Om Raadmandskosten i Bergen
Denne efterskrevne Skik holder Borgemester og Raad her i Bergen med dem, de kalder til sig i Raadet, og saadan Raadmandskost paalægges at gjøre, som herefter følger.
Først, den som Kosten gjør, skal ved en af Raadet byde Gjester om Torsdagen og Fredagen alle Mandspersoner, og hans Kvinde med en af Raadsens Hustruer ilige Maade om Torsdagen og Fredagen byder alle Kvindespersoner, som skulle komme til det Gjestebud om Søndagen, Tirsdagen og Torsdagen, og bydes alle Adelspersoner, som her ere tilstede, med deres Fruer. Item Bispen, Kannikerne Sognepræsterne Kapellanerne med deres Hustruer og Døttre. Dernæst Laugmænd, Borgemestere og Raad og deres Hustruer. Item Fogder og Befalingsmænd, som paa den Tid ere tilstede. Item de fornemste Borgere med deres Hustruer blive og budne, ikke af hans Befaling som Kosten gjør, men af Borgemester og Raads Villie og Befaling, hvem som bydes skal.
Dernæst om Søndagen, som denne Kost skal angaa og begyndes, skal han, som Kosten gjør, lade slaa op med Pibe og Tromme ude paa Gaden for Raadhuusdøren, naar Folket kommer fra Høimesse. Saa forsamles Gjesterne og de trakteres af hans yderste Formue, som det bekoster, med Kost, Viin og Øl, og den Dag bliver saaledes med stor Fryd og Glæde fremdragen.
Item Mandagen næst efter koges og rettes an for Borgemestere og Raadet.
Item Tirsdagen holdes saadant almindeligt Gjestebud som om Søndagen.
Item Onsdagen koges og rettes an for Borgemestere og Raad.
Item Torsdagen holdes da igjen saadant almindeligt Gjestebud for Alle, ligesom var om Søndagen og Tirsdagen tilforn, og dersom nogen Kannik, Præstemand, Foged eller Befalingsmand er kommen i Byen, efterat Folket første Gang blev buden, da bliver den samme buden og hentet til samme Vertskab.
Item om Fredagen er Borgemestere og Raad der til Gjest igjen. Og om Løverdagen er Kok og Kjeldersvend og Andre, som Umage have havt i tvende Uger den ene at berede Gjestebudet, den anden Uge, som Kosten gjøres udi.
Item den, som Kosten gjør, tjener for Borde den ganske Uge igjennem med en anden af Raadet.
Item den Dannemand, som gjorde seneste Kost, maatte ikke bede til Forregangs-Kvinder hvem han vilde, dog fromme, ærlige Dannekvinder, sin Kost at bevare, men Borgemestere og Raad beskikkede ham dem som de vilde, og maatte han dermed lade sig nøie.
Item disse Efterskrevne af Raadet have ikke fortrøstet sig til at gjøre Kost den ganske Uge igjennem, have for den Skyld afkjøbt sig det med Penge, og gjort nogle Dages Kost.
Item Hans Finnssøn for sin Hustrues Alderdom og Skrøbeligheds Skyld kjøbte sig denne Kost af hos Raadet og gav 60 Rdr.
Item Nils Biørnssen og Hans Møller ere baade kaldede inden Raads Bænk paa en Tid, og de gjorde ikke mere end to Dages Kost, og kjøbte sig de andre Dages Kost af hos Raadet med 120 Rdr., som jeg ikke rettere kan udspørge.
Item Nils Helgesøn og Kort Piil gjorde en eller to Dages Kost, og kjøbte sig de andre Dages Kost af hos Raadet for en god Sum Penge.
Item mange have gjort saadan Raadmands Kost, at de ere komne i Gjæld og Skyld og ere blevne fattige Mænd derover, hvilket i al Guds Sandhed saa befindes skal, og des Gud bedre alt for meget beviisligt er.
Item de Dannemænd i Throndhjem og Oslo have al saadan Bekostning aflagt, men hvem de kalder paa Banken til sig, gjør en Aftens Gjæstebud i sit Huus, om han vil, og byder hvem han vil.
Ædle, velbyrdige Hr. Statholder samt ædle velbyrdige Peder Thott, baade samtligen min kjære og fromme Øvrighed, jeg haver paa det allerkorteligste antegnet hvorledes her holdes med Raadmandskosten i Bergen Nu vil jeg korteligen foregive hvorledes min Sag staaer med Borgemester og Raad om samme Kost. Beder altsom underdanigsten, at eders Velbyrdigheder ville for Guds Skyld værdes til at gjennemlæse denne min skriftlige Beretning.
Anno 83[1] St. Thomas Dag have Borgemester og Raad kaldet mig inden Raadsbænk til sig og mig strax tiltalt om min Raadmandskost at gjøre. Saa beklagede jeg mig høiligen om den store og ubodelig Skade, som mig og mange andre af den store Ildebrand da nyligen var overgaaen, og bad ydmygeligen, at de med saadan unyttelig Bekostning vilde mig forskaane og tilbød at ville gjøre dem en Dags Gjestebud for Alle og hvem de byde vilde; men det maatte ikke anderledes hjælpe, end at jeg skulde gjøre ligesom de selv og andre før dem gjort havde. Saa haver det siden Anno 83 saa henstaaet og nogle Gange derom til Ords været; da kunde derudi ingen anden Middel komme, og for denne Kost Skyld er mig forholdt den Part, som paa mig kunde falde af det, som fremfarne Herrer og Konger have lagt Borgemestere og Raad til Besoldning for deres Tjeneste og Umage. Saa haver jeg nogen Tid siden paany igjen været om samme Kost med dem til Ords, og bød jeg dem den Tid 30 gamle Daler og en Dags Gjestebud. Dette vilde de Dannemænd ikke heller lade sig nøie med.
Saa aarsages jeg nu derfor E. V. I gode Herrer, som min tilbørlige Øvrighed af Gud almægtigste og Kgl. Maj. christelig og vel beskikket, saadant at give tilkjende, og med al tjenstagtelige Bøn underdanigsten beder, det E. V. ville for Guds Skyld og af Øvrigheds Dyd og Fromhed herudi have et christeligt Indseende, at saadan unyttelig Bekostning maatte afskaffes eller formildes til saadan Middel og Maade, som sømmeligt og tilbørligt være kan. Desligeste, gunstige Herrer, hvis mig er forholdet som min Part kunde være, der jeg for samme min Tjeneste og Umage burde at have, maatte mig betales og derefter ikke ydermere forholdes, der beder jeg med alsomstørste Ydmyghed og Underdanighed om; forhaabendes E. V. gunstige Svar paa denne min underdanigste Begjæring. Gud almægtigste styre, regjere og bevare E. V. Hjerter, Sind og Sjæle til alt hvis hans hellige Navn er til Lov, Priis og Ære, og den menige Mand til Hjælp, Gavn og Gode.
| E. V. underdanige og pligtige Tjener | |
| Hans Hanssøn. |
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ D. e. 1583.