Skiptvet herred 1814–1914/26
Aarene omkring 1814 var en vækkelsestid for vort land, ikke bare nationalt og politisk, men ogsaa paa det religiøse omraade. Det var nu frugterne av Hans Nilsen Hauges virksomhet begyndte at vise sig. Dette gav sig særlig utslag i sterk kirkesøkning, flittig altergang og tildels ogsaa i husandagt og opbyggelige sammenkomster hjemme i husene. Disse forhold holdt sig nogenlunde uforandret opover til 70—80 aarene. Men i de sidste 20—30 aar har kirkesøkningen saavel her i Skiptvet som ellers i Smaalenene stadig været avtagende, og der har været sterk nedgang i antallet av nadvergjester.
Ved siden av prestens bibellæsninger holdes jevnlig opbyggelser av lægmænd, dels fra sognet og dels fra fremmede bygder. Til møterne benyttes enten privathuse eller ogsaa bedehus, hvorav der findes 2, nemlig 1 paa Vidnes og 1 paa Lund. I sognet virker 6 kvindeforeninger for hedningemissionen og delvis ogsaa for indremissionen.
For ca. 20 aar siden var der i bygdens nordlige del en større vækkelse i frikirkelig retning, hvorav fulgte en del uttrædelse av statskirken og gjendaab av baptister. Dissenterne har ogsaa opført sit eget forsamlingslokale eller bedehus paa Svae. For tiden findes dog kun 28 dissenter i sognet, og ca. halvparten av disse er barn.
| Aar | Folke- mængde |
Døbte | Konfir- merte |
Nadver- gjester |
Viede par |
Døde | Uegte fødte barn |
| 1814 | 1495 | 050 | 38 | — | 10 | 63 | 2 |
| 1864 | 3034 | 121 | 54 | 2806 | 17 | 89 | 8 |
| 1913 | 2414 | 062 | 59 | 278 | 15 | 43 | 7 |
Skiptvet kirke er bygget i middelalderen og var oprindelig helliget jomfru Maria. Det er en vakker graastensbygning, som staar paa Skiptvet prestegaards grund.
Kirken brændte pinseaften, den 29de mai 1762, sammen med prestegaarden, men blev restaureret og gjenopbygget med benyttelse av de gamle mure. Senere har den flere ganger været forbedret og utsmykket, særlig indvendig.
I 1722 solgtes kirken av kongen til kammerraad Schøiendahl, og har senere gang paa gang skiftet eiere. Saaledes tilhører den i 1761 hr. prokurator Jens Grønlund. Men den 30te mai 1780 har denne overdrat kirken med underliggende gods til hr. Ole Joensen i Gleng for 1550 riksdaler.
Ole Joensen har igjen den 5te juli 1787 bortskjøtet kirken med godset til hr. Ole Olsen Bierche for samme kjøpesum.
Den 17de februar 1795 har hr. Bierche solgt kirken med tilliggende gods til hr. secretaire og sorenskriver Johan Koren for 2500 riksdaler.
Hr. Koren overdrar ved skjøte av 7⁄7 1806 en halvpart i kirken og underliggende gods til hr. Thorer Olsen Schiølli (Skjelle) for 1700 riksdaler. Allerede aaret efter, den 14de februar 1807, blir den anden halvpart bortskjøtet til Peder Amundsen Bøyerud for 1300 riksdaler. I dette skjøte er undtat en halvpart i eiendommen Aas (Sundaas), som 15de januar s. a. er bortskjøtet til Christen Syversen Salmonrud.
Thorer Olsen har den 22de august 1807 overdrat sin halvpart i kirken og kirkegodset til Christen Jensen Torberud for 1900 riksdaler. Den 5te mars 1810 har Peder Amundsen Bøyerud og Christen Jensen Torberud overdrat kirken og dens underliggende gods til hr. Christen Syversen Salmonrud for 3400 riksdaler. Derved kom atter saavel kirken som godset i en enkelt mands eie.
Forlikelseskommissær Christen Syversen Salmonrud har den 18de juni 1825 solgt „kirken med tilhørende tiende, landskyld, inventarium, dens underliggende gods og herligheter, undtagen Aas“ til Amund Olsen Schaug for 1800 speciedaler.
Den 15de april 1833 er „kirken med tiende, landskyld og inventarium, exept (undtagen) dens gods“ ved samfrændeskifte efter avdøde Amund Olsen overdrat dennes enke Sidsel Pedersdatter og daværende mand Syver Pedersen, Skaareberg, for taksationssummen 300 spd.
Endelig er kirken med landskyld m. m. ved tvangsauktion den 13de mars 1855 solgt til Skiptvet kommune for 905 spd.
Sølvtøiet er vægtig 511⁄2 lod og paa kalken staar: „Hauri
atic populus vitom de sangvine Christi Ineuso balice Prosperitate
Frue.“ Til sogneprestembedet hører ogsaa et sognebudstøi
av sølv i etui. Det blev i sin tid foræret av Ole Christophersen,
sogneprest til Skiptvet, og forbedret i 1718 av hr. capitaine Acheleie.
Tidligere eide kirken en alterduk, git av James Colstrup, sorenskriver over Heggen og Frøland, et alterklæde, git 1708 av bonden Ole Gisleson, søndre Aamodt, og et skib, som hang i kirken og var foræret av en sjømand der fra sognet, nemlig Mogens Knudsen Flint.
Den gamle altertavle var omgit med løvverk i form av et hjerte og fremstillet i oljemaleri nadveren og nedenunder i 2 kolonner indstiftelsesordene samt øverst i minatur Kristus paa korset, alt forgyldt.
I 1898 blev den gamle altertavle nedtat og ombyttet med den nuværende, som i maleri fremstiller Jesus som velsigner de smaa barn. Denne nye altertavle blev foræret til kirken av hr. John Pedersen Widenæs, som var født i Skiptvet, men hadde utvandret til Amerika, hvor han, efter at ha kjæmpet sig igjennem mange økonomiske vanskeligheter, tilslut opnaadde at bli millionær. Tidligere hadde hr. Widenæs ogsaa skjænket kirken et orgel samt 50 smaa stoler. Orgelet blev i 1908 forsynet med selvstændig pedal. Dette kostet 500 kr., som var indkommet ved en basar paa prestegaarden efter initiativ av fru sogneprest Høegh og fru Skipperud, Kjos. Et overskud paa 255 kr. anvendtes til indkjøp av den nye lysekrone.
I 1899 forærte hr. K. I. Pettersen til kirken de to store sølvlysestaker, som skal ha kostet 1000 kr. Hr. Pettersen var født paa Kirkengen i Skiptvet, men bodde nu som forretningsmand i Kristiania.
Skiptvet kirke har før aar 1700 hat 3 klokker i taarnet. Men den største av disse klokker blev allerede før presten Aalborgs tid ringet sønder. Hr. Aalborg oplyser herom, „at den derfor blev sendt daværende stiftsskriver, hr. Rasmus Brocholm, til omstøpning, men skjønt almuen sendte Brocholm baade penge og malm til omstøpning, har dog kirken ikke faat dette sit høit nødvendige ornament tilbake“. En kommission blev holdt i sakens anledning 1715, men biskop Deichmann oplyste baade Skiptvet og flere andre menigheter, som ogsaa hadde sendt Brocholm penger til omstøpning av klokker, „at der udi Hr. Brocholms Bo intet var at faa til Betaling for de bortkomne Klokker“.
Av de to gjenværende klokker blev den største bekostet omstøpt av Skiptvet almue i 1836 og den anden av hr. S. Skaareberg og hustru 1837. Begge klokker blev støpt hos Knud Schmidt i Kristiania.
Paa gaarden Skaug stod der like til sidste halvdel av det
18de aarhundrede en gavekirke, som er nævnt i den røde bok.
Efter sagnet var det en „lovekirke“, som var opført av gaardens
opsittere i anledning et jordfald. Paa en stol i kirken stod aarstallet
1580 og navnet Michael Christenson Mørch. Kanske har
han bygget kirken nævnte aar. I universitetets oldsamling skal
der findes en jernbeslaat dør og en nøkkel fra Skaugs kirke, og
nogle rester av dens alter skal være paa Bygdø museum.
Der blev forrettet gudstjeneste hver 3dje søndag i denne kirke, dog uten godtgjørelse. Hr. sogneprest Jens Aalborg oplyser, „at kirken vedlikeholdtes av gaardens opsiddere, og med den goddædighed, som en del Gudshusets elskere undertiden, dog meget sjelden, yde“.
Han omtaler dernæst, at generalmajor Folckersahm i 1701 foræret kirken en malet altertavle, forsynet med sit og sin første og anden frues navn og vaaben. Videre at hr. Folchersahms efterfølger, major Acheleie, den 2den april 1720 gav 15 rdl. til kirkens reparation og en ko til at leie bort for en aarlig avgift samt en liten kalk og disk av sølv, som endnu brukes av Skiptvet sogneprest til sognebud.
Endelig omtales, „at en, med Consistorie rets dom fra sin mand adskilt og i Christiania boende kvinde Karen Pedersdatter, har givet en plydses messehagel, da der tilforn ingen fandtes“.
Der fandtes da ogsaa 2 par messinglysestaker, hvorav det ene par var git av en major og kommandant paa Bosmoe fæstning. En av disse lysestaker er nu i frøknerne Nielsens besiddelse og en anden skal være paa Moss.
Kirkens klokke eksisterer ogsaa endnu. Den brukes som gaardsklokke paa gaarden Skipperud, vestre.
Omkring 1780 var Skaugs kirke blit saa forfalden, at man maatte ophøre med at holde gudstjenester der. Men helt ødelagt blev den vel neppe før i begyndelsen av det 19de aarhundrede.
I kaldsboken og i den røde bok omtales endnu en 3dje
kirke, „Viflastada kirkja“, som har staat paa vestre eller østre
Vister. Den blev benyttet i den katolske tid og er maaske nedlagt
allerede før reformationen.
Der fortælles fra begyndelsen av forrige aarhundrede, at der hver morgen kom en drage, som la sig om taarnkraven paa kirken her, og at den hver aften fløi til „Karterudaasene“, hvor den opholdt sig om natten. „Min bedstemor“, siger fortælleren, „var den gang hos stedets prest, og hun fortalte, at hun oftere hadde set dyret. Dets skikkelse var som en slange, men det hadde vinger, og saa hadde det man og lugg som en hest. Saalænge det opholdt sig paa kirken, holdtes ikke gudstjeneste der. Tilsidst blev den skutt med en jernpil“.
Da kirken blev restaurert sidst, fandtes paa kirkeloftet et skelet av et dyr — det lignet en hvals —, 1 meter langt og 1 meter tykt. Det blev av sogneprest Leganger indsendt til Folkemuseet paa Bygdø sammen med Skiptvets gamle altertavle og lysekrone — de sidstnævnte ting blev dog kun utlaant.
Der er en liten dam nede i skogen øst for kirken (nordenfor veigrinden til gaarden Mørk). Den har altid stygt, brunt vand, og det siges, at grunden dertil skal være, at den skutte drage faldt ned fra taarnet i dammen, og at der saaledes kom drageblod deri.
Dammen kaldes endnu Dragehullet.