Skiptvet herred 1814–1914/19

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Herredsstyret m. v.

I henhold til formandskapsloven av 14de januar 1837 avholdt Skiptvet formandskap sit første møte paa østre Tveter den 15de januar 1838. Formændene var: Syver Skaarberg paa Skaug (se­nere Skipperud), Iversen Hoel og Nils Olsen Berg; og represen­tanterne var Christen Solberg, Svend Espenæs, Lars Kjos, Samuel Aamodt, Knud Larsen Laem, Hans Olsen Aamodt, Iver Olsen Wister, Mathis Torsen Onstad og Torkel Borger. Ordfører blev Syver Skaarberg og viseordfører Iversen Hoel.

De første forhandlinger var at bestemme stedet, hvor møter skulde avholdes.

Det samlede herredstyre traadte første gang sammen paa østre Tveter den 31te januar. Forhandlingerne paa dette møte var at træffe endel forføininger angaaende bygdens kornmagasin i anled­ning det i aarene 1833—35 og 1836 utlaante korn samt at be­handle et forslag til forandring i planen for nævnte magasin, likesom det ogsaa blev besluttet at indgaa til kongen med andra­gende om laan av statskassen eller oplysningsvæsenets fond stort ca. 1000 spd. til avhjælpelse av den paa grund av misvekst­aarene 1837—38 herskende nød. Ansøkningen lyder saa:

Til Hans Majestæt Kongen.

„Herved ansøger vi allerunderdanigste Deres Kngl. Majestæt og Landets Fader, om naadigst bevilgelse af Statskassen eller Oplysningsvæsenets Fond om et Laan omtrent 1000 spd. til indkjøb af Korn til trængende og nødlidende heri Skibtvedt, paa grund af, at det som almindelig bekjendt nu i de to sidste aar har været misvekst paa al Jordens Grøde, saa høres der nu isør af den fattige Klasse, Saasom: Husmænd og øvrige Husarme Familier en ynkelig Klage for Fødemidler og Sædekorn nu i dette aar eg er det al Sandsynlighed for, at Hungersnøden vil stige til det høieste, da her ikke er penger at kjøbe Korn for. o. s. v.

Andragendet blev indvilget med et laan av statskassen paa 1200 spd., som den 1ste juni blev utlaant til indkjøp av sædekorn i portioner fra 3 til 21 spd.

Det 31te august 1839 besluttedes efter forslag av ordføreren at oprette en komunekasse. Til bestridelse av kommuneutgifter, som for en del allerede var forfaldne, blev det besluttet at utligne 12 skilling pr. skyldmark.

Skiptvet herred 1814–1914, s. 67 – O. Dahl og Chr. Christiansen.jpg
O. DAHLCHR. CHRISTIANSEN
forlikskommissærer 1914.

Som regnskapsfører ansettes kirkesanger Gudmund Olsen for en aarlig løn av 212 spd. Noget bestemt budget kan ikke sees at være fremkommet før i 1845, da det blev foreslaaet utlignet med 60 spd.

Skiptvet herred 1814–1914, s. 68 – Skiptvet sparebanks direktion 1914.jpg
SKIPTVET SPAREBANKS DIREKTION 1914.


Skiptvet herred 1814–1914, s. 69 – Skiptvet herredsstyre 1914.jpg
SKIPTVET HERREDSSTYRE 1914.


Egen forlikskommission for Skiptvet blev i henhold til lov av 8de september 1842 besluttet oprettet i møte den 24de november 1842. Den 23de juli 1843 avholdtes det første valg. Som 1ste forlikskommisær valgtes sogneprest Kjønig og som 2den do. valgtes kirkesanger Gudmund Olsen. I 1846 blev de samme gjenvalgt; men i 1849 valgtes der 2 bønder; nemlig Ole Halvorsen Kvisler og Johan Stenmark paa Knutebraaten. Foruten de forannævnte har følgende fungert som forlikskommissærer: Anders Torkildsen Liverud, Andreas I. Bogen, kirkesanger Andr. Olsen, Andr. H. Hauger, handelsbestyrer I. Andersen, Anton Chr. Onstad, landhandler A. Skipperud, furer Aug. F. Wold, stykjunker Olaus O. Dahl og Chr. Christiansen. De to sidste er de, der for tiden fungerer.

Skiptvet herred 1814–1914, s. 70 – Skiptvet kommunelokale Solheim.jpg
SKIPTVET KOMMUNELOKALE SOLHEIM.

I 1818 oprettedes ved frivillig tilskud et kornmagasin for byg­den. Dette magasin bestod indtil 1846. Det blev da solgt og salgsummen blev lagt til et fond, „Magasinfondet“, hvorav der skulde ydes pengelaan til bygdens indvaanere. Det første utlaan av dette fond blev foretat den 26de juli 1847 og blev der denne dag bevilget 74 laan for tils. et beløp av 430 spd. 60 skill.

I 1856 oprettedes en sparebank og blev magasinfondet lagt til grundfond for denne. Sparebanken virket omtrent 10 aar. Den blev da paa grund av kassererens underslag saa daarlig økonomisk stillet, at den maatte indstille sin virksomhet. De direktører, som fungerte samtidig, led ogsaa noksaa store tap, da de ved dom blev tilpligtet at betale indskyternes tilgodehavende. Denne uhel­dige utgang med bygdens første sparebank hadde tilfølge, at der paa mange aar ikke fremkom noget forslag om atter at oprette en saadan. Det var først i 1904, at Landmandsforeningen tok initiativet dertil. Forslaget blev vedtat i herredsstyret og blev der solgt en del tylvter trær i kommunens skog til grundfond, ca. kr. 4000.00. Banken begyndte sin virksomhet vaaren 1905. Den første formand i direktionen blev A. Hansen, Skjelle, og som kas­serer ansattes Kr. Andreassen, der begge fremdeles forretter som saadanne.

I de faa aar, den har virket, har den efter omstændigheterne gjort noksaa gode fremskridt, saa den nu kan siges at tilfredsstille laanetrangen inden herredet. Den hadde ved utgangen av 1913 en formue av kr. 22 260.00 og en forvaltingskapital av 335 000.00 kr.

*

Herredsstyret holdt sine møter paa forskjellige steder inden bygden indtil 1845. Det kjøpte da av Knud Simensen Karlsrud en stuebygning med tomt for 240 spd. I denne bygning holdt de sine møter til 1861, da lokalet blev ødelagt ved ildebrand. Nyt lokale, blev besluttet opført paa samme tomt, med skolerum i 1ste og kommunelokale i 2den etage, men blev dette først fær­dig til at tages i bruk i 1869. I mellemtiden holdtes møterne paa Kaaffel og Hoel. Dette lokale benyttedes til 1905, da samfunds­bygningen Solheim blev kjøpt til kommunelokale, hvor nu alle kommunens avdelinger holder sine møter.

Som en av de betydeligste saker, som herredsstyret har gjen­nemført, er kjøpet av kirken. Den blev kjøpt ved auktion for 905 spd. + omkostninger. I slutten av nittiaarene foretoges en noksaa omfattende oppudsning av samme, saa den nu til en gammel kirke at være er i en noksaa bra forfatning.

Siden aaret 1900 er flere nye bygdeveie anlagt og nye skole­hus opført, saa kommuneutgifterne av den grund har været noksaa høie i denne tid.

Herredets bygdeveie har nu en længde av 35 km. og hoved­veien 21 km.