Skiptvet herred 1814–1914/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Eck-Jansen & Nilsen (s. 49-54).
Kommunikationer.
Skiptvets offentlige veinet fra 1814—1914.

Om veinettets tilstand fra 1814 til 1826 kan der av her­værende dokumenter intet oplyses, men i 1826 fandtes der i Skiptvet følgende offentlige veie:

Hovedveie ingen.

Bygdeveie:

Grønnesund—Gjerstad
11214 m. (17801 alen)
Langli—kirken
08568 m.- (13601 alen)
Sundaas—Holm
06244 m.- 0(9912 alen)
Tilsammen
26026 m. offentlig vei.

I tidsrummet mellem 1826 og 1860 har der fundet følgende forøkelser og forandringer sted i Skiptvets offentlige veinet, nemlig:

Veien fra Grønnesund til Svindalsdelet ved Gjerstad er over­gaat til hovedvei.

Desuten har man følgende nye bygdeveier:

Skakkebakke bro—Kofeld
07671 m.
Kjos—Lund
06398 m.
Landbrohagen—Stuput
02555 m.
Kirken—Videnæs
03524 m.
Tilsammen
20148 m.
fra før
26026 m.
Altsaa ialt i 1860
46174 m.
offentlig vei, hvorav 11214 m. er hovedvei.

Efter 1860 er der i Skiptvet ikke bygget nogen ny vei, hver­ken hoved- eller bygdevei før 1894—97. Da blev der anlagt en hovedvei fra Svae ved Spydeberg grænse til Aamot med arm til Skiptvet kirke. Svae—Aamot har en længde av 10370 m. Den gamle bygdevei fra kirken til Langli blev ved anlæggelsen av den nye vei nedlagt, likeledes blev nedlagt i stykket av den gamle hovedvei fra Grønnesund til Gjerstad mellem Aamot og kirken.

I 1901 blev anlagt bygdeveien: „Karlsrud—Eng“ 1740 m. og i 1902 bygdeveien: „Haug—Videnæs“ med arm til Videnæs skole, ialt 3650 m. lang. Endelig er i 1914 avsluttet veianlæg­get: „Haug—Dyrbæk“ 3946 m. Denne vei er dog endnu ikke endelig godkjent.

Skiptvet vil saaledes den 1ste januar 1915 ha følgende offentlige veie:

Hovedveie:

Grønnesund—kirken
6342 m.
Aamot—Gjerstad
3450 m.
Svae—Aamot med arm
10370 m.

20162 m.

Bygdeveie:

Skakkebakke bro—Kofeld
7671 m.
Kjos—Lund
6398 m.
Langli—Sundaas (tidligere
Sundaas—Holm)
5434 m.
Kirken—Stuput
3044 m.
Landbrohagen—Videnæs
3055 m.
Karlsrud—Eng
1740 m.
Haug—Videnæs
3650 m.
Haug—Dyrbæk
3946 m.

34938 m.
Tilsammen
55100 m.


Skiptvet herred 1814–1914, s. 50 – Veier i Skiptvet 1826.jpg
OFFENTLIGE VEIE I SKIPTET 1826.


Skiptvet herred 1814–1914, s. 51 – Veier i Skiptvet 1914.jpg
OFFENTLIGE VEIE I SKIPTVET 1914.


Skyss-stationen.

Herredet har kun en skyss-station, som blev oprettet 1865 paa gaarden vestre Hoel hos Anton Larsen Hoel. Den var paa vestre Hoel indtil 1902, da den blev flyttet til nabogaarden østre Hoel hos Emmar J. Hoel. 1912 blev stationen overtat av Laurits J. Koffeld paa gaarden Koffeld. Stationen har skysspligt til nabo­stationerne Gislingrud ved Slitu st., Finstad ved Eidsberg st., Onsaaker i Svindal og Tettum i Spydeberg.

Skyss-stationen her har aldrig været tungt belastet, idet sta­tionen ved Spydeberg, hvorfra den største skysstrafik kommer, overtar baade tur- og returskyss for de fleste trafikkanter, nemlig de mange handelsreisende.

Den faste godtgjørelse for stationen var 120 kr. indtil 1902, da den blev nedsat til 80 kr. pr. aar. Den er imidlertid nu for­høiet til 300 kr.

Dampskibsfart.

Omkring 1860 fik herredet fast dampskibsforbindelse med Sarpsborg, idet et mindre dampskib „Kolibri“ ved den tid blev sat i rute paa Glommen fra Lindhol lense til Sarpsborg. Dets fartstid var imidlertid ikke av lang varighet, idet det en vakker dag tok sig en dukkert og gik tilbunds.

Skiptvet herred 1814–1914, s. 53 – DS Krabben i Vines.jpg
D/S KRABBEN VED VINES.

„Kolibri“ blev 1869 efterfulgt av D/S „Krabben“, som pløier Glommens bølger den dag i dag.

„Krabben“ gik først i rute helt op til Lindhol lense, senere — i 80-aarene — blev ruten indskrænket til Grønsund (Salmon­rud), i 90-aarene til Nes (Sorgenfri) og i de sidste aar til Skippe­rud (Nes lense).

Denne dampskibsforbindelse med Sarpsborg, som er Skip­tvet’s nærmeste (og bedste?) avsætningssted, har hat meget stor betydning for herredet, idet man i fartstiden fra april maaned til utover mot jul paa en billig og bekvem maate kommer til og fra byen. Trafikken har ogsaa stadig øket, saa „Krabben“ for en del aar siden maatte tilbygges for at greie den. Efter ombyg­ningen rummer den 112 passagerer og endel last.

Stoppestederne i Skiptvet har været Stuput, Snekkerhytten og Glenne. 1896 blev der anlagt ny brygge ved Vines bruk, og har dette fra den tid utviklet sig til at bli det største stoppested i hele ruten. Stoppestedet ved Stuput er nu sløifet, saa man nu kun har Skipperud, Vines og Glenne som faste stoppesteder inden herredet. „Krabben“s nuværende elskværdige fører, hr. kap­tein Johannessen, optar dog passagerer hvorsomhelst efter ruten, naar man bare signaliserer til ham.

Lørdagene, som er fast torvdag i Sarpsborg, har „Krabben“ i mange aar gaat 2 ture fra Vines stoppested, men det har i sommertiden ofte hændt, at den har maattet gaa en ekstratur op til Furuholmen for at hente passagerer, som ikke har kunnet medtas paa den ordinære morgentur.

I den sidste tid er baade gods- og passagertrafikken ind­skrænket betydelig, idet herredet ved den nye stats-, amts- og bygdevei Nordby—Trøsken med bro over Mingevand, har faat en meget let veiforbindelse med Sarpsborg — kun 22 km. fra her­redsgrænsen ved Gjerstad.

Mange foretrækker derfor nu at kjøre landeveien med sine varer, og er man paa den maate blit uavhængig av „Krabben“s mulig lidt korte ophold ved Sarpsborg.

En anden ting, som ogsaa spiller ind i dette forhold, er den nye vandstandsregulering ved Sarpsfossen, som gjør at vandstan­den i sommertiden er lavere nu end før og derved hindrer „Krab­ben“ i at gaa ind i Glengshølen, men maa den væsentlige fartstid lægge til ved Opsund brygge, hvorfra der op til Sarpsborg cent­rum er ca. 2.5 km.

Foruten „Krabben“ trafikeres Glommen fortiden av slæpe­baatene „Opsund“, „Isnæs“ og „Minge“, som slæper tømmer­moserne fra Nes lense til tømmertunellen ved Toppen i Tunø. I den sidste tid er der ogsaa endel private motorbaater igang paa Glommen.

Det kunde kanske være av interesse at nævne, at „Krabben“ i 80-aarene fik en konkurrent i sin rute, idet „Krabben“s tidligere fører — kaptein Christoffersen — da satte igang et mindre damp­skib, „Otto“, mellem Nes og Sarpsborg. Efter et par aars fart blev „Otto“s rute indstillet og skibet solgt til et andet sted.