Carl Gustavs Fald
Et Sagn i Norge beretter, at Sveriges krigerske Konge Carl Gustav fandt sin Bane for Frederiksteen. Misfornøiet med den ringe Fortgang, som hans Vaaben havde i Norge, reiste han selv til Halden og vilde fra den Høide, hvor „Overbjerget“ siden blev anlagt, tage de norske Forskandsninger i Øiesyn. Da man fra disse blev vaer tre fornemme Herrer til Hest, skjød man efter dem, og saa derpaa den Midterste at segne af Hesten. De to andre toge ham strax under Armene og førte ham ned ad Bakken. Denne Mand var Carl, som derpaa blev ført til Gøteborg, hvor han ved sin Ankomst af to Drabanter blev tagen af Slæden, og da kunde man tydelig see, at Benene slang paa ham som paa en Død.
Anm. Schrøder beretter i sin Beskrivelse over Frederikshald 1727, S. 33, at for nogle Aar siden levede der en gammel Tømmermand, som havde været Øienvidne til den formeente Konges Fald. En svensk Dragon, Harald Stockfisch, som efter Freden blev Bytjener paa Frederikshald, bevidnede ogsaa, at Kongen paa anførte Maade til fik sin Bane. Cap. Hoff tilføier (Top. Jour. 4, 36). „Udi en Journal, skrevet i Kjøbenhavn 1660, sees disse Ord: den 13de Febr. kom her Kundskab fra Gottenborg, at den svenske Konge havde bloqueret en Skandse i Norge, som kaldes Haldsskandsen, og at han for samme Skandse er bleven dødelig blesseret og bragt til Gøttenborg.“