Torstein Askjellsen, kaldet Rige Torstein fra Voss
I de Slægttavler, som Gerhard Munthe har meddelt i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie (IV, 596), nævnes en Torstein, en Mand, hvorom Forfatteren maa have været i Uvished, saasom han har et Spørgsmaalstegn ved hans Navn. Han skulde efter denne Slægttavle være gift med Kristina Andersdatter til Vatne og Valvatne omkr. 1470, og de havde en Datter Kristina, som var gift med Erik Orm til Vatne og Valvatne 1523. Mere ved Forfatteren ikke at oplyse.
I sit Værk Familien Kielland har Axel Chr. Z. Kielland meddelt flere Oplysninger om den nævnte Mand. Efter ham var han Søn af en Askjell Torsteinsen paa Voss og var gift med Kristina Andersdatter til Vatne og Valvatne osv. Han har ogsaa hans Tilnavn: Rige-Torstein og bemærker, at han levede endnu i 1516 som en gammel Mand.
Jeg vil her forsøge, om jeg skulde kunne meddele nogle flere Oplysninger om denne Mand og hans Slægt. I Hardanger-Diplomer fra det 16de og 17de Aarhundrede omtales han meget ofte, og der var en temmelig stor Slægt, som stammede fra ham og hans Søster. Han benævnes oftest i disse Diplomer med sit Tilnavn: Rige Torstein, og det sees, at han havde boet paa Gaarden Bjørke paa Voss.
Torsteins Fader Askjell Torsteinsen synes at have været en stor Jordegodseier paa Voss og omtales oftere i Diplomatariet. Saaledes var han i 1427 og 1428 Lagrettesmand paa Voss, og ligesaa i 1438[1]. I 1447 var han med som Vidne ved en Gaardhandel af Magnus Hokenskjold[2]. Samme Aar kjøbte han 5 Mamatabol i Hjernes (Jernes) i Bordalen paa Voss[3]. En Askjell Torsteinsen nævnes i 1372 i Tunsberg; det kan vel neppe være den samme Mand, som der her er Tale om[4]. En Askjell Torsteinsen nævnes i 1442 paa Agder[5]; det er vel kanske heller ikke den samme Mand som Askjell paa Voss. Endvidere nævnes i 1435 en Askjell Torsteinsen, som kjøbte en Del Jordegods i Leiknes Sogn, Kvinesdal[6]. Om dette er vor Askjell, er meget tvivlsomt; men det ligger nær at antage det, da vi senere faar høre, at Sønnen har Eiendomme her.
Askjell havde to Børn, som kjendes, nemlig Sønnen Torstein og en Datter, som maa have været gift med en Olav Olsen. Sønnen blev langt rigere paa Jordegods end Faderen. Han arvede en Del, heder det, efter sine Forældre, en Del efter sine Slægtninge (»Blodsforvandte«), og en Del kjøbte han. Han boede i sine senere Aar paa Bjørke, og sandsynligvis var dette hans Fadersgaard. Som forhen oplyst var han gift med Kristina Andersdatter til Valvatne og Vatne og har rimeligvis med hende faaet meget Jordegods. Sandsynligvis har han været gift flere Gange. Torstein eiede Jordegods overalt i Landet, »udi Bergen, Aggershus, Trondhjem og Stavanger«.
Torstein Askjellsen nævnes i et Diplom af 27. Jan. 1484 fra Valle, hvor 2 Lagrettesmænd i Undal kundgjør, at Finn Torlaksen og hans Værmoder Aasa Hugesdatter havde faaet Betaling for noget Jordegods, som Aasas Mand Torstein Askjellsen havde solgt. Dette er de samme Eiendomme, som ovenfor er nævnt i Kvinesdal, og det kan neppe være Tvivl om, at Torstein er Søn af den der nævnte Askjell; men om det er vor Torstein, er mere tvivlsomt. Skulde det være Tilfælde, maatte han ogsaa have været gift med den nævnte Aasa.
Derimod kan der ikke være Tvivl om, at det er vor Torstein Askjellsen, som omtales i Aslak Bolts Jordebog, S. 108, hvor man ser, at han har solgt Jordegods til Erkebispestolen. Hans Gaard paa Stranden i Bergen nævnes 1521[7]. Hans Slægt omtales endvidere i et Diplom af 26. Marts 1490, som indeholder en Lagtingsdom fra Skien om en Del Jordegods i Hallingdal, som en Jens Pedersen havde solgt, men som af Datteren Ragnhilda Jensdatter og Broderen Arne Jensen blev krævet igjen[8]. Her faar vi nogle spredte Oplysninger om Slægten. Svein Arnesen skulde have eiet Jordegodset. Han havde været gift med Kristina Taraldsdatter i hendes første Ægteskab, og Fru Kristina havde arvet det efter sin Moder Adaliis. Svein Arnesen maa have været i Slægt paa en eller anden Maade med Torstein. Vi har et Diplom af 9. Decbr. 1516 fra Elgesæter[9], hvor Torstein Askjellsen søger Kongen om at faa opnævnt en Del Mænd til Dommere angaaende hans Arv efter Svein Arnesen, som blev ham forholdt af mange. Vi kjender ikke nærmere til Forholdet mellem disse to Mænd; det skulde vel ikke være saa, at Torstein var gift med denne Kristina? Af Skrivelsen fremgaar endvidere, at Torstein maa have kjendt den senere Erkebiskop Olav Ingebrigtsen, siden han beder om at faa ham til at føre Sagen for sig. Torstein siger her om sig, at han var en gammel Mand, og dette faar man forøvrigt ogsaa Indtryk af. Han synes dog at have levet nogle Åar endnu; men i 1534 omtales han som salig. Han havde Datteren Kristina, som blev gift med Erik Orm, og som maa være opkaldt efter Moderen eller hendes Slægt; hun synes at have bragt Manden Vatne og Valvatne i Medgift. Orm-Slægten synes at have været fra Stavanger oprindelig; i hvert Fald var Orm Eriksen 1490 Lagrettesmand i Ryfylke og boede i Stavanger[10]. Foruden hende havde han en Datter Inga, som rimeligvis har været af et andet Ægteskab, og som synes at have været opkaldt efter Svale Jonsen Smørs Datter Inga. Dersom den ovenfor omtalte Torstein, som var gift med Aasa Hugesdatter, er den samme Mand, som vi her omhandler, har Aasa rimeligvis været hans anden Kone, og Inga er da kanske deres Datter.
Inga var gift med Sjur Matssen paa Tolga. De omtales i et Dipl. af 14. Juli 1534, hvor Sjur Matssen kundgjør, at han paa sin Hustru Inga Torsteinsdatters Vegne var forligt med Erkebispen om det Jordegods, Rige Torstein Askjellsen havde solgt til Nidaros’ Domkapitel. Torstein kaldes her Ingas salige Fader. Sigurd hørte til Losnaætten; han havde Brødrene: Samson, Thore, Fartegn og Olav. Sigurd eller Sjur maa være kommet i Besiddelse af Tolga, efterat denne var gaaet ud af Hr. Olav Nielssens Æt![11]. Sigurd Matssen og Inga omtales i den Proces om Stølen Nøddeteig, som findes optaget i Norske Samlinger. Det heder her, at Sjur Matssen tidligere havde boet her, og at hans Hustru Inga havde boet her hele sin Tid og var bleven en gammel Kvinde. Dette var i 1597[12].
Rige Torstein maa have eiet en uhyre Mængde Jordegods rundt om i Landet. I Hardanger og paa Voss eiede han saaledes mange Gaarde. I Nettelandspapirerne, som nu er tilintetgjorte, fandtes der en Extrakt og Forklaring paa en Del Gods i Romsdalen[13]. Her opregnes følgende Gaarde, hvorom der synes at have hersket Tvist med en Anders Baardsen: Mjelva, Haukeberg, Frisvold, Rødven, Bjerke, Sylte, Opsal, Berg, Bergsvik, Talsæt, Silset, Tolaas, foruden en Del, hvis Navne er saa mishandlede, at det er vanskeligt at afgjøre, hvilke Gaarde der menes.
Som vi nedenfor skal se, blev Torstein paa sine gamle Dage skrøbelig og magtede ikke at styre sine vidløftige Eiendomme. Han mistede derfor flere, og en Række Processer opstod efter hans Død og fortsattes langt ind i det følgende Aarhundrede.
Under disse Processer omtales stadig hans Søstersønner. Søsterens Navn kjendes ikke med Sikkerhed: men hun var, som før sagt, gift med en Olav Olsen; hvor han boede, vides ikke. En Søn af dette Ægtepar var Ingebrigt Olsen Netteland, som jevnlig omtales i Diplomerne, og som især synes at have drevet Processerne. Vi faar nogle Oplysninger om Slægten i en Herredagsdom af 1580 om Mjelva[14] samt et Diplom om Mjelva af 19. Aug. 1579, egentlig et Vidisse udstedt af Foged i Søndhordland Peder Dresselberg og 2 Lagrettesmænd. Diplomet er kommet fra Indre Aalvik til Indre Bleie og findes nu i Rigsarkivet. Det indeholder en Lagtingsdom om Mjelva. Dennes Indhold skal her først anføres. Povel Hansen havde Tiltale til Peder Tvill, fordi han havde trængt sig ind paa Mjelva, havde taget hans Jagt og Red- skaber fra ham og forhindret ham fra at reise til Bergen, havde truet med at sætte Ild paa Gaarden, havde taget IS Tylfter Bord fra ham, truet ham, udskjeldt ham osv. Peder Tvill mødte og svarede hertil, at Gaarden var skjænket ham af en Kvinde Ingeborg Birgesdatter, Enke efter Olav Olsen, som var rette Odelsmand til Gaarden, for den Umag og Bekostning, han havde havt at vinde igjen Mjelva fra Ingebrigt Olsen paa Netteland. Herom havde han været i Rette paa Veø Ting med Ingebrigts Fuldmægtig og der faaet en 12 Mands Dom for, at Ingeborg skulde have Gaarden. Retten henskjød Sagen til Herredagen, som skulde samles i Oslo næste Aar. Imidlertid skulde Peder Tvill levere Bordene tilbage, tilbagekalde sine Skjeldsord og Beskyldninger og hver af dem bruge den halve Gaard, indtil Dommen faldt.
Herredagen i Oslo behandlede Sagen den 30. Juni 1580[15]. Peder Tvill optraadte paa Ingeborg Birgesdatters Vegne; hun boede i Buo (Bu?) og kaldes Olav Olsens Efterleverske. Peder Tvill manglede ikke Frækhed og Dristighed. Han fremlagde de 12 Mænds Dom fra Veø Fylkesting, ifølge hvilken Ingeborg Birgesdatter skulde eie Mjelva fra den Dag af. Paa Tinget var fremtraadt en Mand ved Navn Gunnar, som sagde, at han var Ingebrigt Nettelands Fuldmægtig. Han fremlagde Afskrift af en Dom fra Oslo Raadstue, afsagt af Kongens Raad og betroede Mænd næst forgangne Aar; den stadfæstede en paa Bergens Raadstue afsagt Dom. Peder Tvill erklærede disse Domme for uretfærdige og ulovlige og paastod, at Ingebrigt havde ført falske Prov. Dette kunde han dog ikke bevise. Derimod paastod Ingebrigt Olsen, at Peder Tvill for med Falskneri, som han trøstede sig til at kunne bevise. Han omtaler saa, at han og hans Forældre var Arvinger efter Rige Torstein. Iblandt andet Gods, som han og hans Søster eiede, var ogsaa Mjelva, hvor Torstein havde en Ombudsmand ved Navn Anders Baardsen, som havde alle hans Odelsbreve. Efter Torsteins Død stak Anders Brevene tilside og lagde Gaarden under sig. Da Ingebrigt og hans Medarvinger havde faaet Arveretten (»var bleffuet thertil arffue«), begyndte de en »langsommelige« Trætte om Arven efter Torstein; de havde ofte været i Rette baade i Trondhjem og Bergen. Han fremlagde en Pergaments Dom fra Trondhjem af 1573, hvori Rige Torsteins Gods tildømtes ham og hans Brødre, og Olav Olsen tilpligtedes at levere ham alle Odelsbreve, som tilkom dem. Ligesaa en Dom af 19. Aug. 1574 fra Bergen og en Dom af 19. Aug. 1576 fra samme Sted, hvorefter Ingebrigt og hans Brødre skulde beholde Mjelva. Olav Olsen var tilpligtet ved Ed at benægte, at han ikke var i Besiddelse af »Hovedbrevet« eller vidste, hvor det var. Han fik dog ikke sin Ret. Saa havde han indstevnet Sagen for Kongens Raad i Oslo 1578, hvor Dommen fra Bergen stadfæstedes og Modparten dømtes at betale Kongen 4 Mark udi Domrov. Lige meget hjalp det. Peder Tvill havde af »the fatige sempel lagrettis mend« bekommet den Dom, han nu lagde i Rette, ved falske Prov og Breve. Retten forlangte nu efter denne Paastand af Ingebrigt Olsen at se nærmere paa Peder Tvills Breve, og den fandt da, at en hel Linie var udraderet og omskrevet. Nu gik det galt med Peder Tvill. Han ikke alene tabte Sagen, men skulde senere stande til Rette efter Lagmands Dom. Den 5. Juli s. A. tiltaltes Peder Tvill par samme Herredag af Moritz Stygge for Bedrag og Falskt samt Mened. Han blev nu yderst spagfærdig, tilstod alt og bad ydmygelig om Naade. Han dømtes udi Kongens Naade og Unaade. Peder Tvill havde ved hele sin Færd kun havt personlig Vinding for Øie. I den norske So nævnes Peder Tvill som Exempel paa en af Tidens ryggesløse Fogder[16]. Ifølge en Forligelse mellem Peder Tvill og Axel Gyntelberg i 1578[17] havde Peder Tvill været Mads Skeels Foged i Helgeland og synes som saadan ikke at have udmærket sig ved sine Dyder.
Ingebrigt Olsen forekommer nævnt i Domsbøgerne ogsaa i 1578; men den der omtalte Sag har mindre Interesse for os[18]. Derimod forekommer der i utrykte Diplomer i Hardanger en hel Del Oplysninger om Rige Torstein og hans Slægt, som vi vil kortelig tage i Øiesyn. Havde disse Diplomer været affattede med større Klarhed – Datidens Mænd kunde ikke skrive Dansk, saa at det kunde forstaaes – og havde Gaardnavnene overalt været tilføiet, vilde vi have havt temmelig udførlige Oplysninger om Slægten. Nu magter vi ikke at binde de løse Brudstykker sammen.
I den ovenfor nævnte Extrakt i Nettelandspapirerne nævnes Anders Baardsen, som efter hvad vi ovenfor har seet, var Rige Torsteins Ombudsmand i Romsdalen. Torstein undte ham 3 Ørebol i Tollaas (Thielløs) og 2 Ørebol i Mjelva. Der nævnes en Ingeborg Skunda, som Torstein arvede en Del Jordegods efter. Der oplyses videre, at den ovenfor nævnte Svein Arnesen maa have været i Slægt ogsaa med Anders Baardsen, som arvede forskjellige Gaarde efter ham. Der nævnes forøvrigt flere Personer her; men vi kjender ikke nærmere til dem, og de forbigaaes derfor.
I et Diplom af 18. Marts 1598 (Djønnepapirerne) vitterliggjør Orm Olsen Nedre Børve, at han har solgt til Eiliv Djønne og Gunnar Maakestad 2 Jordeparter, som tilhørte hans Hustru Herborg Lauritsdatter (Larsdr.). Eiliv var gift med Astrid Lauritsdatter og Gunnar med Ragnhilda Lauritsdatter. Det er saaledes 3 Søstre, vi her har, og de var af Rige Torsteins Slægt; dette ser vi af et Diplom af 1612 (sammesteds). Nogle Lagrettesmænd kundgjør her, at paa Vaartinget for Kinservik i 1612 klagede Eiliv Djønne over Arven efter Torstein Bjørke, som hans Søstersøn Gjermund Haftorsen havde tilegnet sig, og hvortil Eiliv paa sin Hustrus Vegne mente sig; medberettiget. Astrid, hans Hustru, var Gjermunds Broderdatter. Heraf ser vi, at Rige Torsteins Søster maa have været gift med en Haftor paa Voss, at disse havde flere Sønner, men at Gjermund havde vidst at tilegne sig en stor Del af Arven. Gjermund Haftorsen Aalvik nævnes i 1597; han var gift med Brita Gudmundsdatter og havde Sønnerne Haftor og Olav. Der holdtes Skifte efter Gjermund nævnte Aar; Haftor fik Indre Aalvik, Øvre Hakestad, Tjoflot og Midt-Sekse.
Vi har et Diplom af 15. April 1616 (sammesteds), hvor Elling Jonsen Jaastad vitterliggjør, at han for lang Tid siden, da Jakob Jørgensen, forrige Lagmand i Bergen, holdt Ting i Kinservik, paatalte paa Tinget den Arv, som var falden efter en Mand ved Navn Torstein Bjørke på Voss, som hans Søstersøn Gjermund Haftorsen tilegnede sig, saaledes at hans Brødre og deres Børn intet fik. Sagen kunde ikke dengang foretages, da Modparten ei var lovlig stævnet, og var senere bleven staaende. Elling Jonsen Jaastad har rimeligvis ogsaa været gift med en Kvinde af Rige Torsteins Slægt. Af et Vidnemaal, som er nedtegnet paa samme Papir som foregaaende, fremgaar det, at Gjermund Haftorsen havde Brodersønnerne Nils og Lars Larsen (Lauritsen). Vi maa da tænke os Forholdet saa, at Gjermund har havt en Broder (Halvbroder) Lars, som havde Børnene: Nils, Lars, Herborg, Astrid, Ragnhilda og rimeligvis flere. Lars har maaske boet paa Nestaas. I hvilket Slægtskabsforhold de her nævnte Personer har staaet til Ingebrigt Netteland, kan ikke afgjøres. Da Ingebrigt ogsaa nævner sine Forældre som Arvinger efter Rige Torstein, synes det nærmest, som om han ogsaa kunde være en Broder af Gjermund. I 1617 stævnede Eiliv Djønne, Johannes Kvæstad, Hallstein Børve og Torstein Kvalnes Halldor Ellingsen Aalvik til at oplade Arven for dem. Halldor var fra Gjerriskval paa Voss og var gift med Haftor Aalviks Datter Anna.
Den Kilde, som meddeler os de fleste Oplysninger om Slægten, er et Diplom fra Indre Aalvik af 18. Juni 1649. Desværre er det elendig affattet i sproglig Henseende, g Navnene er saa skjødesløst behandlede, at vi ikke kan udnytte det fuldt ud. Det indeholder en Klage eller et Indlæg for Retten, stilet til Bergens Lagting, over Sorenskriver Jens Søffrensen, Meddomsmændene og Modparten. Det gjælder atter Arven efter Rige Torstein. Det heder her, at han havde eiet meget Jordegods, som han dels havde arvet efter sine Forældre, dels af andre Slægtninge og dels kjøbt. Paa sine gamle Dage magtede han ikke at styre sit Gods; han mistede meget dels ved ulovlige Gavebreve, dels ved uforsigtige Handeler. Da nu Ingebrigt Olsen Netteland og hans Broder Arne Olsen –? efter Torsteins Død var komme til Alder og forstod, hvorledes han havde forspildt meget af deres Arv, begyndte de med sine Søskendes Samtykke paa egen Bekostning at søge at faa Godset tilbage. Efter en Mængde Stævninger, Processer, Tingsvidner osv. i Bergen, Akershus, Trondhjem og Stavanger lykkedes dette dem. Men da de nu havde vundet Godset tilbage, kom ogsaa de øvrige Arvinger og vilde have sin Del med dem. Der reiste sig nu en Proces om Deling af Arven. Ved Lagtinget i Bergen kom det i 1572 til et Forlig og Overenskomst mellem Arvingerne, og dette stod ved Magt, saalænge Ingebrigt levede og endnu noget længere. Imidlertid var den skrevne Overenskomst bortkommet, og Ingebrigts Brodersønner Olav og Gunnar havde i 1598 stævnet Ingebrigts Datter med hendes Søskendlag om Arven. Denne Ingebrigts Datter var, som det sees af et Diplom fra Aalvik af 1624 indeholdende Skifte efter Isak Aalvik (eller Konen): Ingeborg Ingebrigtsdatter Aalvik, gift med Iver Isaksen Aalvik. En Søster af Iver var Anna Isaksdatter Aalvik, gift med Lars Greipsen Augestad. Et nyt Forlig sluttedes nu i Bergen, og Ingebrigts Brodersønner Olav og Gunnar Johannessønner kom nu med. Senere kom Overenskomsten af 1572 frem igjen, og en ny Strid begyndte i 1646. Gotskalk Sundal, som sammen med Iver Aalvik reiser Sagen, var i Slægt med Galtungerne og har uden Tvivl Navn efter Biskopen i Hólar. Ætten opregnes saaledes efter en Rettergang paa Skjelnes i 1649: Laurits pas Valen havde Datteren Magdalena, som havde Datteren Magdalena Gotskalksdatter, hvis Søn var Gotskalk Sundal. Den førstnævnte Magdalena maa saaledes antagelig have været gift med en Gotskalk, som maaske har boet paa Sundal, og deres Datterson var den i Sagen nævnte Gotskalk Sundal, som rimeligvis ogsaa har været gift med en Datter af Ingebrigt Netteland eller været en Dattersøn af ham. Vi har et Brudstykke af den her nævnte Sag for Lagtinget, væsentlig kun Stævningen. Sagen var fore på Lagtinget 19. Juni 1649. Modparten kaldes Øyvind Johannesen, og det sees, at Arven blev delt i 5 Broderparter.
Som sagt er det umuligt i al denne Uklarhed, alt dette skrækkelige Barbari i sproglig Henseende at finde den Klarhed, vi ønskede. Hvad jeg her nu opstiller, maa derfor delvis kun betragtes som en Hypotese, som andre faar prøve:
Torstein Askjellsen har havt en Søster, som var gift med en Haftor paa Voss, med hvem hun havde Sønnen Gjermund, som fik Indre Aalvik foruden flere Gaarde. I et nyt Egteskab med en Olav havde hun Sønnerne Ingebrigt, som kom til Netteland, og Lars, som kom til Nesthus. Ingebrigt havde Datteren Ingeborg, som blev gift med Iver Isaksen Aalvik, og rimeligvis en Datter, som fik Gaarden Netteland, og antagelig ogsaa flere Børn. Lars havde Børnene: Nils, Lars, Herborg, Ragnhild, Astrid og maaske flere. At disses Fader var Broder af Gjermund Haftorsen, siges udtrykkelig; derimod nævnes i Lars ikke blandt Ingebrigts Brødre. Disse var: Arne, Aamund, Eiliv og Johannes. Den sidstnævnte synes at have boet i Jondal, og Øyvind var hans Søn.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Diplom. Norv, I, 716. 763. 764.
- ↑ Diplom. Norv., II, 773.
- ↑ Diplom. Norv., VI, 506.
- ↑ Diplom. Norv., I, 419.
- ↑ Diplom. Norv., III, 471.
- ↑ Diplom. Norv., VII, 394.
- ↑ Se Norske Regnskaber og Jordebøger, II, 630.
- ↑ Diplom. Norv., V, 948.
- ↑ Diplom. Norv., II, 1055.
- ↑ Se Kielland, Familien Kielland.
- ↑ Se Yngvar Nielsen, N. hist. Tidsskr. II, 2, S. 75 fl.
- ↑ Norske Samlinger, I, S. 342.
- ↑ Afskrift blev taget af Justitssekretær Steen i sin Tid og er mig velvillig meddelt.
- ↑ Smlgn. Historisk Tidsskrift, Række IV, Bind 4, S. 71.
- ↑ Se Norske Herredags-Dombøger, II, 62 fl.
- ↑ Norske Magasin, II, S. 35.
- ↑ Se Norske Herredags Dombøger, I, S. 88.
- ↑ Smst., I, S. 42.