Hopp til innhold

Tre Memorialer fra F. Gabel til Kongen 1700

Fra Wikikilden
Blandede Altstykker
til Norges Historie efter Reformationen.
(Fortsættelse fra Side 186.)

IV.
Tre Memorialer fra Vice-Statholder F. Gabel til Kongen, om Høsten 1700.
(Efter Originalerne i Rigsarkivet.)
1.
Stormægtigste Konge,
Allernaadigste Arve-Konge og Herre.

Eders kgl. Majestæts allernaadigst mig givne Instructions 4de Post tilholder mig Eders kgl. Majestæts Arvehuses Interesse, Gavn og Fremtarv og Norges Riges Styrke, Flor og Velstand at befordre. Som nu i Valgregjeringens Tid Danmarks Riges Convenients og Nytte har været Fundamentet til Norges Administration og desforuden Norge efter mange Particuliaires saavel i Danmark som i Norge deres Egennyttighed sig da haver maattet tilligemed ladet regjere og regulere, og der ved siden Souverainiteten mestendelen ligeledes er bleven continueret, saa finder jeg samme Fundament og Maade Norge at regere aldeles at være forbemeldte min Instructions Tilsigelse i høieste Maade saa modstridig og hinderlig at den derover ei kan bringes til sin fulde Effekt. Hvorfor jeg min allerunderdanigste Pligt befinder at være, det fasteste og grundigste Fundament til forbemeldte min Instructions henseendes Fuldbyrdelse efter min ringe Forstand E. k. Maj. allerunderdanigst til allernaadigst Approbation eller Correction at submittere som følger:

1. Eftersom E. kgl. Maj. er en absolut og souverain Arvekonge over Danmark og Norge, saa eragter jeg uforgribeligt, at først og fremmest E. k. Maj. og siden derefter E. k. Maj. Rigers og Lande samt Undersaatternes i Almindelighed deres Bedste i allermest muligste Maade bør søges.

2. Af des Aarsage bør Norges Rige ogsaa først og fremmest efter E. k. Maj. egen og ei efter Danmarks og andre Particulieres deres Convenients blive administreret, og der Norge for sig ligesom Danmark for sig bringes til den største Styrke og Velstand som muligt er, enhver efter sin egen naturelle Egenskabs, Situations og Omstændigheders Beskaffenhed paa det E. K. Maj. saavel af det ene Rige som af det andet kunde endeligen opnaa al den Nytte, som deraf muligens er i yderste Maade at bekomme.

3. Til den Ende gjøres fornødent, at ethvert Rige bærer sine Incommoditeter og derved det andet Rige ei graveres og dets Opkomst hindres, mens det ene Rige udi sin Handel Vandel og Næring samt havende Commoditeter aldeles af det andet bliver umolesteret og utvungen.

Herom begjæres allerunderd. E. k. Maj. allernaadigste Approbation[1], at mig forbemeldte trende Poster som et uforanderligt Hovedfundament allernaad. maa concederes, hvorpaa alle Forslag til C. K. Maj. Interesse Gavn, Fremtarv og Norges Riges Styrke, Flor og Velstand skal funderes, som da ogsaa saaledes næst Guds Hjælp derved i største Fuldkommenhed kan opnaaes, naar forbemeldte 3de Poster dertil uforanderligt blive Fundamentet og Rettesnoren.

Agershuus d. 11te Eders kgl. Maj. allerunderd. og tropligtigste
September 1700. Tjener og Arveundersaat,
Friederich von Gabell.


– – – Klapjagten paa Røvere og fordægtige Personer foregik, som jeg har meldt, den 4de October. Her har jeg 44 Personer siddende og idag har jeg fra Hedemarken Underretning om, at man der har faaet fat paa 86; hvad paa andre Steder veed jeg endnu ikke. Landet er i den Grad fornøiet herover, at det ikke kan beskrives, da Ingen længere kunde boe sikker og uden Frygt, og var der bleven noget af Krigen, havde dette Pak gjort mere Skade end de fiendtlige Partier, hvorfor det ganske maa udryddes. Fire af Landstrygerne, hvoraf den ene var en af Skjelmernes Hovedmænd, have brudt ud af 3 Fangehul paa Slottet (d. e. Agershuus), og have om Aftenen mellem Kl. 10 og 11 spadseret ud af Fæstningen over Volden og ere undkomne, men jeg haaber dog, efter den just nu modtagne Underretning at jeg har faaet fat paa 3 af dem igjen[3]. Jeg var paa Slottet og besaa Stedet, og fandt det særdeles bekvemt til derfra at komme ud af Fæstningen, og tilmed ei heller ubekvemt til at komme ind i Fæstningen; jeg spurgte derfor Kommandanten, hvorfor han ikke havde besat et saadant Punkt med en Skildvagt. Han svarede mig, at Feltmarskalken havde taget ham hans Folk fra til Arbeide, og skjønt jeg paa andre Steder saa Skildvagter, sagde jeg dog intet videre, end at jeg nok saa, at han udstillede sine Vagter der, hvor de kunde parere, og ikke hvor de vare nyttige. Jeg forsøgte siden at tale nærmere med Kommandanten om denne Sag paa hans Kammer men fik ikke andet Svar end: c’est le Feldmarschal, il est mon superieur, c’est à moi à me taire. Kort, allernaadigste Konge, jeg begreb saameget, at Feldmarskalken her som ellers, jeg veed ikke om jeg skal sige commanderer i Confusion, eller har bragt Commandoen i Confusion, eller begge Dele. Jeg har raadet Deres Maj. til at lade Fæstningerne her visitere ved Balagni, og forlange Rapport derom. Deres Maj. kan troe mig, det er høist nødvendigt at det skeer jo før jo heller, for at man i Tide nu i Vinter kan foranstalte Alt, saa at strax paa Foraaret Alt kan blive repareret; thi det er Synd, at Fortifications-Omkostningerne ikke ere anvendte til større Gavn. Jeg venter iøvrigt allernaad. Resol. paa mine 3 underdanigste Memorialer om Tilførsel af fremmed Korn, om Tienden, og om et fast Fundament for Foranstaltningerne i Norge, saa at en solid Bygning og intet Stykverk kan blive deraf. Jeg forbliver osv.

Agershuus den 9de October 1700.


3.
Stormægtigste Konge,
Allernaadigste Arvekonge og Herre.

Min forrige allerunderdanigste Relation var af 9de October. Med sidste Post bekom jeg E. K. Maj.s Plakater om Told- og Trælasttiendens Forpagtning, som allerede til Publication allerunderd. er forsendt. Iligemaade E. K. Maj.s allernaad. Tilladelse, at Secreteer Hasse maa reise til Danmark og Holsteen paa nogle Maaneder som jeg ham ogsaa har intimeret, og præparerer han sig til samme Reise.

Som der siges, at E. K. Maj. bliver ved sit allernaad. Forsæt at komme førstkommende Foraar herop, saa gjøres høiligen fornøden, at der betids tænkes paa Slottets Reparation, og som Kommandanten samt Rytter- og Qvæsthuus-Sessioner med tilbehørige Kasser og Dokumenter have logeret sig i hans høie Excellences Hr. Statholder Güldenlewes Tid i hans Fraværelse i de considerableste Værelser, hvor E. K. Maj. bør at logere, og dem efter deres Commoditeter ladet inddele og aptere, og de andre Værelser, hvor de forhen var, ganske ere spoleret, gjennembrudt og ilde medhandlet, saa de ei førend de sættes i anden Stand kan beboes, saa er uomgængelig fornøden, at Hr. Etatsraad Rosenkrantz’s Gaard, som i lige Maade er udi en heel slet og ubeboelig Tilstand, i en Hast denne Efterhøst bliver repareret, at Kommandanten og alt forbemeldt til Vinter derudi kunde flytte, imidlertid man Slottet i Vinter over kunde bringes i esse igjen, at E. Maj. derpaa kunde logere, eftersom her i Byen aldeles ingen Leilighed er for E. K. Maj., foruden at dette Kongeriges kongelige Residents for det mindste for E. K. Maj.s høie Respekts Skyld for E. K. Maj. bør være conserveret i beboelig Stand. Jeg sender herhos sub litr. A. Taxationen, som jeg over Etatsraad Rosenkrantz’s Gaards Brystfældighed har ladet gjøre, ihvorvel den nu noget mere vil koste, mens jeg mener for en 500 Rdr. i det høieste, at den kan sættes i fuld god Stand igjen.

Jeg har for nogen Tid siden allerunderdanigst formeldet, at Fredriksstads afbrændte Indbyggere have givet mig en Supplik til E. Maj., og at saasnart E. Maj. lod mig allernaadigst betale min Gage, jeg mig derhen vilde forføie og alting overveie, og da min allerunderd. Erklæring derpaa skrive og E. M. tilsende, mens som jeg endnu intet har bekommet, saa har jeg ikke kunnet derhen komme, og som Borgemesteren nu paadriver, Vinteren og tilstunder, og de stakkels Folk vel burde vide, hvoran de er, saa har jeg ei tordet understaae mig dem længere at opholde, men sender Suppliken uden min Erklæring med Borgemesterens Brev herhos sub litr. B. Jeg beder allerunderd. E. M. K. vilde allernaad. betee mig den store Naade, at min Gage og dens Betaling maatte uden videre Ophold komme paa en fast Fod og mig assigneres her hos Stiftamtskriveren ved en staaende Assignation, at jeg derpaa kunde negotiere og laane Penge. Havde jeg ikke havt den Ulykke med mit Skiberum, som sank ved Christianshavns Bro, jeg skulde ikke nær være saa pressant. Jeg takker allerunderd. endnu for de 2000 Rdr., E. K. Maj. mig allernaad. af des Aarsage uden nogen min Ansøgning saa genereusement forærede; de stoppede et stort Hul, men jeg faaer nok at drages en 2 á 3 Aars Tid inden jeg stopper Resten. Jeg er ikke halv Nytte til E. Maj.s Tjeneste, saalænge Activiteten formedelst Mangel af Middel er mig betagen. Her vil reises, høres og sees, skal C. Maj.s Interesse ret af mig observeres, for Relationer er her fuld af Passioner.

Ellers sende jeg her Copi af Stiftamtmand Powischs Skrivelse angaaende de Christianssands Privilegier; han er paa rette Veie nok som mig synes; det er en Hovedpost for E. Maj. og vel værd, at derudi intet decideres[4], før E. Maj. selv her opkommer, at alting Dem øiensynligen kan allerunderd. af mig remonstreres. Jeg vilde vel allerunderd. ønske, at E. Maj. denne bemeldte Borgemester Balle og hans Lige, som løber lige ned til Kjøbenhavn med allehaande Forslag om Administrationen heroppe, allernaad. tilholdt, at de enten min Erklæring skulde med dem bringe om deres Forslag eller og beviisliggjøre, at jeg mig derpaa ikke villet erklære, paa det alt pro et contra maatte blive E. Maj. vitterligt, inden De noget resolverte, og E. Maj.s Lande og i Længden sig selv til Skade intet maatte resolveres, som jeg uforgribeligen befrygter og troer, saa vidt jeg endnu kan see, at den forbemeldte Resolution om Toldens og Trælastens Tiende vil blive, om den naaer Fremgang. Kort sagt, den er meget god, hvor Trafikanterne er udi en temmelig Mængde og noget nær af en Kaliber og Commercierne stabileret, men meget skadelig for Landets Opkomst, hvor nogle faa have indsluget de andre og er bleven mægtige, har bragt Handelen til sig, holder den mellem sig, og trykker alle de andre, at de ei kan vinde frem i deres Negoce og formere Negocianternes Tal, hvilket med mere Magt vil skee, naar denne Toldforpagtning naaer Fremgang, eftersom denne Forpagtning skeer eller vil skee aabenbare eller hemmeligen af dem, som ere de mægtigste og have hidindtil undertrykket Resten; isteden at jeg efter E. Maj.s allernaad. Intention har arbeidet paa at opreise de undertrykte og fremme Negotianternes Tal formedelst de Svage, at jeg hjalp dem op med, hvorved Aar efter anden in infinitum Tolden havde kunnet tilvoxe, og skulde Malversationer og Toldsvig dog bleven hindret og kommen E. Maj. bedre tilgode end nu, efterdi E. Maj. ved denne Auction slet intet vinder end paa een Gang Toldbetjenternes Løn og hvad E. Maj. hidindtil i Tolden er forsveget, og derved bliver det, og de Undertrykte undertrykkes fremdeles og er ingen Tilvox i Negotien ei heller i Tolden.

Imidlertid allernaad. Konge, beder jeg allerunderd., at E. K. Maj. uden længere Ophold allernaad, vil lade mig bekomme den udi min allerund. Relation af 25de Septbr. begjærte Ordre om Publication angaaende de staaende Saugers Skjørsel. Iligemaade beder jeg allerunderd. om allernaad. Samtykke til mine allerunderd. Memorialer om Tienden, toldfri Korns Tilførsel til Norge af fremmede Lande, og om det rette Fundament, hvorpaa Norges Administration skal blive funderet. Allernaad. Konge, Norge haver havt hidtildags en Klædning, som var for eng og for kold paa somme Steder, og for vid og for varm paa somme Steder. E. K. Maj. har bestilt mig til Norges Livskrædder, at jeg skulde tilskjære Riget en ny Klædning, som skulde være lige vid og lige tempereret overalt, saa at Norge udi alle Maader kunde røre og vende sig deri til E. Maj.s Tjeneste efter E. Maj.s eget Behag, som min Instrux udviser. Jeg beder allerunderd. allernaad. Konge, E. Maj. permitterer ikke, at Bønhaser fra Norge eller andenstedsfra befatte sig med at skjære den Klædning tilligemed mig til, for den vil faae en gal Skik, naar den bliver sammensyet. Jeg tiltroer mig nu at fuldbyrde den mig givne Instruction, og om E. Maj. befinder, at jeg skjærer ilde til, saa beder jeg allerunderd. ikke at lade mig blive een Time længere Mesterskrædder, mens saalænge jeg ogsaa ikke skjærer ilde til, saa beder jeg at disse Bønhaser maatte jages enhver til deres Hjem og Næring, og at mine Mestersvende (Stiftamtmænd) og Svende (Amtmænd) samt Drenge (Fogderne) enhver tilbørligen maa gjøre sin Function og holde mig for hvad jeg er, og ei gjøre Maskapi med Bønhaserne eller andre Mestere, som ikke ere bestilte for Norge at skræddere. Jeg vil gjerne lade mig af dem hjælpe, men de bør intet at gjøre uden min Videnskab og jeg formoder allerunderd. at E. K. Maj. mig ved min Function efter allernaad. gjorte Løfte udi min allernaad. Instruction kongelig maintenerer og ei taaler mig at skee nogen Indpas, saalænge som jeg er, hvilket jeg og indtil Døden skal forblive i allerdybeste Devotion,

Agershuus den 11te Stormægtigste Konge osv.
October 1700. Friderich von Gabell.





Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Saadan kgl. Approbation findes ikke at være afgivet, ligesaalidt som Gabel synes at have faaet noget officielt Svar paa dette neppe velkomne Forsvar for Norges Ret.
  2. Originalen er paa Tydsk. Enkelte uvæsentlige Sager ere her udeladte.
  3. Jfr. Rescr. 16de October 1700. Gabels Uvillie mod Feltmarskalk Grev G. W. Wedel (Jarlsberg) fremlyser af alle hans Rapporter, og maatte ved kgl. Ordre standses. Se Rescr. 20de Aug., 4de og 18de Decbr. 1709.
  4. Jfr. Rescr. 27de Novbr. 1700.