Om Oslos Brand og Christianias Anlæg 1624
- Stormægt. høibaarne Første, Allernaad. Herre og Konning!
Værdes E. kongl. Maj. naadigst at ville høre Eders Naades fattige bedrøvede Undersaatter, Borgemester og Raad samt den ganske Menighed udi Oslo, vores underd. Supplikation og Begjæring, som vi bedrøveligen have Eders Naade at andrage, hvorledes Gud den allermægtigste af sin retfærdige Vrede for Syndens Skyld har denne fattige By og Menighed Nat til den 17de August næstforleden med Ild og Brand hjemsøgt, hvorved den ganske By (nogle faa Vaaninger undtaget) er afgaaet, samt og Kirken, desligste Søboderne med hvis Gods og Formue Gud den allermægtigste os naadigsten med forlænet havde. Hvorudover vi fattige Folk med vore Hustruer og Børn ikke aleneste ere ganske huusvilde imod denne haarde og kolde tilstundende Vinters Tid, mens endog udi alsomstørste Armod og Elendighed geraaden. Thi formedelst samme Ildsskades hastige og grumme Overgang, kunde hos en Part af os ganske ringe og hos en Deel slet intet blive reddet og bjerget, det os Gud bedre, saa uden den samme Herre og Gud, som os saaledes hjemsøgt har og E. kgl. Maj. med Gunst og Naade vil os komme til Redning og Hjælp, er det med os elendige Folk ganske ude.
Hvorfor er til E. kgl. Naade vores ganske ydmyge og underdanigste Begjæring at E. Maj. naadigst vil os fattige huusvilde Folk forunde og tillade, at vi saa mange af os, som endnu kan have en ganske ringe Forraad eller og hos andre godt Folk fremdeles maatte blive betroet maatte vores By paa samme Ort bebygge efterdi vores Kirkemuur saavelsom og Hvælvingen derudi med samt Raadhuusmuren findes endnu ubrækket, og med ringere Bekostning kunde blive repareret end dem paa nogre andre Steder forfløtte og igjen opbygge. Dertil med har og Gud allermægtigste i samme Ildebrand naadeligen sparet og bevaret Hospitalet, Bispens Residents og Skolen, undtagen Spærreverket af Skolen nedrevet Hvælvingen dog uforledset[1]; tilmed og en stor Part af os har vores Kjældere under Muringer, Bolverker til Søboderne, Gader og anden saadan Bekostning uskamferet, hvilke have kost os meget mere, end som ellers Huusbygningerne i sig selv kan være belangende. Vi og med al Underdanighed vil gjerne lade gjøre Gaderne større, videre og bredere, end de tilforn været have, desligeste og Almindinger paa underskjedlige Steder lade anlægge, saa at dersom Byen igjen med Ildebrand kunde blive hjemsøgt (hvorfor os Gud dog naadeligen bevare), man da kunde komme til at gjøre bedre Redning end tilforn skee kunde. Og af forberørt Aarsag kunde vi med mindste Bekostning komme til nogre ringe Vaaninger igjen som ellers ikke paa andre Steder formedelst vores store Armods Skyld skee kan. Og at E. kgl. Maj. til Kirkens og Byens Bygnings Forhjælpning med nogen Undsætning af andre Eders Naades Steder og Lande vil forhjælpe. Og dersom noget fiendtlig (det Gud dog naadeligen afvende) mod denne Befæstning og By kunde blive attenteret og samme vores Vaaninger udi saadan fiendtlig Tilfald denne kgl. Maj. Befæstning kunde eragtes til nogen Skade og Afbræk og Fienderne til Assistents, erbyder vi os med al pligtskyldig Underdanighed samme vores By selver at devastere, saa den kgl. Maj.s Befæstning og denne Landsort ikke udi nogen Maade skal komme til Hinder eller Skade.
Og paa det vi fattige elendige Folk i nogen Maade ved nogen Næring og Brug kunne komme paa Fode og til nogen Formue, saa vi udi Fremtiden kunde blive mægtig til E. Maj. at skatte og skylde som tilforn og vi af Formuen pligtig ere, ere vi fattige Undersaatter underdanigst begjærende, at E. kgl. Naade os for Skat at udgive paa nogle Aars Tid naadigst vilde priviligere og frilade, saavelsom og hvis Jordegods som (dog er ringe) en Part af os til Pant kan være eiende i lige Maade for Skat og Udgift naadigst at ville efterlade, samt og efterdi vores ringe Saugbrug, som paa en Part Steder bruges og paa nogle Steder formedelst Afgiftens Storhed og Dællernes ringe Pris haver staaet nogen Tid uden Brug, er nu den gemeenste og brugeligste Næring, [vi] haver at søge, ere vi sammeledes underd. begjærendes, at E. Maj. i lige Maade paa nogle Aars Tid naadigst ville have os samme ringe Saugbrug for Afgift og Dælleskat at udgive friladt, paa det vi fattige Folk kunde i nogen Maade igjen komme til nogen Formue og derefter til E. Maj. skatte og contribuere, som vi pleie og pligtige ere, underd. formodendes hos E. kgl. Naade et naadigt Audients og Gjensvar vi altid som tropligtige Undersaatter ville findes E. Maj. hørige og lydige Undersaatter med Liv og Blod, E. kgl. Maj. med det ganske kgl. Huus udi Guds den allerhøiestes Beskjærmelse med et langvarigt og fredsommeligt Regimente troligen befalet. Actum Oslo den 20de Septbr. Anno 1624.
| Søffren Mogenssen. | Truidt Claussen. | Madtzs Jennssen. |
| Anntonnj Trollssenn. | Halluer Allfssøn. | Mads Gullsmitt. |
| Hanns Griis. |
Stormægtigste høibaarne Første, allernaadigste Herre og Konning! Værdes E. kgl. Maj. naadigsten at ville høre Eders Mai.s bedrøvede Undersaatter udi Oslo, vores allerunderd. Angivende, som vi Eders Naade have at andrage.
Eftersom vi elendige Folk underd. ermærker at være E. kgl. Maj.s naadigste Villie, at Oslo By, som nu (des Gud bedre) er næsten afbrændt, skal hid til E. Maj.s Fæstning Agershuus forfløttes, dessen Indbyggere udi Længden til des bedre Haandhævd og Beskærmelse, om nogen fiendtlig Angreb (som dog Gud naadeligen afvende) sig kunde tildrage. For hvilke saadan Eders Maj. s naadigste Omsorge vi som tropligtige Undersaatter tilbørligen have E. Maj. paa det allerhøieste og ydmpgligste at takke, vi og med al Underdanighed saamange af os, som endnu kan have en ringe Forraad eller og hos andre godt Folk blive betroet, samme E. Maj.s naadigste Villie gjerne at ville efterkomme. Og paa det vi fattige blotte Folk, som udi samme Ildebrand ikke aleneste have mist vores Huse, Gaarde og Vaaninger, samt og næsten vores ganske Formue, mens endog maa efterlade og overgive vores Kjældere Undermuringer, Bolverker og anden saadan Bekostning os til mærkelig Skade og Efterdeel, kunde formedelst Guds Velsignelse og E. Maj.s Benaadning udi nogen Maade komme igjen ved nogen Næring og Brug til Formue, ere vi fattige Undersaatter høiligen foraarsaget E. M. med denne vores underd. Supplikation og ydmyge Begjæring at besøge, at E. kgl. Maj. af kongelig Gunst og Naade udi efterfølgende Maader ville komme os fattige, elendige Folk til Hjælp og Undsætning.
1. Først at E. kgl. Maj. af Eders Naades Lande og Riger samt andre Steder til Kirkens og Byens Bygning ville komme os efter C. Maj.s naad. Betænkende til Hjælp og Bistand. 2. For det Andet, at E. kgl. Maj. formedelst vores store Armods Skyld, saa og formedelst Vinterens nu hastige Ankomst naadigst ville forunde os fattige Folk med samme nye anfangne Stad at bebygge nogen Tid og Respit, inden hvilken vi efterhaanden kunde sanke nogen Forraad og Formue, samt og Tømmer og Tilfang til samme Bygnings Fornødenhed. Og vi desmidlertid at maatte til Besiddelse nyde hvis ringe Boliger udi vores afbrændte By endnu er bestaaendes[2], indtil vi kunde fange igjen nogen Huus over Hovedet og siden fremdeles vores Haugepladser at maatte nyde til Kaalhaver[3].
3. Endog for det Tredie, efterdi vi allerede erfarer de afstukne Pladser og Tomter ere meget ringe og smaa at regne, imod hvis Tomter vi herudi Byen bebygt og brugt have, og synes at ville falde os (en Deel) meget enge og snevre, ere vi iligemaade underd. begjærendes, at os enhver til sin Nødtørft maatte udlægges saamegen Plads og Byggested, som vi nødtørftig kan behøve[4]. Vi dog ikke mere er begjærendes end som vi enhver med Huse til Gaderne efter vores ringe Formue kan bebygge.
4. Og paa det vi des bedre kunde komme til nogen Formue igjen, underd. begjære vi, at E. Maj. os for Skat at udgive paa nogle Aars Tid naad. ville priviligere og frilade.
5. End og for det Femte, at C. Maj. og naadigst ville forunde os at være udi E. Maj.s Lande og Riger frie for Told og Accise af alt hvis vi ind eller ud af Riget maa føre[5].
6. Desligeste og for det Sjette, efterdi vores ringe Saugbrug, som paa et Par Steder bruges og paa nogle Steder formedelst Afgiftens Storhed og Dællernes ringe Priis have staaet uden nogen Brug paa nogle Aars Tider, er nu den gemeenste og brugeligste Næring, som vi fattige Folk have at søge, ere vi sammeledes underd. begiærendes, at E. kgl. Maj. iligemaade paa nogle Aars Tid ville have os samme ringe Saugbrug for Afgift og Dælleskat friladt[6].
7. Fremdeles for det Syvende, at Bragernæs’s, Moss’s og flere Steder inden denne Byes Friheder) des Besiddere af hvilke en Deel ere Borgere og en Part ikke, og dog søge paa Havnene borgerlig Næring, maatte endelig tilholdes hid at forflytte eller og til andre Kjøbstæder, om nogen [af] dennem haver der Borgerskab.
8. Og for det Ottende, at Byens Indbyggere, som have Lyst med deres Skuder og Jagter at besøge Nordlandene, der Fisk at indkjøbe, maatte og være priviligeret fri at maatte handtere[7], underd. formodendes hos E. kgl. Naade et naadigt Audients og Gjensvar. Vi altid som tro pligtige Undersaatter vil findes E. Maj.s hørige og lydige Undersaatter med Liv og Blod E. kgl. Maj. med det ganske kongelige Huus udi Guds den allerhøiestes Beskjærmelse med et langvarigt og fredsommeligt Regimente troligen befalet. Actum Oslo den 29de September Anno 1624.
Christian den Fjerde, m. G. N. Danmarks Norges, Vendes og
- Gottes Konning &c.
Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, at vi naadigst haver for godt anseet efterfølgende Punkter og Artikler at forfatte lade, hvorefter I Eder med Borgerne saavelsom med den ny afstukne Kjøbstad ved vort Slot Aggershuus som er kaldet Christiania, skal rette og forholde.
For det Første skal Borgerskabet udi “Opslou„, saavel de som ingen Skade som de Skade lidt haver tilholdes til førstkommende Paaske udi fornævnte Christiania at indflytte.
For det Andet skal dennem imidlertid ikke tilstedes nogen Søboder eller Brygger at opsætte, medens de allerede opsatte ere skal igjen ruineres og nederrives.
For det Tredie. Pladserne skal af Eder, efter den Afrids Eder derpaa naadigst tilstillet er, til enhver efter sin Formue uddeles, hvorimod I deres Revers skal tage, at de samme Plads inden 4 Aars Tid ville bebygge og derudi Længden og Bredden indføre. Maa ei heller nogen tilladt være, Fremlaan af sin Grund[8] at gjøre eller Pladsen sælge, førend den færdigbygt er.
For det Fjerde skal I dennem Pladserne udi Vandet udvise, hvor at Broerne og Søboderne bedst hver Mand uden Forhindring kan henlægges, og saa at de lige for Gaderne komme at ligge.
For det Femte. De Geistlige, Skolen, Hospitalet, saa og gemene Folk, som ingen Handtering og Næring bruger, maa blive og boe udi Opslou.
For det Sjette. Adelen, som antager Pladse, skal bygge med Steen af Grund, saavidt deres egne Vaaninger anlanger, hvilket Borgerskabet som Formue haver, og skal gjøre. Den anden Byg- ning skal bygges paa danske Maneer mellem Stænger muret med høie Tag, saa Ilden, om nøgen Ulykke, det Gud naadeligen af- værge, paakommer, ikke saa letteligen kunde blive liggendes.
For det Syvende. Haandverksfolket, ved hvad Navn de nævnes kan, som Formue har, skal ogsaa udvises Pladser til at bygge paa, dog med lige saadan Vilkaar, at de ingen Fremlaan deraf gjøre, saafremt de ikke sligt ville have forbrudt. Skal og ingen regnes at have Hævd (heffuitt) paa sin Gaard, uden at han den færdig bygger, og derefter dem udi Aar og Dag besidder, og naar slige reqvisita findes, da maa I dennem Gaardene efter Maalet som før omrørt er skjøde, hvilket generaliter med alle Fal holdes.
For det Ottende, hvem som antager en af de bedste og beleiligste Pladse at bygge, som skal være to Loft høie, han skal og tage en Plads oppe i Byen, hvorudi Haandverksfolk for Leie kan have deres Værelse hvorpaa han ogsaa erlanger Hævd, naar han udi slige Huse Aar og Dag haver havt Folk boendes.
For det Niende. Fremmede, som af vores Religion ere, skal ogsaa udvises Plads at bygge paa, og nyde samme 4 Aars Benaadning som de Andre, naar de deres borgerlig Ed gjort haver.
For det Tiende. Efterdi Kirken udi fornævnte Christiania saa snart ikke kan blive færdig, saa Indvaanerne derudi kan søge Prædiken og anden Guds Tieneste, da maa de indtil a videre Besked søge Oslo Kirke.
For det Ellevte. Efterat Paaske Helligdage førstkommendes ere forløbne skal ingen Ret eller Dom til Oslo Bything holdes og udstedes. Alt, hvis efter den Dag skeer, skal være magtesløs, medens Laugmændene maa holde Laugthing udi Oslo, indtil paa videre Besked, ei heller skal nogen efter samme Dag maa søge Torvet udi Oslo, medens i Christiania saafremt de ikke ville have forbrudt hvis de saaledes have med at fare.
For det Tolvte. Eftersom i Bragenes, Moss og andre Havner bruges megen Handel og Vandel, Kjøbstæderne til stor Skade, under det Skin at de ere Borgere, der sammesteds handle og boe, hvorfor ingen herefter ordinarié sammesteds skal maa holde Huus, medens udi Kjøbstæderne, dersom de have svoret deres borgerlig Ed, dog dennem ikke at være formenet at handle og vandle paa samme Havne og did siden selv efter deres Leilighed at forreise, saa og sammesteds at holde deres Folk og have deres Søboder og Brug. Sammeledes paa det fremmede Folk, som paa Havnene komme, med Logement, Herberg og Nødtørft til Mad og Drikke kan blive forsørget, da skal af Eder forordnes visse Herberge paa hver Havn; hvem sig imod samme Forordning understaaer at herbergere, hans Formue skal være forbrudt.
For det Trettende. Naar nogen Rygte eller Tidende om Ufred og Krig paakommer, da skal Borgerskabet være forpligtet deres Gods og Velfærd udi Byen at lade blive under deres Ære Liv og Gods’s Fortabelse og det der sammesteds eventyre, os og Riget til Gavn og Bedste, der som han det acqvireret har, og saavel annamme det Onde som det Gode af Gud allermægtigste. Hustru og Børn maa de bortsende, mens intet med dem bortskikkes, saafremt de ikke samme deres Gods ville have forbrudt.
For det Fjortende. Borgemesterne og Raad i Byerne over al Norge skal herefter hver Aar gjøre Regnskab udi Lensmandens Nærværelse og bevise, hvortil Byens Indkomst er anvendt, og dersom de det ikke nøiagtigen bevise kan, sligt til Byens Nytte og Forbedring at være anvendt, det skal de selv af deres eget strax betale, hvilket og nu strax udi alle Kjøbstæder skal tages for Haanden.
For det Femtende. De Agre og Enge, som hidindtil til Agershuus ligget haver og nu op til Christiania liggendes ere, skal nu under samme Kjøbstad lægges; derimod skal ligesaameget Ager og Eng af Oslo Byes Ager og Enge til Slottet udlægges.
For det Sextende. Fæstningen omkring fornævnte nys funderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret sættes udi Verk og Slottens Arbeide til videre Besked blive og efterlades. Hvor høie Voldene paa hver Sted skal være og saavidt med Muur og Jord skal gjøres, det skal paa Afridset blive tegnet.
For det Syttende. Porten[9] paa samme nyfunderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret opmures, dog slet og ret foruden nogen Zirat. Veien udenfor samme Port skal paa begge Sider med en Grøft opkastes og forhøies, og Gaden som ind af samme Port ind ad Byen gaaer ogsaa forhøies saavidt fornøden gjøres.
For det Attende. Privilegier, som de af fremfarne Konninger have, ville vi naadigst renovere, forandre og udi Steden for Oslo Christiania indføre lade. Dermed skeer vor Villie, befalendes Eder Gud. Skrevet paa vor Gaard Semb paa Eiger den 4de Octobris Anno 1624 under vort Signet.
Udskrift. Os elskelige ærlig og velbyrdig Jens Juell til Kildgaard, vor Mand, Raad, Statholder udi vort Rige Norge og Embedsmand paa vort Slot Agershuus.
(Fortsættes.)
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ D. e. unverletzt, uskadt.
- ↑ Her er tilføiet i Randen med Blyant Spørgsmaalet: „hvad tid.“
- ↑ Ligesaa: „ita“.
- ↑ Ligesaa: „saa mange hand kand bebygge“.
- ↑ Ligesaa: „paa 3 ars tid de som skade lid haffuer“.
- ↑ Ligesaa: „Ingen borgere maa haffue sauger nermere byen end paa j mill ner.“
- ↑ Ligesaa: „dog andre deris Privilegier uforkrenkitt.“
- ↑ Maaske: „Gaard“.
- ↑ Denne Port stod ligeved Kongens- og Østre-Gades Overskjæring, og her laa Portvagten (corps-de-garde), hvoraf den nuværende Brandvagtsbygning endnu i daglig Tale kaldes Kortergaarden. De flere Oplysninger om Christianias ældre Udseende m. v., hvortil nærværende Reskript giver Anledning, maa gjemmes til en anden Leilighed. Kun bemærkes, at et Kart over Byen fra Slutningen af 17de Aarhundrede viser, at der endnu var en Port, „Lille-Vold-Porten“, nedenfor Kirkebakken tversover Dronningens Gade.