Trold som Bygmestre

Fra Wikikilden
Guldberg & Dzwonkowskis Forlag (s. 14-15).
Trold som Bygmestre.
I.

Paa Hindøen i Senjens Fogderi ligger Trondenes eller Trones Kirke, et af Landets skjønneste og mærkeligste Templer. At opføre et saadant Verk oversteg Menneskenes Kræfter; man tyede derfor til et Trold, som mod store Gaver lovede at bygge en Kirke, hvoraf der skulde staae Ry videnom. Han arbeidede med Flid og det gik saa rask fra Haand, at der kun manglede det sidste Steenlæs, da ½ Miil i Syd for Kirken Morgensolen overraskede ham. Han blev tilligemed sin Hest strax forvandlet til Steen og staaer der den Dag i Dag under Navn af Hindstenen.

II.

Throndhjems Domkirke er bekjendt vidt og bredt som en af Christenhedens mærkeligste Kirker, især var den herlig i gamle Dage, da den havde sit skyhøie Spir. At bygge Kirken, det formaaede nok St. Olaf, men at sætte Spiret paa oversteg hans Kræfter. I sin Forlegenhed udlovede St. Olaf Solen til den, der vilde paatage sig at opreise dette. Da Ingen turde eller kunde, faa tilbød sig et Trold, som boede i den nærliggende Hladehammer, at paatage sig Arbeidet, mod at erholde, hvad St. Olaf havde lovet. Derhos betingede han sig ogsaa, at St. Olaf ei maatte nævne ham ved Navn, om han kunde faae det at vide. Da St. Olaf nu kom i Knibe med Hensyn til sit Løfte, søgte han at komme paa Spor efter Troldets Navn. Ved Midnatstid seilede han derfor ud langs Hladehammeren og da han kom til det Sted, som endnu kaldes Kjærringa, hørte han et Barn inde i Fjeldet at græde og Moderen at stille det tilfreds ved at love det Himmelens Guld ɔ: Solen, naar Tvæster kom hjem. Glad ilede Olaf tilbage til Staden og kom just til rette Tid, thi Spiret kneisede allerede og Troldet var netop ifærd med at sætte den sidste gyldne Knap paa Fløien. St. Olaf raabte nu: „Tvæster! Du sætter Fløien for langt i Vester.“ I det samme Øieblik Troldet hørte sit Navn, styrtede han død ned.

Anm. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal dette Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.

Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet Skale, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.

Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45–47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.