Carl XII i Norge/5

Fra Wikikilden
Utgitt av Selskabet for Folkeoplysningens Fremme,  (s. 45-47).
Træfningen paa Moss 23 Marts.

Da Carl den 18 Marts forlod Moss for at angribe Christiania, havde han, som før fortalt, efterladt Oberstlieutenant Weinholtz med nogle 100 Mand for at dække en hel Mængde Fødemidler og andre Krigsfornødenheder, som de Svenske havde samlet paa Moss Jernværk, hvor de anlagde de dertil fornødne Forraadshuse. Der skal de ogsaa have efterladt en Krigskasse paa 50000 Rdl. Oberst Arent Kragh, Chef for det smaalenske nationale Infanteri-Regiment, fik af Kommandanten i Fredrikstad, Generalmajor Peder J. Wilster, Befaling at sende en Del af sine Folk, der stod ved Fredrikstad, for om muligt at overraske denne Post. Han lod i den Hensigt et Kompagni og 50 Dragoner drage Landeveien til Moss, medens et andet Kompagni blev indtaget paa Skjærbaadene for at gaa Søveien. Den følgende Morgen bleve de Svenske paa et givet Tegn angrebne baade fra Land- og Vandsiden. De Norskes Anfører Oberstlieutenant Henrik Jørgen Huitfeldt inddelte sine Folk saaledes, at et Parti besatte Indgangen til Byen paa den søndre Side, et andet Broen paa den nordre Side, medens et tredie Parti gik løs paa Jernværket, der var omgivet af et Plankeværk og besat med 120 Mand. Da det smaalenske Regiment havde blaat Underfoder i sine Klæder, vrængte Folkene disse og skuffede saaledes i Tusmørket den svenske Skildvagt, saa den troede dem paa deres Ord, at det var Landsmænd. De Norske kom saaledes uden Modstand ind gjennem Jernværkets Port og overraskede i den Grad den svenske Officier, at han uden Modstand overgav sig med sine 120 Mand. Derpaa trængte de to andre Partier ind i Byen, hvor de nedsablede Alle, som gjorde Modstand. 80 Svenske fandtes om Morgenen liggende døde eller saarede paa Gaderne. Oberstlieutenant Weinholtz, der tilligemed den unge Lieutenant Kruse laa syg i Byen bleve fangne tilligemed 1 Major, 2 Kapitainer, 3 Lieutenanter og 160 Mand. Til Uheld for de Norske var Dagen iforveien Kommissariatet og Krigskassen bragt fra Moss til Hølen. Dog gjorde de Norske et anseligt Bytte, nemlig 3 Faner, en Del af det svenske Kancelli, en Hoben Geværer, 7 Læs Kugler og Krudt, 6000 Haandgranater og en stor Del Fødemidler. Hvad man, især af Krigsmaterialier, ei kunde medføre, blev kastet i Vandet[1].

Tabet af Magasinerne og Afbrydelsen af dette Foreningspunkt mellem Carl og General Ascheberg, der stod ved Skjeberg, var for Carl af saa stor Betydning, at denne Post strax maatte igjen besættes. Han sendte derfor Oberst Melchior Falckenberg did med en Bataillon Vestmandlændinger og bød ham forene sig med det Mandskab, Oberstlieutenant Rüdingsvärd kommanderede til Dækning af de Svenskes Hospital i Hølen[2]. Desuden skulde alle de, som der helbrededes, støde til Falckenberg, hvis Styrke derved kom til at udgjøre 7–800 Mand. Inden de Svenske ankom, var Huitfeldt med sit Bytte og sine mange Fanger lykkelig naaet tilbage til Fredrikstad. Blandt de Norske havde, efter Vidnesbyrd af en Samtidig, Kapitain Rømer især udmærket sig i denne Kamp, men ogsaa de andre Officierer fortjente at roses, „saasom Enhver af dem i høieste Maade lod see Mod og Forstand“[3].

  1. Om denne Kamp se en samtidig Beretning i Saml. III 183. Grüners Beretning i Militairt Tidsskrift 13, 97, og Lützows Indberetning til Kongen af 4 April (i Rigsark.). Han beretter, at 40 Fiender bleve dræbte og over 400, Trosknegte og bevæbnede Bønder iberegnede, fangne.
  2. I Rigsarkivet findes et Par Breve fra Rüdingsvärd, hvor han beretter, at han her kun fandt nogle gamle Kjærringer og Fattige hjemme, men ingen af de Formuende, saa der var lidet Kontribution at inddrive; at Bønderne ved Forhugninger og idelige Anfald hindre Indsamlingen af Hø. Hestene have paa 2 Dage intet Foder havt.
  3. Saml. III 183.