstlieutenant Rutger Fuchs med 600 Mand af Dalregimentet og Generaladjutant Thure Bjelke med 200 Ryttere at drage ud fra Christiania for at gjennembryde Forskandsningerne paa Gjelleraasen. Aarle om Morgenen kom Carl selv efter og overtog Kommandoen. De Svenske stormede strax med sædvanlig Tapperhed, men bleve saa varmt modtagne at de kun efter et betydeligt Tab af Folk bleve Herrer over denne Stilling^[6].

Carl besluttede nu ogsaa at gjennembryde Forhugningen paa Krogkleven for derigjennem at bane sig Veien til Ringerike og enten falde Lützow i Ryggen eller bemægtige sig Kongsberg. Han haabede, at Stillingen let kunde tages, da Rygtet gik, at den valderske Almue havde gjort sig opsætsig og var gaaet hjem. Han udsendte derfor den 15 April 200 Mand Infanteri af Schlippenbachs Regiment op ad Krogskoven for at rydde af Veien de nedfældede Træer og Forskandsningerne, som Bønderne havde anlagt. Dagen efter kom Oberst Schlippenbach efter til Bærum Værk med 800 Mand for at følge efter Fortroppen, men til Lykke for de Norske fik Fogden Lars Mikkelsen, som forsvarede Stillingen med 340 Bønder, netop samme Dag den omtalte Undsætning af 150 Soldater under Kapitain Coucheron og desuden, som fortalt, Oberst Schøller med 50 Dragoner^[7].

Se Norskes Forhugninger vare ei opførte paa den Vei, som nu fører ned til Ringerike; denne var den Gang endnu ei anlagt. Den gamle Vei gik $\scriptstyle {\frac {1}{8}}$ Mil nordøstlig for Klevstuen gjennem en meget trang Fjeldkløft eller Skar, som nu kaldes Nordkleiva. Her var det, at de Norske havde opkastet sine Forhugninger paa et Sted, som endnu kaldes Skandsen. Disse Forhugninger bleve i største Hast udbedrede, og Coucheron ordnede sine Folk saaledes, at han mellem to Soldater satte en Bonde og udsatte her og der Forposter med Befaling, at naar de saae Fienden komme, maatte de holde sig i Skjul, i Stilhed give Kapitainen Varsel og lægge sig plat ned. Derpaa gjorde Kapitainen en gudelig Formaning til sine Folk og opmuntrede dem til at gjøre sin Pligt. Det var ogsaa paa høi Tid, at Alt blev ordnet; thi en Time efter kom Major Nieroth anrykkende med 2–300 Mand, af hvilke en Fændrik med 24 Mand gik i Spidsen. Coucheron holdt sig ganske stille, indtil de kom lige ind paa ham. Da lod han give Fyr, hvorved de 24 bleve strakte til Jorden med Undtagelse af Fændriken og en Mand, der skjulte sig bag et stort Træ. „Hvo tør skyde her?“ raabte de efterfølgende Svenske, som derefter to Gange stormede Forskandsningerne, men ved den idelige Ild, som varede en Times Tid, bleve afviste. Major Nieroth blev skudt gjennem Axelen og Kapitain Møller blev „jammerlig saaret“. De Svenske efterlode 28 Døde paa Stedet og fik en Mængde Saarede, hvoraf 26 bleve fangne. Mange Svenske reddede Livet ved under den heftige Skyden at kaste sig flade paa Jorden og krybe bort, da det allerede var mørkt, og de Norske, som ventede fornyet Angreb, holdt sig inden deres Forskandsninger^[8].

De tiloversblevne Svenske trak sig om Natten tilbage og naaede næste Morgen Bærums Værk, medførende deres Major, Kapitain og flere Saarede, som bleve forbundne paa Værket.

„Kaptain Coucheron“ yttrer en Samtidig „viste ved denne Leilighed særdeles god Konduite. Lieutenant Green, som i Førstningen blev saaret, holdt dog ud under hele Angrebet og førte sig vel op. De Bønder, som stode hos Kapitainen, stode sig vel, men da første Skud var gjort, løb de, som ingen Officier havde.“ Af Vore bleve kun 2 dræbte, og foruden Lieutenant Green kun 2 Menige saarede.

Nieroths Uheld betog Oberst Schlippenbach Lysten til at gjentage Forsøget paa at trænge ind i Ringerike^[9]. Han tøvede derfor et Par Dage paa Bærum. Da kom Kongen selv derud, ledsaget af General Delwig. De rede begge hen til Krogkleven for at bese Adkomsten, men efter 2–3 Timer kom de tilbage til Værket^[10]. Carl red strax tilbage til Christiania; Schlippenbach fik to Dage derefter Ordre at vende tilbage til Byen med sit Regiment.

1. 10 April klager Lützow til Slotsloven over, at man savner den fornødne Equipage (Udrustning) for Officiererne under et Vinterfelttog, og den 15de andrager han om, at Weinholtz og de øvrige Fanger fra Moss maa sendes til Jylland, da Christianssand, Laurvig og Tønsberg ere belæssede med Fanger (Rigsarkivet).
2. Hvideørn ankrede paa Dramsfjorden 31 Marts.
3. 8 April kom Løvenørn igjen ombord paa Tordenskjolds Fregat, som den 9de heisede Seil. Rothe II 23.
4. I Rigsarkivet.
5. Schrøder 73. Schøllers Foresitlling om, at Kompagnierne af oplandske Regiment under Oberstlieutenant Coucheron og de, som kan undværes ved Harestuposteringen under Major Rasmus Olsen, skal beordres at gaa længer ned paa Romerike, sendtes af Lützow til Slotsloven 11 April og findes i Rigsarkivet.
6. Nordberg II 505.
7. 16 April skrev Lützow fra Gjellebek til Sponneck, at Fienden med mere end 2000 Mand Infanteri og noget Kavalleri var i Anmarsch til Ringerike for at komme til Modum og Eker i Ryggen paa den norske Hær, hvorfor han strax sendte 150 Mand under Capitain Coucheron til at forstærke Krogskovposteringen; at Oberst Schøller reiste i Gaar for at udrette den Greven bekjendte Expedition; at han i Nat har tilskrevet Slotsloven om at sende Bønderne fra Eker, Modum og Sigdal til Harestuskoven til Major Olsen og at Major Rosenkrantz og Kapitain Testmann med Thelebønderne skulde blive staaende for at dække Kongsberg.
8. Wiel i Top. Journ. Efter en samtidig Beretning i Saml. III 184 faldt en Fændrik og 32 Mand. Hoffs Beretning i Top. Journ., at 400 Svenske bleve fangne eller dræbte, indeholder saaledes en grov Overdrivelse. Schrøder siger, at Nieroth maatte vige med Tab af nogle og halvtredsindstyve Døde foruden Fangne og Saarede.
9. Saml. III 184. Daniel Ramus, Anna Colbjørnsdatters Søn og Faderens Eftermand som Sogneprest, lod opreise en Mindestøtte paa Stedet, som han prydede med sine Vers, der ere at læse i Top. Journ. 30, 137. Som Prøve kan tjene: Her mødte Coucheron, med Norske voved Trøie, saa Døden lukte strax paa Svensken mangt et Øie.“
10. „hvor jeg, som skriver denne Relation (den, som General Grüner siden afskrev og som findes i Milit. Tidsskrift 13 Hefte 90) i en 8 Ugers Tid maatte opholde mig formedelst Fiendens Indbrud i Christiania, hvor jeg da fik den svenske Konge at se, som jeg tror ei har sin Mage i hele Verden.“