Denne siden er korrekturlest
Hun præged sit Liv med Fromhedens Magt
dybt i sine Elsktes Sjæle;
o, stirrer ei did, hvor Liget er lagt
med Muld over Kistesjæle!
Hun vil forklaret og evig ung
for Ømhedens Tanker dvæle.
Han lader fra Dødens hellige Kyst
sit Billede lyst oprinde,
og vil i det arme, sørgende Bryst
indfredes og lukkes inde,
og sprede paany sin Mildhed der,
mens Længselens Timer svinde.
Som Rosernes Liv fra visnede Blad
kan dufte som Vaar i Enge,
saa skal hendes Aand i Taarernes Bad
de Elskede gjennemtrænge,
og smykke det kummerslørede Hjem,
hvor Mindernes Krandse hænge.
