Denne siden er korrekturlest
Det bedste Smykke paa hans Grav,
i Kirkeskyggens Ly og Fred,
er denne grønne Aronstav,
der vaarlig spired for hans Fjed;
hver sildig Blomst, som der slog ud,
var Lun og Æretegn fra Gud.
Den stille Sorg tør uden Gru
i Tanken løfte Svøbets Flig,
hvor mildt hans Aasyn nu
til Englens Træk har formet sig —
og gjemme dette Billed ømt,
naar Savnets dybe Kalk er tømt.
