Skiptvet herred 1814–1914/12

A. Skipperud

Skiptvet herred 1814–1914

Eck-Jansen & Nilsen, 1916 (s. 41-47).

Vamma kraftanlæg

er beliggende ved Vammafossen i Glommen, ca 6¹⁄2 km. neden­for Kykkelsrud og ca. 32 km. ovenfor Sarpsfossen. Faldet er ved en regulert vandføring av 220 m.³ i sek. 27 meter høit og dannes ved opstuvning av Vammafos, Trosvigfos, Skabbefos, nedre og øvre Helifos, Vrangfos, Alvimfos, samt Erterisstrykene til under­vand Kykkelsrud. Vammas undervandstand er Sarpsfossens overvandstand.

Ingen av de her ovenfor nævnte fosser har tidligere været utnyttet i noget øiemed, naar undtas, at der paa vestre side av Vammafossen har ligget et nu forlængst nedlagt møllebruk.

Fossene blev i 1902 og 3 indkjøpt av generaldirektør Eyde, som dannet A/S Vamma Fossekompani. Ved eiendomskjøp og ekspropriation blev der sikret ret til opdæmming av samtlige fald.

I 1912 kjøpte A/S Hafslund aktiemajoriteten i A/S Vamma Fossekompani.

Anlæggets dispositioner er følgende:

Tvers over Glommen paa toppen av Vammafossen er opført en ca. 280 meter lang betondam, hvis midterste del i en længde av 160 meter er forsynet med 15 stk. indtaksanordninger til turbin­rørene. I vestre landfæste er der anordnet et udtapningsløp, der i forbindelse med en foran dammen opstøpt betonfangdam muliggjør en næsten fuldstændig tørlægning av dammen, om dette i frem­tiden maatte være ønskelig eller nødvendig for tilsyn og reparation.

Umiddelbart bak dammen, parallelt med denne, ligger kraft­stationen med plads for 15 aggregater. — I vinkel med kraftsta­tionen paa elvens nordside transformatorstationen.

Paa sydsiden av anlægget er flomløpet anbragt, utsprængt i fast fjeld. Dets overløp har en samlet bredde av 100 meter og er for vandets regulering forsynet med 2 valser paa 20 og 28 m. længde. Flomløpet kan gi avløp for ca. 4000 m². vand per. sek.

FØR UTBYGNINGEN.

Anlæggets enkelte dele.

Dammen.

Dammen er i hele sin længde fra nordre land til anslutning til flomløpet ført op til kote 56.79 meter over havet. Dens største høide er 38 meter og største bredde i bunden 27 meter. Kron­bredden varierer mellem 4.40 meter og 7.60 meter for de forskjel­lige profiler. Fundamenterne er overalt utsprængt til fast fjeld.

Dammen er opført av beton og for de mest paakjendte de­les vedkommende i blandingsforholdet 1:3:5, forøvrig i 1:4:6. Den er paa vandsiden forsynet med tætningskikt i 1:2, der atter er forsynet med en cementpuds, hvorpaa er anbragt 2 strøk Inertol. Dammens luftside er beklædt med granitkvader i løftestens størrelse. For dammens drænering er der sørget ved et meget omstændelig og nøiagtig anbragt net av drænsrør, saavel mot vandsiden som i bunden og i alle dillatationsfuger.

De 15 indtak til turbinrørene er i en indbyrdes avstand av 10 meter anordnet i den mittre del av dammen; desuten er der anordnet et indtak for magnetiseringsturbinerne. Indtakene er for avstængning av rørene forsynet med trottelventiler 4.5 m. i diameter. Foran disse er varegrinderne anbragt, der er konstruert for elektrisk opvarmning til forhindring av isnaalsdannelser, utført eller de paa Kykkelsrud gjorte erfaringer.

Fra indtakene i dammen gaar de 4.2 meter store turbinrør i en S-kurve langs dammens luftside ned til kraftstationen. De er her indstøpt i en stor oplagerklods, foruten at de mellem dammen og kraftstationen hviler paa 2 særskilte fundamenter. Rørene er forsynet med ekspansionsmuffe.

Tapningsløpet er nedsprængt til kote 25.79 i vestre landfæste og bestaar av 2—7 meter brede og 8 meter høie aapninger, paa forsiden avstængbare ved 2 sæt luker over hinanden. Disse manøvreres med et spil, anbragt paa en løpebro paa damkronen.

Kraftstationen.

Kraftstationen er under utbygning for 6 maskiner à 12 000 hk. samt 2 magnetiseringsturbiner. Der er ved de i dammen anbragte indtak anledning til at utbygge kraftstationen til utnyttelse av en yderligere regulering samt for flomvand til ialt 15 maskinaggre­gater. Maskinerne utføres som dobbelte Francis turbiner med horisontal akse.

Generatorene har et omdreiningstal av 214 og er helt ind­kapslet. De faar sin avkjøling gjennem luftkanaler, hvis indtak ligger i maskinsalens fasadevæg mot elven.

Paa grund av de store svingninger undervandstanden gjen­nemgaar mellem regulert vandføring ved vandstand 23.04 og flom­vandstanden 31.09, kommer generatorgruben, hvis bund ligger paa kote 26.39, betydelig under vandstanden i flomtiden. Av hensyn hertil er fundamenterne utført særskilt omhyggelig i tæt støpning, og vil eventuelt indtrængende vand bli opsamlet gjennem et me­get omstændelig dræneringsnet, der har avløp til samlebrønde, forsynet med kraftig pumpemaskineri.

Transformatorstation.

er anlagt i vinkelret tilslutning til kraftstationen. Kablerne fra maskinaggregaterne føres i en egen kabelkanal mellem dammen og kraftstationen frem langs forsiden av transformatorstationen og videre herfra til transformatorerne. Hjørneanslutningen mellem begge bygninger er optat av verksteds- og lagerrum samt av sporforbindelse til avlæsningsplanen fra kranen paa det ovenfor­liggende jernbanespor paa kote 56.79.

Flomløpet.

Dette er utsprængt i fjeldet paa søndre side av elven, og er beregnet for at kunne opta en flom paa ca. 4000 m.³, uten at denne gaar over damkronen paa kote 56.79.

Til regulering av de mindre vandføringer og for samtidig slipning av tømmer er der anordnet 2 reguleringsvalser. Den ene har tærskel paa kote 48.79, en lysaapning paa 20 meter med diameter paa {{nowrap|2¹⁄2 meter, den anden har tærskel paa kote 47.79, lysaapning paa 28 meter med diameter paa 3¹⁄2 meter. Den søndre del av tærsklen har en længde av 45 meter, og er et frit overløp paa kote 51.29.

Foran reguleringsvalserne og det faste overløp er anordnet en fagverksbro.

I anslutningen til pilarene mellem reguleringsvalserne er der av hensyn til tømmerfløtningen opført 2 ledepilarer, hvis forside er utført i en bredde paa 12 meter og skal tjene til at forhindre tømmeret fra at sætte sig fast. Til ledning av tømmeret tjener en mellem flomløpet og det ovenforliggende land anbragt stiv lense.

DAMMEN MED KRAFTSTATION.

I flomløpets bund like indtil ledemuren er der utsprængt en særskildt rende for fløtningen for tømmeret under de mindre vand­føringer. Flomløpet er forøvrig saaledes konstruert, at man, ved at gi det et sterkt fald like fra tærsklen av, opnaar en stor hastighet av vandet. Man kan derfor, eftersom hastigheten stiger, indskrænke løpets bredde i forhold hertil.

Utbygningen av Vamma kraftanlæg paagaar fremdeles, men vil bli avsluttet i løpet av 1914.

Den første avdæmning blev utført i 1905, hvorved der kon­statertes fjeld over det hele damfæste, frit for større kløfter. Elveleiet er ved et skjær, den saakaldte Vammasten, delt i 2 løp, et smalt paa nordre land paa ca. 20 meter og et bredere paa ca. 125 meter paa sydsiden av Vammastenen.

I 1907 besluttedes anlæggets utbygning, og gik man i august maaned s. a. igang med anlæg av de nødvendige veiforbindelser, opførelse av huse, anskaffelse av arbeidsmaskineri, bro over elven samt tørlægning av damfæstet i fossen etc.

Disse arbeider gjennemførtes høsten 1907 og vaaren 1908, samtidig som dammen blev fundamentert.

Arbeiderne blev derpaa i det væsentligste indstillet av hensyn til de store utbygningsarbeider, der samtidig foregik paa Rjukan, og som blev drevet for regning av samme selskap, som dengang eiet Vamma, nemlig Norsk Hydro-elektrisk Kvælstofaktieselskap.

I aarene 1908—1909 og delvis 1910 var man med en arbeidsstyrke paa 50 til 100 mand væsentlig beskjæftiget med uttagning av fjeld i flomløpet. Sommeren og høsten 1910 an­lagdes den 5 km. lange sidebane med tilslutning til Askim station paa Smaalensbanens indre linje.

Høsten og vinteren 1911—1912 blev derpaa først hoved­dammen paany tørlagt og derpaa det smalere nordre løp, hvor dammen blev opstøpt. For tørlægning av kraftstationens funda­menter blev der rundt disse opført en fangdam, der for den lang­varige utsprængnings skyld og av hensyn til flomvandet blev utført i beton.

I 1912 blev der sat litt mere fart i anlægsarbeiderne i paa­vente av, at Kristiania kommune vilde avslutte kontrakt med selskapet angaaende leie av kraft eller kjøp av anlægget. Da forhandlingerne herom ikke førte til noget resultat, avhændede i juli 1912 Norsk Hydro-elektirks Kvælstof A/S aktiemajoriteten til A/S Hafslund.

Da A/S Hafslunds anvendelse av kraften vilde bli en anden end av Hydro forutsat, gik man efter overtagelsen igang med projektets delvise omarbeidelse. Aggregatorernes størrelse beslut­tedes utført for 12 000 HK. mot tidligere 8350, og dammen for­synet med ialt 15 stk. indtak for utnyttelse av flomvandet. Trans­formatorstationen anordnes i direkte forbindelse med kraftstationen.

Kort tid efter paabegyndtes en planmæssig drift av utbygnings­arbeiderne, samtidig som turbinrør, turbiner og andet jernarbeide bortsattes delvis til A/S Kværner Bruk og delvis til J. & A. Jensen og Dahl.

For transport av maskingodset til kraft- og transformator­stationen anlagdes en 1325 meter lang sporsløife i fald 1:15 fra Vamma jernbanestation og ned til anlægget i høide med dam­kronen. Derfra fires godset ved hjælp av en utliggerkran ned til en avlæsningsplan, der staar i sporforbindelse med bygningerne.

Turbinerne er levert av A/S Kværner Bruk og J. & A. Jensen og Dahl, Kristiania. Generatorerne er bestilt hos Siemens-Schuckert Werke. Transformatorerne er likeledes bestilt hos S.-S. W.

Opførelsen av kraft- som transformatorstationens overbygning er bortsat til entreprenørfirmaet A/S Høyer-Ellefsen, men forøvrig utføres samtlige byggearbeider av selskapet.