Bergenfarernes gilde i Amsterdam
Blant de mange ting af interesse for Nordens historie, som findes i arkivet i Amsterdam, er der ogsaa en fortegnelse over, hvad Bergenfarernes gilde eiede i aaret 1570. Mod slutningen af det 14de eller i begyndelsen af det 15de aarhundrede begyndte sandsynligvis Amsterdam at drive handel paa Bergen. 1438 omtales for første gang Bergenfarernes gilde[1], og 1440 klager Bergens menige almue over, at Tyskerne sønderslog Hollændernes boder paa Stranden[2]. Denne rivalisering mellem Hanseaterne og Hollænderne fortsattes ned gjennem hele det 15de og 16de aarhundrede, og Amsterdams arkiv indeholder mange vidnesbyrd derom. I al denne tid hører vi dog lidet om Bergenfarernes gilde. Næsten alt, hvad vi ved, er samlet af den utrættelige historieskriver Wagenaar, Hollands Suhm[3]. 1503 nævnes for første gang det hus, som gildet eiede[4]. Gildets statuter er fra 1539 og trykte i „Handvesten van Amsterdam“[5]. Af dem ser vi, at gildet var indviet til St. Anna, og at det i „Nieuwe Kerk“ underholdt et alter for denne helgeninde. I 1576 blev det videre bestemt, at alle, som i Amsterdam solgte fisk fra Bergen eller Island, skulde tilhøre Bergenfarernes gilde. Efter den tid kaldtes gildet ogsaa „het Stokvisch-koopers Gilde“. Bergenfarernes gilde bestyredes af 4 „Overluiden“, hvoraf de to skulde være i Bergen og de to i Amsterdam. Det holdt sine møder i et hus paa vestsiden af Amstel lige udenfor bygrænsen. Huset, der siden blev et herberge, kaldtes endnu paa Wagenaar’s tid (ɔ: i sidste halvdel af forrige aarhundrede) „het Bergenvaerders Kamer“. Dette er, hvad Wagenaar ved at fortælle om Bergenfarernes gilde. I Amsterdams arkiv findes der endnu en meddelelse om gildet, i et papirhefte i kvart med overskriften:
Het Register van den incomsten ende belastingen van alle godeshuysen ende gilden binnen Amsterdam met haer ornamenten
Jeg skal her meddele, hvad heftet indeholder angaaende Bergenfarernes gilde:
f3
Item een stucke lants tot meer huysen gelt nutertijt jaerlich – – – – – t’negentich g (ɔ: gulden)
Gevraegt hoe vele gildebroeders dat sy starck syn, ende wat sy toe Jaersang haelen
Sy seggen dat sy starck syn omtrent XXI gildebroeders ende hebben te Jaersang gegaert X stuuers
Ende geuen noch tot Incomst – – – XXX stuuers
Ende vorts die meester worden geuen – – vyf gul.
Item onse lant is jaerlick belast mit – – XX gul
It noch onse pastoer jaerlick – – XX g.
It noch an Waskersen en taersen jaerlick – – XXV g XVI st.
It noch an smercaersen jaerlick – – III g.
It noch an die stalmeester – – III g.
It noch an onse knecht jaerlick en neuwe bonet met – – IX g.
It noch an lopende costen die hier te lang te verhalen syn dat wy by onse boek bewysen sullen – LXXVI g. XI st.
It het belt van synt Anne wecht – XIII p (ɔ: pund) IIII onsen
It noch en paesbort wecht – IIII marck I onse
It noch twee pullen wegen – XXV lot
It noch het silfuer an die bonet van die knecht
It noch en kelck met en coperen voet niet gewegen met en beckegen op die kelck
It noch een brodt bos van – XLIIII lot I vurendellot
It een Rode fluwelen cristoffel met een fijne goude bort met toebehoert van alst ende stoelen etc.
It een Rede tamastenalst met syn toebehoert
It een oude tanaylen half versetten alst met syn toebehoert
It en swart fluwelen antependium met een gouden boort / met synt annen belt ende twee visken daer an gemaeckt
It noch een out swart fluwelen antependium
It noch acht dwalen / twee gardinen van blaeu werschen
It noch twee gardinen van rodt say / noch twee gardinen voor ecce homo noch en gardin voor synte mauris /
It noch en swart fluwelen doot pel / met en rot sayen vaen
noch en standart van root say als wy vergaert syn
noch twee corporael sacken van roet fluwel ende die een mit sylueren cnopen / noch twee oude corporael sacken
noch twee Ihesus beltgis mit haer toebehoert
noch IIII tynnen pullen / met losuer bortgis /
noch en blaeu cleet / noch en schel met twee paerborden
It vyf spiegelen opt altaer / noch twee pypen voer synte mauris ende ecce homo / noch en coperen candelaer opt altaer / noch en candelaer voer dat heylige sacrament
In die heyliger stede / noch een pip voor synt oloff in die heylnger stede noch en coperen wywater vat / met noch twee calaergis noch en missael
A. Bugge.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |