Ansøgning fra Bispinde Deichman 1732
I den iøvrigt paalidelige Beretning om den Sag, Biskop Bartholemæus Deichmans Uvenner efter hans Død fik reist mod hans Bo, som J. Møller har leveret i Mnemosyne, I. 291 ff., fortælles S. 296, at Enken, som fandt det tungt at stampe mod Braaden, i sin Ansøgning af 8de Februar 1732 “tilstod hendes Mands begangne Forseelser“ (nemlig at have modtaget Bestikkelser, Skjænk og Gave). Netop disse Ord ere med en anden Haand senere (i Conseilet?) tilskrevne i Conceptet til Ordren af 7de Marts 1732, hvorved Fiscalactionen hævedes, men en saadan Erkjendelse kan neppe uddrages af Bispindens Ansøgning, som iøvrigt alene paa Grund af dens værdige Tone fortjener Offentlighed, og derfor her meddeles.
- Stormægtigste Monarch, allernaad. Arve-Konge og Herre!
Da Bedrøvelserne hos mig ere flere end jeg kan tælle, ville Deres Kgl. Maj. ei tage til Unaade, at mit bedrøvede Hjerte udi min Elendighed ei kan udøse sig for Deres Maj.s Naade-Stol med den Orden eller de Ord, som enten efter Deres Maj.s høieste Magt, Retfærdighed og Naade, eller efter mit saa dybt fornedrende og snart trøstesløse Stand og Tilstand udfordres. Allernaadigste Souverain! Den næstforrige Uge løb for mig til Ende med Græmmelse og Taarer over min afdøde Mands Stervboes slette, dog sandfærdige Tilstand, som tilligemed min Forbindelse og allerunderdanigste Bøn om Naade blev refereret Deres Kgl. Majestæt.
Den næste Uge har i Mandags igjen aabnet mine nu af Alder og Sorg næsten udtømmede Taare-Kilder ved den mig da af de høie Herrer Commissarier bekjendtgjorte Hr. Cancelliraad og Generalfiscal Ursins vedblivende Paastand om den store og høist besværlige Fordring i Stervboet, som Deres Kgl. Maj. allernaad. har befalet at paatale, angaaende Skjenk og Gave, som min afdøde Mand i en eller anden Maade urettelig skal have taget. Min Jammer derover har forøget sig saameget mere, da mig ved Hr. Generalfiscalens Indlæg af 26de Januar næstafvigt i denne Sag tillige er tilkjendegivet at være til min Eftersyn og allerunderd. Erklæring opsendt 103 Nummer af Angivelser til Fordringens Beviis. Allernaadigste Monarch! om mine saa høit bedagede og bedrøvede Øine kunde end, i saa nærgaaende en Sag, udholde med Forstand at læse og eftertænke saa mange Dokumenters Indhold, saa beder jeg dog for den Naade Skyld, som alle Christne ere forsikrede om hos Gud, at Deres Kgl. Maj. af blot Barmhjertighed efter Guds Barmhjertighed vil i Naade forskaane mit bedrøvede Hjerte fra at slet dødes ved samme Dokumenters Indholds Eftersyn og Betænkning samt Erklæring derover. Tillad mig bedrøvede, o allernaad. Konge! med Taarer at sige, at Deres Majestæts Retfærdighed intet kunde vinde derved, at jeg, som forhen uvidende om alt, enten af Dokumenternes rimelige Indhold eller den snart fortvivlelige Tilstand af Boet lod mig i Haab derved at finde Naade, bevæge til, endog nu saalænge efter min Mands Død, at tilstaae hans Forseelser i alt det, hans Bo herved søges for; ei heller kunde det formilde, langt mindre fyldestgjøre den samme Deres Maj.s Retfærdighed om jeg udi een eller flere af Posterne kunde finde Leilighed enten at vise min afgangne Mands Uskyldighed eller undskylde hans Forgribelse; men derimod kan Deres Kgl. Maj. baade Retfærdighed og Naade vises for ganske Verden, om Deres Kgl. Maj. vilde allernaad. tillade at min afgangne Mands Forseelser maa være begravne med ham under den Straf, som han efter Guds og Deres Kgl. Maj.s Retfærdighed leed imedens han levede, og at Deres Kgl. Maj. vil nu være i Naade min og alle uskyldige Enkers Forsvar ei alene imod andre, men endog imod sig selv i sin høieste og strenge Retfærdigheds Øvelse.
Allernaad. Konge! tag Vreden fra mig og mit Huus, kald tilbage den Haand, som er udstrakt til at straffe mig uskyldige; befal Havet og Stormen at være stille; lad til Guds egen Efterfølgelse Naade gaae for Ret] Med alt dette beder jeg Deres Kgl. Maj. vil i Naade ophæve den befalede fiskalske Action, samt frigive og efterlade min Mands Stervbo, mig og mine med mig uskyldige Børn for al Fordring eller Forandring fra Deres Maj.s Side, udi hvis min salig Mand ved Døden har efterladt. Til denne Bøn for os endnu Levende understaaer jeg mig af en uomgængelig inderlig Kjærligheds Drift at føie en anden for min afdøde Mands Navn og Støv, at Deres Kgl. Maj. i sin egen Sag i Naade vil til Trøst for mig og mine Børn behage at forskaane ham for alt det, som kunde være ham i Døden eller os i Livet til Vanære. Bønhør, Herre, Enkens Suk og de Faderløses Begjæring, og Gud skal igjen bønhøre Deres Maj., hvorom jeg daglig sukker og beder, som den der med allerstørste Underdanighed til Døden er
| Christiania d. 8de Febr. 1732. | Deres Kgl. Maj.s allerun- |
| derd. og ringe Tjenerinde |
Else sal. B. Deichmans.
(Fortsættes.)
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |